For Børnesagens Fællesråd var det en vigtig dag, da regeringens længeventede reformudspil i onsdags blev præsenteret for offentligheden.
Vi skal som samfund høre, og også lytte til, udsatte børn og unges vigtige stemme.
Børn og unge, der er særligt udsatte i vores samfund, har ikke brug for, at systemet møder deres forældre med kontante sanktioner
Lena Søgaard – Formand for Børnesagens Fællesråd (Debatartikel i Altinget.dk
Børnesagens Fællesråd står med vores 16 medlemsorganisationer klar til at bidrage med en dybtgående indsigt i anbragte børn og unges liv og fortællinger og vil holde regeringen op på dens ambition om bedre og flere børnerettigheder.
I udspillet savner vi at se, at den familiebevarende forebyggelse og det opsøgende arbejde fyldte væsentlig mere, og at der var øremærket midler til dette vigtige arbejde. Når man ønsker at forbedre vilkårene for de mest udsatte børn og unge i Danmark, er det evident at en reform er ambitiøs og handlingsorienteret.
Det er dog vigtigt ikke snuble på vejen derhen af politisk iver for at reagere så tidligt som muligt, men i stedet agere rettidigt og sætte ind med fagligt velbegrundede indsatser. Både med opsøgende, forebyggende, støttende og opfølgende hjælp.
Om den eksisterende lov på området skriver regeringen i “Børnene Først”: “Al stigmatiserende sprogbrug skal luges ud af loven” (side 22).
Ikke et integrationspolitisk anliggende
Denne målsætning bakker Børnesagens Fællesråd naturligvis op om og anbefaler samtidigt Regeringen at lade ambitionen gælde for dette udspil også. En børnereform skal ikke være et ”skjult” integrationspolitisk anliggende.
Sociale problemer opstår uafhængigt af etnicitet og kulturel baggrund og i et rigt velfærdsamfund som vores har vi alle et fælles ansvar for at udvide forståelsen af fælleskabet.
Det er helt afgørende, at man fra politisk side afholder sig fra at tænke økonomiske sanktioner efter udstået straf ind i det vigtige, og nogle gange også skrøbelige, forældresamarbejde.
I “bedste” fald vil økonomiske sanktioner medføre status quo for de udsatte børn i hjem med vold, og i værste fald en bekymrende eskalering.
Ved misforstået brug af straf og sanktioner over for forældre, risikerer man, at systemet selv skaber de problemer, det har sat sig for at løse og dermed fastholder udsatte børn og unge i reproduktiv fattigdom og svigt.
Børn og unge, der er særligt udsatte i vores samfund, har ikke brug for, at systemet møder deres forældre med kontante sanktioner. Familierne har derimod brug for at blive mødt med koncise krav, kontinuitet og kvalificeret hjælp.
Krav og hjælp frem for sanktioner
Børnesagens Fællesråd opfordrer regeringen til at vende tilbage til et fokus på forebyggelsen af de mange sociale problemer, der eksisterer i vores samfund – med den kulturelle mangfoldighed, det også indebærer.
Først når vi som samfund erkender, og anerkender, kompleksiteten og ætiologien bag vores sociale udfordringer, er vi i stand til at finde konstruktive løsninger på selvsamme.
Det er positivt at erfare, at regeringen i sit udspil har ambitioner på børnenes og de unges vegne i forhold til læring og uddannelse.
Vi tror på børnene og de unge, og det skal også skinne igennem i de skoletilbud og de muligheder, vi som samfund stiller til rådighed.
Vi ser frem til, at der – hvis forslaget om kvalitetsløftet på ungdomsuddannelserne, forlænget uddannelsestid og en styrkelse af de interne skoler vedtages – bliver gjort plads og rum for at udsatte børn og unge også kan finde deres vej i livet.
Et tillids- og respektfuldt samarbejde
Vejen frem er ikke straf og sanktioner, men derimod ambitioner om at gøre det bedre for både børnene og deres forældre.
Det sker kun i et tillids- og respektfuldt samarbejde, der bygger på stærke gensidigt forpligtende relationer.
Så lad dem, som lovgivningen drejer sig og dem, der er involveret i området, være kompas for den næste tids lovforhandlinger i Folketinget. Forhandlinger, som Børnesagens Fællesråd kommer til følge hele vejen.
Lene Søgaard, formand for Børnesagens Fællesråd
Skriv et svar