Molly la Cour

Børnesagens Fællesråd er en af ti velgørende organisationer, som nu modtager hver 100.000 kroner fra den erhvervsdrivende fond, der ejer Sol og Strand Feriehusudlejning. Pengene skal bruges på stipendier til børn, unge og eneforsørgere, som lever udsat, men også støtte Børnesagens Fællesråd arbejde med at udvikle og omsætte medlemsorganisationernes viden om, hvordan udsatte børn og unge hjælpes.

Børnesagens Fællesråd er Danmarks ældste uafhængige børnerettighedsorganisation. I snart 120 år har paraplyorganisationen kæmpet for børnenes sag – og kæmpet for at hjælpe ”de børn, unge og familier, der har mindst, men kæmper med mest”. Det sker sammen med 16 medlemorganisationer fra hele landet.

Derfor glæder det Børnesagens Fællesråd, at organisationen med en donation på 100.000 kroner fra ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld” nu får mulighed for at udbygge organisationens indsatser for børn og unge.

-Vi er meget glade og taknemmelige for den donation på 100.000 kroner, Sol og Strand igen i år har doneret til Børnesagens Fællesråd, siger sekretariatsleder Esben de Place.

-Midlerne vil blandt andet gå til udvikling af vores uddeling af støttestipendier til børn, unge og eneforsørgere med målet om at afbøde konsekvenserne af barndom i fattigdom. Det være sig for eksempel i form af støtte til fritidsaktiviteter, værdig fejring af højtider som jul og konfirmation samt uddannelsesstøtte til forsørgeren, så man kommer i retning af selvforsørgelse.

-Desuden skal vi udvikle på et stærkt fagligt fællesskab blandt de 16 organisationer, der er medlemmer af Børnesagens Fællesråd, så vi er sikre på, at indsigter fra vores medlemsorganisationer samles og bliver anvendt i vores fortalervirksomhed, hvor vi konstant arbejder på at søge politisk indflydelse til fordel for børn og unge i udsatte positioner, siger sekretariatsleder i Børnesagens Fællesråd, Esben de Place.

”FERIE MED DET GODE HJERTE” – OVERSKUDDET GØR GAVN I VELGØRENDE ORGANISATIONER 

Det er unikt i det danske turisterhverv, at en del af overskuddet fra Sol og Strands udlejning af sommerhuse og ferieboliger bliver omsat til støtte til velgørende og lokale formål. 

Formanden for fondens bestyrelse, Jens Stadum, glæder sig over, at Sol og Strands husejere, feriegæster og medarbejdere har bidraget med input til processen:

-Vi er ret stolte af, at vi igen nu for tredje år i træk kan uddele en million kroner til velgørende formål. For vi kan se af de ansøgninger, vi får ind – og af de tilbagemeldinger, vi får fra de sidste års modtagere af donationer fra fonden – at donationerne gør en vigtig forskel for mange mennesker. Det er organisationer, der virkelig hjælper mange af de mennesker, som har det svært, vores donationer går til. Der er virkelig brug for de penge. Og det gælder både i Danmark, men også uden for de danske grænser, siger bestyrelsesformanden. 

-Vi kan med god samvittighed sige, at man bidrager til at gøre noget godt for andre, når man holder ferie gennem Sol og Strand. Det er det, vi kalder ”Ferie med det gode hjerte”, siger Jens Stadum. 

STIFTERE AF FONDEN: SOL OG STRAND SKAL FORBLIVE DANSK – OG GØRE EN FORSKEL

Det er stifterne af Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, Margit og Kjeld Andersen, der etablerede ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld” i 2019. 

Ægteparret havde et dobbelt ønske – nemlig både at bevare og fortsat udvikle Sol og Strand på danske hænder, men også at sikre, at selskabets overskud primært går til velgørende og humanitære formål. 

-Vi kan se, at andre får stor gavn af de penge, vi gennem fonden kanaliserer videre til humanitære og velgørende formål. Det bliver vi bekræftet i, når vi ser den lange række af kvalificerede ansøgninger, som er kommet til fonden igen i år, siger Kjeld Andersen. 

Det er 43 år siden, han med hustruen Margit Andersen etablerede Sol og Strand Feriehusudlejning.

Margit Andersen supplerer: 

-Det er tydeligt, at ansøgningerne kommer fra organisationer, der brænder for at gøre en forskel. Og det er det, der tæller for os. Vi er meget tilfredse med at se kvaliteten i det arbejde, vi donerer penge til, og vi har det rigtig godt med at kunne hjælpe, siger Margit Andersen. 

YDERLIGERE KOMMENTARER: 

Esben de Place, sekretariatsleder i Børnesagens Fællesråd, 24 62 62 42

Jens Stadum, formand for bestyrelsen i ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld”, tlf. 40856733

Kristian Andersen, PR- og pressechef i Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, tlf. 40293837

Pernille Gry Petersen tiltræder 1. januar som generalsekretær for Børnesagens Fællesråd. Hun efterfølger Esben de Place, der har ledet organisationen de seneste fire år. 

“Det er en ære og et privilegium at stå i spidsen for Børnesagen og bidrage til arbejdet for Danmarks børn på et så afgørende tidspunkt, hvor konsekvenserne af blandt andet inflationskrisen truer børns rettigheder og fremtid. Jeg ser frem til at medvirke til at løse opgaverne på tværs af offentlige og private aktører og til at forene de 16 medlemsorganisationer på tværs af specialer til en stærk og samlet aktør på det sociale felt”, siger Pernille Gry Petersen. 

Pernille Gry Petersen kommer fra en stilling som leder i pårørendeforeningen SAVN og har en solid baggrund inden for strategiudvikling og politiske og organisatoriske processer fra både den private og offentlige sektor. Hun er oprindeligt uddannet socialrådgiver, kandidat i socialt arbejde og projekt- og forandringsleder, og har i en del år også engageret sig i forskellige bestyrelser, advisory board og som ekstern underviser og censor på en række uddannelser inden for det sociale område.

Lena Søgaard, formand for Børnesagens Fællesråd, glæder sig over valget af Pernille Gry Petersen som ny generalsekretær. 

”Pernille kan udvikle Børnesagens Fællesråd og nå de mål, vi har, om fortsat udvikling af en bæredygtig og dagsordenssættende organisation, der kan påvirke den socialpolitiske udvikling både i Danmark og i Europa. Med Pernille har vi fået en stærk og kompetent leder, der både fagligt og personligt brænder for at skabe udvikling og forandringer til gavn for de mest udsatte børn og unge”, siger hun. 

Bestyrelsesformand Lena Søgaard retter også en stor tak til sekretariatsleder Esben de Place, der i forbindelse med omstruktureringen har valgt at søge nye udfordringer.  

”Esben har ydet en stor indsats i forhold til at styre sekretariatets arbejde igennem en periode med mange komplekse opgaver, han har været et vigtigt aktiv for bestyrelsen i den forgangne strategiperiode og har derudover i vidt omfang bidraget til den børnepolitiske dagsorden, særligt omkring børnefattigdom. Vi ønsker ham held og lykke med sit fremtidige virke”, siger Lena Søgaard. 

Om Børnesagens Fællesråd 

Børnesagens Fællesråd blev etableret i 1903 og har som Danmarks ældste uafhængige børnerettighedsorganisation alle år arbejdet for at forbedre forholdene for danske børn og unge i sårbare og udsatte positioner. Vi er en demokratisk og upartisk paraplyorganisation for i alt 16 lands- og landsdelsdækkende medlemsorganisationer, der til sammen arbejder med og for over 100.000 børn og unge i Danmark. Vores fælles vision er et Danmark uden fattigdom for børn og unge, hvor retten til deltagelse, selvbestemmelse, sundhed, udvikling, tryghed og uddannelse er realiseret.  

Børnesagens Fællesråd søger en generalsekretær til en nyoprettet stilling med tiltrædelse 1. januar 2023. Generalsekretærens hovedopgave bliver at fortsætte udviklingen af et bæredygtigt fællesskab, der med afsæt i medlemsorganisationernes virksomhed er aktuelt og dagsordenssættende i forhold til at forbedre vilkår for udsatte børn og unge.

Børnesagens Fællesråd søger en generalsekretær, der har lyst og evne til at stå i spidsen for udvikling og konsolidering af Børnesagens Fællesråd i samarbejde med medlemsorganisationerne, bestyrelsen og medarbejderne.

Målet for Børnesagens Fællesråd er at fastholde et civilt og politisk fokus på vilkårene for udsatte børn og unge med henblik på at forbedre disse vilkår. Vi har i Børnesagens Fællesråd samlet en stor viden om vilkår for familier, børn og unge, der lever i udsatte positioner, og om indsatser, der virker. Den viden vil vi gerne have sat yderligere i spil. Derfor søger vi en generalsekretær, der evner at sætte fokus på socialpolitiske temaer i den brede offentlighed og derved skabe synlighed om og udbrede kendskabet til den viden og erfaring, som vi og vores medlemsorganisationer besidder.

Formålet er, at Børnesagens Fællesråd skal være et vigtigt talerør for udsatte børn og unge, og at vi skal bidrage til udvikling af tiltag, der kan forbedre livsvilkårene for udsatte børn og unge, herunder også at skaffe flere midler til vores egen uddeling af legater.

Generalsekretæren tegner Børnesagens Fællesråd udadtil og leder organisationen indadtil. Det er derfor vigtigt, at du har en naturlig autoritet og udstråling, så du kan inspirere til at støtte op om Børnesagens virke og formål, dels ved at udvikle stærke og relevante samarbejder og dels ved at kunne sætte aktuelle dagsordner. Samtidig skal du indgå i et tæt og loyalt samarbejde med bestyrelsen.

Hovedopgaver

Du skal sikre fremdrift og udvikle den niche, hvorfra Børnesagens Fællesråd anno 2023 kan skabe synlighed om de dagsordner, der skal understøtte forandringer for udsatte børn og unge. Dette indebærer at:

• Styrke fællesskabet og udvide Børnesagens Fællesråd med relevante organisationer, der aktivt vil deltage i arbejdet med at styrke fællesskabet og de fælles dagsordner ved at sætte deres viden og ressourcer i spil.
• Få opbygget en fællesskabsfølelse i Børnesagens Fællesråd, så de enkelte organisationer er bevidste om, at de også repræsenterer Børnesagen Fællesråd, når de går ud i offentligheden i forskellige sammenhænge.
• Sikre synlighed og skabe opmærksomhed om de dagsordner, som Børnesagens Fællesråd ønsker fremmet.
• Sikre et økonomisk fundament for den ønskede vækst og udvikling ved bl.a. at sikre stærke økonomiske partnerskaber med kirker, medlemmer, erhvervspartnere, fonde og private donorer.
• Lede sekretariatet og medarbejderne i forhold til opgaven og i den forbindelse sikre overholdelse af gældende lovgivning og de vedtagne økonomiske rammer.
• Lægge de strategiske linjer i samarbejde med formand og bestyrelse.

Faglig profil

Du agerer proaktivt og dedikeret ift. Børnesagens Fællesskabs formål, og:

• Du har ledelseserfaring på både strategisk og operationelt niveau.
• Du har gerne erfaring fra politisk ledet og/eller humanitær organisation.
• Du evner at lede og udvikle medarbejderne på sekretariatet.
• Du har respekt for vores bagland og samarbejdspartnere.
• Du kan balancere det visionære og strategiske med ”hands on” på opgaver.
• Du har politisk tæft og forståelse for, hvordan det politiske system fungerer.
• Du har blik for forretningen.

Hvad er Børnesagens Fællesråd?

Børnesagens Fællesråd blev etableret i 1903 og har som Danmarks ældste uafhængige børnerettighedsorganisation i alle årene arbejdet for at forbedre forholdene for danske børn og unge i sårbare og udsatte positioner. Vi er en demokratisk og upartisk paraplyorganisation for i alt 16 lands- og landsdelsdækkende medlemsorganisationer, der til sammen arbejder med og for over 100.000 børn og unge i Danmark.

Vores medlemsorganisationer arbejder målrettet for at forbedre vilkårene for enten børnefamilier, der lever i fattigdom; børn og unge anbragt uden for hjemmet eller generelt for børn og unge, der vokser op under udfordrende og sårbare vilkår. Hver dag arbejder fagprofessionelle og frivillige kræfter i hver medlemsorganisation for at bekæmpe og forebygge udsathed. Medlemmerne af Børnesagens Fællesråd deler en vision om et Danmark uden fattigdom for børn og unge, hvor retten til deltagelse, selvbestemmelse, sundhed, udvikling, tryghed og uddannelse er en selvfølge og er realiseret.

Vores mål er fortsat at være en relevant, tidssvarende og troværdig aktør, som organisationer, der arbejder indenfor feltet, kan se sig selv være en del af ud fra devisen om, at vi samlet kan noget andet og mere, end vi kan som enkeltorganisationer. Vi ønsker at sætte den viden og knowhow, som findes i de samlede medlemsorganisationer, i spil til gavn for udsatte børn og unge.

Se evt. en funktionsbeskrivelse her.

Læs på www.boernesagen.dk, hvis du vil vide mere om Børnesagens Fællesråd. Vil du høre mere om jobbet, kontakt Formand Lena Søgaard pr. tlf. 21 99 69 05 eller mail ls@boernesagen.dk eller Næstformand Poul Erik Clausen pr. tlf. 21 24 40 65 eller mail pec@jyskboerneforsorg.dk.

1. samtale afholdes den 2.11.2022 på Bygmestervej 10, 2400 NV.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex. Ansøg her: https://www.jobindex.dk/jobannonce/459098/generalsekretaer-med-socialpolitisk-taeft

Debatindlægget er bragt i Politiken d. 10. marts 2022 (LINK)

Mere end to et halvt år er gået, siden regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale skrev i deres fælles forståelsespapir, at de ville bekæmpe børnefattigdom og indføre en ny fattigdomsgrænse. Nu er forhandlingerne langt om længe i gang.

På vegne af de børn og familier, som lever med fattigdommens konsekvenser, vil vi gerne sende en kraftig appel: Børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom i Danmark!

Og det haster med handling. I 2001 levede der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 31.700 børn i fattige familier. Det var året før kontanthjælpsloftet og starthjælpen. I den seneste opgørelse fra 2020 var tallet steget til 56.500 børn.

Konsekvenserne for de børn, som venter på politikerne, er store. De må undvære ting og oplevelser, som deres kammerater i børnehave og skole tager for givet. Frivillige fra Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp møder familier, som ikke har tilstrækkeligt råd til mad og ordentligt vintertøj. Børn fra fattige familier fortæller om, at de ikke kan deltage i børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og lejrture. At de står uden for fællesskabet, når klassekammeraterne spiller og chatter online, fordi de ikke har telefon eller computer.

For nylig satte 16-årige Rose ord på følelsen i Egmont Rapporten 2021 om konsekvenser af børnefattigdom:

”Jeg var nødt til at sige, at jeg ikke kunne komme med (til arrangementer med klassen, red.) og fandt på undskyldninger over for lærere og kammerater. Jeg kunne ikke lide at fortælle, at vi er sådan en familie, der ikke har ret mange penge, og jeg syntes ikke, det kom andre ved. Så jeg løj og sagde, at jeg skulle noget andet, og når kammeraterne så spurgte til dét, føltes det dobbelt ubehageligt.”

Mere end konkrete afsavn

Men børnene lider ikke kun under de konkrete afsavn, som efterlader dem med følelser af skam og ensomhed. De lider også under et familieliv, hvor der ofte er manglende overskud og under konstante bekymringer om familiens økonomiske problemer.
Hos Mødrehjælpen oplever 76 procent af forældrene, at deres økonomiske situation giver dem mindre overskud til deres børn. En mor har fortalt til Mødrehjælpens rådgivning, at hendes børn bliver påvirket af hendes stress over konstant at være i alarmberedskab for at få det hele til at hænge sammen. 9 ud af 10 socialrådgivere, der arbejder med børn og familier i udsatte positioner, oplever, at lave ydelser til forældre skader trivslen blandt børn og unge.

Det tærer på børnenes trivsel og overskud til at lære og kan få store negative konsekvenser for barnets muligheder senere i livet. Egmont Rapporten fra december 2021 viser, at uanset om børn fødes ind i fattigdom eller oplever fattigdom på et senere tidspunkt i barndommen, så trækker fattigdommen langvarige, negative spor i forhold til trivsel, skole og uddannelse. Børnene opnår fx lavere resultater i de nationale test i grundskolen, trives dårligere, får dårligere afgangskarakterer i dansk og matematik, og de påbegynder i mindre grad en ungdomsuddannelse end ikke-fattige børn og unge.

Politisk handling er nødvendig

Børnefattigdom er et politisk ansvar. Og lige nu hviler ansvaret tungt på regeringen og støttepartierne. For de har givet børnene et løfte om ville bekæmpe den fattigdom, som begrænser deres ret til at leve et godt børneliv, hvor de udvikler sig og trives på lige fod andre børn.

Politikerne skal indføre en fattigdomsgrænse, som kan understøtte en politik mod fattigdom og den bør sættes, så børnene kan være med i fællesskabet og udvikle sig på linje med andre børn fagligt såvel som socialt. Ud fra fattigdomsgrænsen skal der løbende måles på, hvordan fattigdommen i Danmark udvikler sig.

Vores opfordring er samtidigt, at et nyt ydelsessystem som minimum sikrer tre ting.

• For det første, at alle børnefamilier i Danmark har et økonomisk råderum, som reelt er til at leve og have et børneliv for. Et velfærdssamfund som det danske bør have ydelser, der sikrer, at ingen børn lever i fattigdom. Heller ikke børn fra flygtninge- og indvandrerfamilier, som typisk er blandt de fattigste.
• For det andet: Fattigdom må ikke tvinge familier til at flytte væk fra børnenes skole og kammerater. Det medfører alvorlige opbrud i børnenes liv. Familierne skal kunne bo i almindelige lejeboliger.
• Og endelig for det tredje: Alle børn skal kunne deltage i et normalt børneliv med skole, fritidsaktiviteter og kulturoplevelser. Egenbetaling for at deltage i sociale aktiviteter i relation til skolen bør fjernes. Børn skal have adgang til udstyr, så de kan være en del af fællesskabet på sociale medier. De skal kunne komme i sfo, fritidshjem og klub. Alt sammen så de står på lige fod med deres jævnaldrende kammerater. Samtidig skal det sikres, at børn har ret til de samme ydelser i alle landets kommuner. Som det er i dag, sker der en forskelsbehandling, fordi praksis varierer fra kommune til kommune.

Det, ved vi, gør en vigtig positiv forskel. Gennem sin fritidsaktivitet håndbold, som Roses mor søgte økonomisk støtte til gennem foreningen BROEN, oplevede Rose at være på lige fod med holdkammeraterne på banen med samme klubdragt. Som hun fortalte i Egmont Rapporten: ”Det betød, at jeg fik samme slags håndboldtøj, sko og håndbold som de andre på holdet. Det var virkelig rart for mig at se ud som de andre. Jeg var ikke udenfor.”

Så kære politikere: Husk Rose og de 56.499 andre børn, der vokser op i fattigdom, når I sætter jer til forhandlingsbordet. De har ret til at vokse op uden fattigdom.

#BørnifattigdomNejtak

Underskrevet af:

Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær for Red Barnet
Rasmus Kjeldahl, direktør Børns Vilkår
Ninna Thomsen, direktør Mødrehjælpen
Lena Søgaard, formand for Børnesagens Fællesråd
Cecilia Decara, national chef i UNICEF Danmark
Peter Poulsen, formand for BROEN Danmark
Kenneth Flex, direktør DRC Integration, DRC Dansk Flygtningehjælp
Puk Draiby, Generalsekretær Grønlandske Børn
Tina Christensen, konstitueret formand i 3F
Mona Striib, forbundsformand FOA
Mads Samsing, forbundsnæstformand HK Danmark
Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne
Elisa Rimpler, formand for BUPL
Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Signe Nielsen, Forældrenes Landsorganisation
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær
Flora Gosh, Liva – Forening mod skadevirkninger af vold, prostitution og seksuelle overgreb
Robert Olsen, Kofoeds skole

Nyt lovforslag vil virke stik modsat og sætte børn, der har været udsat for voldelig og kontrollerende opdragelse, i endnu mere udsatte positioner, skriver Agi Csonka, Janne Tynell og Lena Søgaard på vegne af Børnerådet, Red Barnet og Børnesagens Fællesråd.

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 26. januar 2022 (Link)

Regeringen vil med et nyt lovforslag, som fremsættes torsdag, sikre tryghed og trivsel for børn i indvandrerfamilier.

Intentionen er positiv, og vi er selvfølgelig enige i, at det er vigtigt at gøre noget ved vold og overgreb i alle familier – også etniske minoritetsfamilier.

Vi ved også, at der er nogle særlige problemstillinger forbundet med for eksempel negativ social kontrol og de såkaldte genopdragelsesrejser.

Men desværre kommer lovudspillet til at virke stik modsat og sætter børn, der har været udsat for voldelig og kontrollerende opdragelse, i endnu mere udsatte positioner.

Regeringen foreslår at skærpe straffen for vold mod børn i nære relationer i gentagelsestilfælde, det vil sige i de tilfælde, hvor gerningsmanden allerede er dømt for vold. Der er ingen evidens for, at længere fængselsstraf forebygger eller forhindrer mere vold.

Dokumentation kan ikke fremlægges, for den findes ikke

Agi Csonka, Janne Tynell og Lena Søgaard, formand for Børnerådet, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet og formand for Børnesagens Fællesråd

Derimod ved vi, at børn af fængslede generelt set har meget dårligere trivsel end andre børn. Vi kan også slå fast, at man ikke sikrer børnenes tryghed og trivsel ved at møde familiens sociale problemer med strafferetlige sanktioner.

Forslaget er kontraproduktivt
Det sikrer heller ikke børnenes tryghed og trivsel, at vi møder familiens sociale problemer med økonomiske sanktioner.

Der er en sammenhæng mellem familiens økonomiske situation og risikoen for vold mod børn. Det viser blandt andet en undersøgelse fra Børnerådet.

Derfor er det tankevækkende, at regeringen med lovforslaget vil tage økonomiske ydelser fra familier, hvor børn er udsat for vold. Det er selvsagt kontraproduktivt, da der er en risiko for, at volden i hjemmet forøges, hvis den økonomiske situation forværres.

Det er ikke første gang, at regeringen foreslår at indføre karantæneordninger i ydelsessystemet som en del af den kriminelles straf.

Vi havde derfor gerne set, at regeringen som minimum kunne fremlægge evalueringer fra de allerede implementerede ordninger, der kunne vise, at økonomiske sanktioner rent faktisk virker: At det afholder nogen fra at begå eller gentage kriminalitet.

Men sådan dokumentation kan ikke fremlægges, for den findes ikke. Alligevel udvider man uden tøven ordningen og sender dermed hele familien i fattigdom – også de børn, man ønsker at beskytte med lovforslaget.

Straffer ikke kun gerningsmanden
Det er positivt, at regeringen ikke kun har fokus på fysisk vold, men også vil styrke indsatsen mod negativ social kontrol, særligt i de tilfælde, hvor kontrollen fører til, at et barn bliver sendt på genopdragelsesrejse.

Regeringen foreslår, at en forælder, der er dømt for at have sendt et barn på genopdragelsesrejse, ikke kan få familiesammenføring med familiens øvrige børn.

Vi er enige i, at der er behov for en styrket indsats mod negativ social kontrol og ufrivillige udlandsrejser, men vi ser ingen dokumentation for, at sanktioner på udlændingeområdet har en forebyggende effekt.

Nægtelse af familiesammenføring er ikke kun en straf af gerningsmanden, men kan potentielt påvirke en hel familie og familiens børn.

Når loven skal behandles i Folketinget, håber vi, at de fleste politikerne vil droppe symbolpolitikken

Agi Csonka, Janne Tynell og Lena Søgaard, formand for Børnerådet, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet og formand for Børnesagens Fællesråd

Det skal naturligvis være strafbart at udsætte børn for fysisk og psykisk vold – også i etniske minoritetsfamilier – men straffen i sig selv bekæmper ikke de sociale problemer, som volden udspringer af. Hvis regeringen rent faktisk vil sikre trivsel og tryghed for børn, der er udsat for vold, kræver det massive sociale indsatser.

Vores servicelovgivning skal opdateres
Vi skal i dialog med de etniske minoritetsfamilier, hvor der er risiko for vold mod børn.

Arbejdet med at forhindre, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejse, starter med et forsøg på at forstå bevæggrunde og overkomme den kulturforskel, der driver os til forskellige opdragelsesmetoder. Det giver sig selv, at trusler om enhver form for straf ikke fremmer denne vigtige dialog.

Ud over dialogen med de enkelte familier skal vi begynde at monitorere området for ufrivillige udlandsrejser. Vi skal opsøge de familier og børn, hvor det ikke lykkedes os at forhindre en genopdragelsesrejse, for at blive klogere på, hvordan vi kan undgå det i fremtiden.

Med de erfaringer skal vi opdatere vores servicelovgivning, så kommunerne får de rette værktøjer til at reagere på en bekymring om, at et barn er i risiko for at blive sendt på en genopdragelsesrejse. I dag har myndighederne så få handlemuligheder, at de må se passivt til selv i de mest åbenlyse tilfælde.

Der er ikke en eneste social foranstaltning i det 248 siders lange lovforslag. Til gengæld demonstrerer det regeringens faste udlændingepolitik med stramninger og sanktioner, der skal ramme indvandrerfamilier.

Når loven skal behandles i Folketinget, håber vi, at de fleste politikerne vil droppe symbolpolitikken og i stedet gøre alt, hvad de kan, for reelt at beskytte børn mod vold.

Debatindlæg af:

Agi Csonka: Formand, Børnerådet, programchef, Villum Fonden, formand, Dansk Flygtningehjælp, formand, Hjem til Alle alliancen

Janne Tynell: Chef for Kommunikation og politik, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet

Lena Søgaard: Formand, Børnesagens Fællesråd, forretningsfører, Foreningen til Støtte for Mødre og BørnDette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Socialminister Astrid Krag overrakte i går Børnesagsprisen til psykolog, ph.d. Svend Aage Madsen, der som formand for Forum for Mænds Sundhed har talt for at øge forståelsen for fædres rolle for børn og børnefamiliers trivsel.

Børnesagsprisen, der har været uddelt siden 1991, har til formål at opmuntre til nytænkning og eksperimenterende virksomhed inden for det frivillige sociale arbejde blandt børn og unge i udsatte positioner.

Psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed og Selskab for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen, modtog prisen på kr. 20.000 og fik følgende ord med på vejen af socialministeren:

”Som formand for Forum for Mænds Sundhed og Selskab for Mænds Sundhed har Svend Aage Madsen i en årrække på fremragende dygtig og innovativ vis arbejdet for at styrke fædres relationer til deres børn og herigennem bidraget til at skabe gode, trygge rammer for børns opvækst.

Fars omsorg og nærvær er vigtig for hele familiens trivsel og sundhed og for barnets udvikling, og fædre har samme behov for rådgivning om forældreskab, som mødre har. Dette vigtige budskab har Svend Aage Madsen ihærdigt og på bedste vis formidlet til fædre, mødre, fagprofessionelle og politikere. Hans indsats er enestående i en dansk kontekst og den rammer ned i tiden med empati, pragmatik og fordomsfrihed.

Svend Aage Madsen får i dag en fortjent anerkendelse for denne vigtige indsats, der har betydning for børn og deres forældre overalt i Danmark.”

Prisen blev overrakt i forbindelse med Børnesagens Fællesråds høring på Christiansborg og Svend Aage Madsen sagde i sin takketale, at han var glad for at modtage prisen netop i denne tid, hvor debatten om fædrebarsel raser:

”Det er jo første gang i menneskehedens historie, at vi kommer til at se fædre være så meget sammen med deres børn her i Danmark, så det synes jeg, er en indsats, som passer rigtig godt i tiden” sagde en glad Svend Aage Madsen, der i samme øjemed netop har udgivet bogen ’Far for livet’ sammen med kollegaen Tobias Siiger Prentow.

Vedhæftet fotos til fri brug: Socialminister Astrid Krag overrækker Børnesagsprisen til Svend Aage Madsen

Yderligere oplysninger:

Sekretariatsleder Esben de Place på edp@boernesagen.dk / 24626242