Danmark uden børnefattigdom er titlen på en handleplan, som Børnesagens Fællesråd har udarbejdet i samarbejde med 20 andre organisationer i netværket ”Børn i fattigdom – Nej tak”.
Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.
Danmark uden børnefattigdom er titlen på handleplanen, som Børnesagens Fællesråd har udarbejdet i samarbejde med 20 andre organisationer i netværket ”Børn i fattigdom – Nej tak”.
Handleplanens styrke er dens præcise definition af fattigdom, underbygget af forskning. Den tager fat på alle aspekter af fattigdom – ikke kun økonomi, men også familieforhold, dagtilbud, skole, sundhed og fritid. Det giver et bredt og nuanceret fundament. Desuden lægger den vægt på samarbejdet med civilsamfundet og dets organisationer, hvilket gør tilgangen endnu mere helhedsorienteret.
Pernille Gry Petersen, generalsekretær i Børnesagens Fællesråd, udtaler:
“Børns opvækst i fattigdom er ikke kun en udfordring for den enkelte. Det er vores alles problem. Ansvaret for at bygge et stærkere og mere bæredygtigt samfund for alle er derfor også fælles. Vi er 21 organisationer, der i fællesskab har udviklet konkrete forslag og løsninger – nu er det tid til, at politikerne tager ansvar og handler”.
Udspillet kan findes her, og vil blive præsenteret på en konference på Christiansborg tirsdag den 26. november 2024.
De 21 organisationer bag udspillet er en del af netværket ‘Børn i Fattigdom? Nej tak’. Foruden Børnesagens Fællesråd er de: Red Barnet, Mødrehjælpen, Kirkens Korshær, Dansk Folkehjælp, Enestående Forældre, HOME-START Familiekontakt, Dansk Socialrådgiverforening, BROEN – Danmark, BUPL, Børnerådet, DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Kofoeds Skole, Fonden LivaPeople, Foreningen Grønlandske Børn, Forældrenes Landsorganisation FOLA, Unicef, Landsforeningen Livsværk, DUI-Leg og Virke
Skriv et svar