• Skip to main content
  • Skip to footer

Børnesagens Fællesråd

Børnesagens Fællesråds hjemmeside

  • Medlemmer
    • Bliv medlem
  • Søg støtte
    • Søg stipendier
      • Konfirmation
      • Fritid
      • Uddannelse
      • Jul
      • For foreninger
    • Rådgivning
  • Giv støtte
    • Giv et bidrag
    • Støt som kirke
    • Arv & testamente
    • Støt som fond
    • De støtter os
  • Politik
    • Vores mærkesager
    • FN’s Verdensmål
    • Nationalt samarbejde
    • Nordisk samarbejde
    • Internationalt samarbejde
  • Nyheder
  • Om os
    • Bestyrelsen
    • Sekretariat
    • Vedtægter og årsrapporter
    • Privatlivspolitik
    • Kontakt
  • Presse
    • Vores logoer
  • Brevkassen

Marie Skoven

Børn i Danmark skal ikke leve i fattigdom

I et rigt land som Danmark skal vi ikke have børn, der lever i fattigdom, mener organisationerne i ’Børn i fattigdom? Nej Tak!’.

Regeringens og støttepartiernes forståelsespapir slår også fast, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom og indføre en fattigdomsgrænse.

Netværket ’Børn i fattigdom? Nej Tak!’ mener, at de politiske beslutninger skal bygge på klare principper, som sikrer, at alle børn kan være med i fællesskabet og undgår den stigmatisering og de store afsavn, som fattigdommen medfører.

Derfor står netværket sammen bag fire principper, der skal sikre, at ingen børn i Danmark vokser op i fattigdom:

Alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom.

Det er et samfundsmæssigt ansvar at have forsørgelsesydelser, der sikrer, at børn ikke lever i fattigdom. Det gælder også for børn fra flygtninge- og indvandrerfamilier.

Medicin- og behandlingsudgifter skal dækkes, så sygdom eller behandling ikke medfører fattigdom.

Børnefattigdom forebygges bedst ved at investere i at hjælpe børnefamilierne ud af fattigdom. En tilstrækkelig forsørgelsesydelse er et vigtigt element i det.

Familierne skal kunne bo i almindelige lejeboliger og må ikke presses ud af de store byer

Flytninger på grund af fattigdom skal undgås, fordi det medfører alvorlige opbrud i børns liv, når familier tvinges til at flytte væk fra børnenes venner og skolekammerater.

Ydelserne skal indrettes, så familierne også kan bo i de store byer.

Børnene skal kunne have et normalt børneliv med fritids- og kulturtilbud

Der skal tages højde for de behov, børn i forskellige aldre har. I dag stilles der andre krav til et godt børneliv end for 20 år siden. Børn og unge skal fx have adgang til en pc eller lignende, så de kan være på de sociale medier på lige fod med andre børn.

Børnene skal kunne få et fritidspas, der kan støtte deres deltagelse i fritidstilbud. Det skal være en ret på linje med friplads til dagtilbud.

Børnene skal have lige adgang til friplads i dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub. Forskelle i kommunernes praksis medfører, at det er ulige i dag.

Indførelse af en fattigdomsgrænse skal understøtte en politik mod fattigdom

Grænsen skal sættes sådan, at børnene kan være med i fællesskabet og kan udvikle sig fagligt og socialt på linje med andre børn. Vi foreslår, at det mål for fattigdom, som Danmarks Statistik anvender som led i opfølgningen på FNs verdensmål, bruges som fattigdomsgrænse. Ud fra fattigdomsgrænsen skal der løbende måles på, hvordan fattigdommen i Danmark udvikler sig.

I en henvendelse til samtlige beskæftigelses- og socialordførere i Folketinget hedder det:

Når vi kommer fri af økonomisk fattigdom med dens meget alvorlige følger, kan vi tage fat på andre vigtige forhold for udsatte børn. For eksempel at sikre gode dagtilbud og skoler, der kan give dem et godt børneliv og ruste dem til uddannelse, arbejde og voksenlivet. Og vi kan yde støtte til familier, der af andre grunde har svært ved at give børnene sikkerhed og udvikling.

Kampen mod børnefattigdom er et vigtigt mål i sig selv, men det er også en forudsætning for, at andre indsatser, der skal give børn i Danmark et godt liv, kan lykkes.


Bag principperne står følgende organisationer, der er med i netværket ’Børn i fattigdom? Nej tak!’:

3F, BROEN Danmark, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DRC Integration/ DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Foreningen Grønlandske Børn, Forældrenes Landsorganisation, HK, Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, LivaRehab, Mødrehjælpen, Socialpædagogerne og Red Barnet.

Helhedsorienterede løsninger forebygger udsathed


Udsathed hos børn og unge har til alle tider været en samfundsrealitet. Hvorfor er udviklingen ikke vendt for længst? Hvorfor bliver så mange børn stadig svigtet i det danske velfærdssamfund, spørger regeringen i de 43 initiativer i Børnene Først.

I Børnesagens Fællesråd ser vi positive sider ved mange af initiativerne. Vi hæfter os dog ved et manglende fokus på de helhedsorienterede løsninger.

Det kræver helhedsorienterede løsninger at sætte børnene først. Derfor undrer det os, at der i regeringens 43 initiativer, som skal sætte børnene først, ikke er større fokus på at hjælpe de familier, børnene indgår i

Poul Erik Clausen, næstformand i Børnesagens Fællesråd, i et debatindlæg i Altinget

Flere medlemsorganisationer i Børnesagens Fællesråd, såvel som de fagpersoner, der til dagligt sidder over for børnene og deres familier, udtaler, at det kan være svært at se formålet med strafaktioner for udsatte og sårbare familier.

Hvor forældre til udsatte børn og unge har mindre uddannelse, færre økonomiske midler og mindre grad af beskæftigelse, har forældre til ikke udsatte børn og unge flere ressourcer.

Dette er vel næppe chokerende nyheder: At ressourcestærke forældre i hovedreglen har bedre muligheder for at opfostre børn i trygge rammer?

Læs debatindlægget her

Det er et billede, der er set igen og igen: Forældre, der selv har oplevet en utryg og turbulent barndom, uagtet intentioner, bringer en del af den udsathed med sig til egne børn. Derfor kan det også undre, at der i regeringens 43 initiativer, som skal sætte børnene først, ikke er større fokus på at hjælpe de familier, børnene indgår i.

Rettidig hjælp og støtte

Et af de steder, der arbejder med at støtte kvinder og familier, som har sociale problemer eller er havnet i midlertidig krise, er Bostedet Ellengården i Aarhus. Her hjælper man cirka 50 familier om året ved at tilbyde midlertidige ophold og faglig støtte til at komme på fode efter en krise.

De familier, som får støtte på bosteder som Ellengården, er der ikke af ond vilje. De er der, fordi de bærer negative sociale forhold med dem, som er svære at bryde.

En mor udtaler: “Det havde været en anden historie, hvis Ellengården ikke var der”. Og det er netop pointen.

I dette tilfælde kunne rettidig og korrekt faglig hjælp støtte en kvinde i dyb krise til at håndtere de udfordringer, livet bød hende. I dag passer kvinden et job, bor i egen lejlighed og datteren vokser op i et trygt og godt hjem med sin biologiske mor.

Anbringelser kan utvivlsomt være den rigtige løsning. Men når regeringen har en ambition om at stille børnene først, må regeringen også kigge på, om familierne i højere grad kan få støtte til de udfordringer, som er medvirkende til barnets udsathed.

Hjælp udsatte unge så de ikke bliver udsatte voksne

Social udsathed er svær at bryde. Når regeringen spørger, hvorfor udviklingen ikke er vendt for længst, vil en tungtvejende del af svaret findes i, at udsatte børn bliver til udsatte unge, som bliver til udsatte voksne. Derfor er det enormt glædeligt, at regeringen vil sætte fokus på efterværnsområdet.

Overgangen fra ung til voksen kan være brat for de fleste. For udsatte og sårbare unge er overgangen ofte barsk. Kognitive udfordringer og/eller tung bagage kan gøre hverdagen uoverskuelig, når man flytter hjemmefra. Gøremål, som for mange er simple, kan vælte hverdagen for sårbare unge.

Det bevirker ofte, at de falder tilbage i misbrugsvaner, har svært ved at passe uddannelse og job, har svært ved at indgå i sociale relationer, og har svært ved at opretholde ønsker og mål for dem selv. Hverdagen bliver en lavine af uoverskuelige gøremål og manglende succesoplevelser.

“Jeg var gået nedenom og hjem, hvis ikke der var nogen til at hjælpe. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre med alt det praktiske, og hvordan jeg skulle strukturere min hverdag”, voksen kvinde, som bor i egen lejlighed med bostøtte.

Sæt helhedsorienterende ind

Fra vores medlemsorganisationer ved vi, at der findes utallige gode initiativer til at opretholde en stabil hverdag hos udsatte unge, som bor selvstændigt.

I mange tilfælde handler en succesfuld overgang fra ungdomslivet til voksentilværelsen om den rette faglige støtte, der kan yde hjælp til selvhjælp. Det koster ikke meget for et samfund at hjælpe et ungt menneske et par timer om ugen med at strukturere sin dag, og følge op på, hvordan det går. Det koster rigtig meget at lade være.

Regeringen foreslår, at der skal udarbejdes en grundig analyse af, hvordan eksisterende midler bruges, og at der udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til for at de mest udsatte unge får en god og tryg overgang til voksenlivet. I Børnesagens Fællesråd hilser vi det tiltag meget velkommen, og bidrager lige så gerne med vores erfaringer på området.

Vi ved, at der fortsat er meget, der kan og skal gøres, men vi ved også, at der findes viden funderet i praksis, som vi bør få i spil i en sådan vurdering.

Det er tid til at sætte børnene først. Det er på høje tid at sætte helhedsorienteret ind.

Poul Erik Clausen, Næstformand, Børnesagens Fællesråd og generalsekretær, Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Læs uddybbende dokument om Børnesagens Fællesråds holdning til lovudspillet her

‘Børnene Først’ mangler fokus på forebyggelse


For Børnesagens Fællesråd var det en vigtig dag, da regeringens længeventede reformudspil i onsdags blev præsenteret for offentligheden.

Vi skal som samfund høre, og også lytte til, udsatte børn og unges vigtige stemme.

Børn og unge, der er særligt udsatte i vores samfund, har ikke brug for, at systemet møder deres forældre med kontante sanktioner

Lena Søgaard – Formand for Børnesagens Fællesråd (Debatartikel i Altinget.dk
Læs hele debatartiklen her

Børnesagens Fællesråd står med vores 16 medlemsorganisationer klar til at bidrage med en dybtgående indsigt i anbragte børn og unges liv og fortællinger og vil holde regeringen op på dens ambition om bedre og flere børnerettigheder.

I udspillet savner vi at se, at den familiebevarende forebyggelse og det opsøgende arbejde fyldte væsentlig mere, og at der var øremærket midler til dette vigtige arbejde. Når man ønsker at forbedre vilkårene for de mest udsatte børn og unge i Danmark, er det evident at en reform er ambitiøs og handlingsorienteret.

Det er dog vigtigt ikke snuble på vejen derhen af politisk iver for at reagere så tidligt som muligt, men i stedet agere rettidigt og sætte ind med fagligt velbegrundede indsatser. Både med opsøgende, forebyggende, støttende og opfølgende hjælp.

Om den eksisterende lov på området skriver regeringen i “Børnene Først”: “Al stigmatiserende sprogbrug skal luges ud af loven” (side 22).

Ikke et integrationspolitisk anliggende

Denne målsætning bakker Børnesagens Fællesråd naturligvis op om og anbefaler samtidigt Regeringen at lade ambitionen gælde for dette udspil også. En børnereform skal ikke være et ”skjult” integrationspolitisk anliggende.

Sociale problemer opstår uafhængigt af etnicitet og kulturel baggrund og i et rigt velfærdsamfund som vores har vi alle et fælles ansvar for at udvide forståelsen af fælleskabet. 

Det er helt afgørende, at man fra politisk side afholder sig fra at tænke økonomiske sanktioner efter udstået straf ind i det vigtige, og nogle gange også skrøbelige, forældresamarbejde.

 I “bedste” fald vil økonomiske sanktioner medføre status quo for de udsatte børn i hjem med vold, og i værste fald en bekymrende eskalering. 

Ved misforstået brug af straf og sanktioner over for forældre, risikerer man, at systemet selv skaber de problemer, det har sat sig for at løse og dermed fastholder udsatte børn og unge i reproduktiv fattigdom og svigt.

Børn og unge, der er særligt udsatte i vores samfund, har ikke brug for, at systemet møder deres forældre med kontante sanktioner. Familierne har derimod brug for at blive mødt med koncise krav, kontinuitet og kvalificeret hjælp.

Krav og hjælp frem for sanktioner

Børnesagens Fællesråd opfordrer regeringen til at vende tilbage til et fokus på forebyggelsen af de mange sociale problemer, der eksisterer i vores samfund – med den kulturelle mangfoldighed, det også indebærer. 

Først når vi som samfund erkender, og anerkender, kompleksiteten og ætiologien bag vores sociale udfordringer, er vi i stand til at finde konstruktive løsninger på selvsamme.

Det er positivt at erfare, at regeringen i sit udspil har ambitioner på børnenes og de unges vegne i forhold til læring og uddannelse. 

Vi tror på børnene og de unge, og det skal også skinne igennem i de skoletilbud og de muligheder, vi som samfund stiller til rådighed. 

Vi ser frem til, at der – hvis forslaget om kvalitetsløftet på ungdomsuddannelserne, forlænget uddannelsestid og en styrkelse af de interne skoler vedtages – bliver gjort plads og rum for at udsatte børn og unge også kan finde deres vej i livet.

Et tillids- og respektfuldt samarbejde

Vejen frem er ikke straf og sanktioner, men derimod ambitioner om at gøre det bedre for både børnene og deres forældre. 

Det sker kun i et tillids- og respektfuldt samarbejde, der bygger på stærke gensidigt forpligtende relationer.

Så lad dem, som lovgivningen drejer sig og dem, der er involveret i området, være kompas for den næste tids lovforhandlinger i Folketinget. Forhandlinger, som Børnesagens Fællesråd kommer til følge hele vejen.

Lene Søgaard, formand for Børnesagens Fællesråd


Læs uddybbende dokument om Børnesagens Fællesråds holdning til lovudspillet her

Footer

  • Børnesagens Fællesråd
  • CVR 23190419
  • Bygmestervej 10, 3. sal
    2400 København NV
  • bf@boernesagen.dk
  • 24626229
  • www.børnesagen.dk

Copyright © 2023 · Atmosphere Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
Hjemmesiden bruger cookies - indgiv dit samtykke ved at klikke 'Accepter'. Du kan ændre din præferencer ved at klikke på 'Indstillinger for cookies'.
Indstillinger for cookiesAccepter
Manage consent

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.

CookieVarighedBeskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional11 monthsThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy11 monthsThe cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.

Functional

Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.

Performance

Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.

Analytics

Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.

Advertisement

Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.

Others

Other uncategorized cookies are those that are being analyzed and have not been classified into a category as yet.

GEM & ACCEPTÈR