
Et testamente sikrer fremtiden. Ved at oprette et testamente har du selv indflydelse på, til hvem og hvordan arven efter dig skal fordeles. Det vil sige, at du kan medtænke personer eller organisationer, som ifølge arveloven ikke er arveberettigede efter dig.
Det kan give ro i sjælen at bestemme, hvad der skal ske med det, du efterlader dig. Det er en god ide at oprette et testamente og gennemgå det regelmæssigt, så testamentet klart udtrykker dine ønsker.
Børnesagens Fællesråd er – som en række andre organisationer med et almenvelgørende formål – fritaget for betaling af boafgift af arv. Det betyder, at al arv, som tilfalder Børnesagens Fællesråd, ubeskåret går til arbejdet med børn der vokser op i udsatte positioner og fattigdom i Danmark.
Børnesagens Fællesråd har indgået samarbejde med den juridiske virksomhed Dokument 24, så du kan oprette et testamente allerede i dag. Testamentet er gratis at oprette, hvis du vælger at donere arv til Børnesagens Fællesråd. Se hvordan du opretter et testamente ved at trykke her.
Hos Børnesagens Fællesråd ønsker vi at give dig de bedste muligheder for at støtte vores sag. Derfor har vi også indgået et samarbejde med den juridiske virksomhed Mine Arvinger.
Deres fokus er den personlige rådgivning, som hos dem altid foregår af en uddannet jurist. Mine Arvinger står til rådighed med overblik, når det kommer til dine juridiske dokumenter. Når du henvender dig hos Mine Arvinger, kan du desuden få oprettet et skræddersyet testamente helt gratis, hvis du betænker Børnesagens Fællesråd gennem 30% løsningen eller med et legat på minimum 25.000 kr.
Ønsker du at blive klogere på, hvordan du kan betænke Børnesagens Fællesråd i dit testamente, kan du på deres hjemmeside gratis booke en uforpligtende rådgivningssamtale med en jurist. Læs mere om oprettelse af testamenter hos Mine Arvinger her.
Sidder du tilbage med spørgsmål om mindegaver eller testamenter, eller vil du gerne vide mere om Børnesagens arbejde, er du altid velkommen til at kontakte os.