Uncategorized

Debatindlæg i Altinget 24.11.2023.

Af: Pernille Gry Petersen, generalsekretær

Intentionen i Barnets lov er god, men der kan blive langt fra tanke til handling. Med mere uklare afgrænsninger og krav for, hvornår sagsbehandlerne skal gøre hvad, og flere ”kan” end ”skal”-bestemmelser, kommer den enkelte fagpersons skøn til at fylde mere. Det lyder i teorien godt, for hvem kan sige nej tak til vurderinger og indsatser, som i højere grad tilpasses det enkelte barns og familiens situation. Men i mødet med en presset forvaltning, hvor fejlprocenterne i sagerne år efter år er påvist som bekymrende høje, hvor medarbejderne ofte skifter job og medfører videnstab og hvor imple­menteringen af en helt ny kultur og et nyt børnesyn for arbejdet er overladt til de enkelte kommuner landet over, er vi bekymrede for, at resultatet bliver en mere vilkårlig praktis og en tilstand, hvor udsatte børns og familiers retssikkerhed sætter markant mere over styr.

Vi har i Børnesagens Fællesråd tidligere ytret vores bekymringer for rammerne for lovens tilblivelse og bekymringer for den hast, implementeringen forventes at ske med. For forandringer og god implementering kræver, foruden et solidt forarbejde, tid. Masser af tid. Nogle gange år, andre gange årtier. Det kræver et vedvarende fokus og benhård prioritering gennem en længerevarende periode, hvis man skal lykkedes. Og det skal vi forhåbentlig med Barnets Lov?

God implementering kræver tid, viden og understøttelse

Vi kender det fra os selv som privatpersoner: Målet om at leve sundere kan få svære kår, når den travle virkelighed rammer, og vanerne tager over. Det er nærmest en naturlov. Her er Barnets Lov ingen undtagelse. Så selvom der rundt om i kommunerne sidder engagerede medarbejdere og ledere klar til at tage fat, så kan de ikke gøre det alene. Men som det ser ud lige nu, er de ud over nogle begrænsede introduktionskurser og erfaringsnetværk overladt til sig selv. Det er uholdbart.

Som vi ser det, bliver en af de centrale udfordringer i implementeringen at få vendt kulturer, sædvaner og fasttømrede syn på god sagsbehandling i børnesager, når rammerne i form af loven og vejledningen er mere uklare og komplicerede at gennemskue og tolke.  Det gælder synet på, hvordan børn skal medvirke i egen sag, det faglige syn på hvad god fore­byggelse er, hvordan man inddrager civilsamfundets indsatser mere systematisk, hvad der skal til for at en anbringelse bliver god, hvornår efterværn er relevant og hvornår alle muligheder er udtømte og tvangsbortadoption bliver eneste udvej. Og så gælder det hele familiesynet, som er vendt på hovedet. For med en lov og en vejledning, hvor forældrene og den nærmeste familie og netværket til barnet knapt er nævnt, er der stor risiko for, at det faglige fokus ændres, og deres rolle og samarbejdet med dem med tiden glider i baggrunden.

Mere uddannelse og flerfaglighed

Den nye virkelighed stiller ikke kun ekstra krav til den løbende understøttelse af sagsbehandlernes arbejde i praksis, det lokale ledelsestilsyn og erfaringsudvekslingen på tværs af landets kommuner. Det stiller særlige høje krav til de enkelte sagsbehandleres kompetencer og evner til at udføre det gode faglige skøn og til at jonglere de mange hensyn. Men med kun en grunduddannelse i rygsækken som socialrådgiver, som er tilfældet for de fleste, kan vi være bekymrede for, om det rækker langt nok.

Et udvidet individuelt skøn stille høje krav til juridiske kompetencer. At arbejde mere i børnehøjde, inddrage og klæde børn bedre på til at anvende egne rettigheder stiller høje krav til den enkeltes socialfaglighed og til de pædagogiske evner. At skulle forene alt dette i analyser og vurderinger, som børnene og forældrene skal kunne læse, stiller høje både analytiske og kommunikative krav. At arbejde mere systematisk med inddragelse af civilsamfundet forudsætter et kendskab til en sektor, mange sagsbehandlere ikke har. Alt i alt forudsætter lovens implementering altså en række faglige krav, som vi kan være i tvivl, om de begrænsede kurser og webinarer, som er fulgt i kølvandet på lovens vedtagelse, ruster med.

Så for at lykkedes med implementeringen, er der en række bekymringer, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi må for alt i verden ikke åbne ladeporten til de 400 forskellige skøn og måder at håndtere børn i udsatte positioner på og sætte børnenes og familiernes retssikkerhed endnu mere over styr.

Se debatindlægget i Altinget HER

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har opsagt halvdelen af medarbejderne. Det får enorme konsekvenser for små, frivillige foreninger, lyder kritikken fra flere.

Artiklen er bragt i Akademikerbladet d. 13. november 2023

Regeringen og alle Folketingets partier har netop lavet en ny politisk aftale, der uddeler penge til en række indsatser på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Over de næste fire år skal 885 millioner kroner tilgodese nogle af de grupper i velfærdssamfundet, som har de største udfordringer, lyder aftalen om fordeling af SSA-midler, der tidligere var kendt som satspuljen.

Men aftalen har efterladt Laura Auken, som er centerchef i Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), dybt bekymret.  

Allerede fra næste år står CFSA til at miste 9,8 millioner kroner om året, 70 procent af centerets årlige budget.

Derfor er 9 af centerets 20 ansatte nu blevet opsagt fra årsskiftet. Flere stillinger vil sikkert blive nedlagt, siger Laura Auken. 

”Vi er faktisk lidt i chok. Jeg tror, at ingen, der kender CFSA, havde drømt om, at vi ville blive beskåret med 70 procent i en tid, hvor alle taler om civilsamfundets betydning og værdien af frivillige fællesskaber. Får vi ikke midler på finansloven i år, må vi lukke og skære i alle vores tilbud til foreninger og frivillige,” siger Laura Auken.

Får vi ikke midler på finansloven i år, må vi lukke og skære i alle vores tilbud til foreninger og frivilligeLaura Auken, centerchef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Aftalen bliver et kæmpe tab  

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har eksisteret i 30 år og er næsten udelukkende statsligt finansieret.  

Det retter sig mod landets omkring 9000 frivillige sociale foreninger og op imod 500.000 frivillige.

Hvert år har CFSA været sikret en fast grundbevilling på finansloven på 4,9 millioner kroner. Derudover har centeret gennem nu mange år været sikret en aktivitetsbevilling gennem SSA-midlerne, som forhandles hvert år i forbindelse med finansloven. Den bevilling er altid blevet fornyet – indtil nu.  

Pengene bruger CFSA blandt andet til kurser, rådgivning og hjælp til daglig drift og udvikling for de tusindvis af frivillige foreninger og frivillige om året, som ikke selv har råd til at ansætte økonomisk, juridisk eller kommunikationspersonale.  

”Vi havde fået nys om, at regeringen ville skære i midlerne til foreningsrettede aktiviteter, men vi havde ikke forestillet os, at pengene ville blive helt fjernet,” siger Laura Auken.  

”Særligt ikke fordi så mange især mindre frivillige og sociale foreninger så tydeligt har fortalt, at CFSA’s tilbud og støtte er vigtigt for deres eksistens og udvikling. Det kan kun undre, at partierne bag SSA-aftalen ikke kunne blive enige om at lytte til dem,” siger CFSA’s centerleder.  

De manglende penge vil ifølge hende ikke bare ramme centeret, men også landets mange tusinde af små frivillige foreninger og i sidste ende mange udsatte borgere.  

Det er blandt andet hjælp til administrative krav til for eksempel hvidvaskregler, forsikringer og afrapportering, som CFSA hjælper små foreninger med at håndtere. Kravene til dem er nemlig de samme som de store foreninger, og de søger derfor støtte og rådgivning i CFSA, fortæller Laura Auken. 

CFSA er go-to stedet i civilsamfundet 

Ifølge socialminister Pernille Rosenkrantz Theil (S), betyder den politiske aftale om SSA-midlerne blandt andet, at man nu kan yde en større hjælp til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb og styrke uddannelsesniveauet for fagpersonale, der arbejder med personer med handicap.  

Men reelt fjerner aftalen midler fra det, som binder civilsamfundet sammen, og det vil få enorme konsekvenser for mange af landet tusindvis af frivillige foreninger. Det mener Anne-Camilla Nielskov, som er direktør i Foreningen Fri af Misbrug. 

”Dette er et kæmpe tab for civilsamfundet Danmark. Og det er et underligt paradoks, at politikerne gerne vil have mere civilsamfund og bedre velfærd, men samtidig fjerner midlerne fra netop det, som skal understøtte den udvikling,” siger Anne-Camilla Nielskov, som er uddannet socialrådgiver. 

Foreningen Fri af Misbrug har netop fejret fem års fødselsdag. I dag har foreningen 8 lønnede ansatte og 25 frivillige, der hjælper over 300 familier om året med at forsøge at komme ud af misbrug.  

”Jeg har arbejdet mange år i den offentlige forvaltning, og jeg har set, hvad der fungerer og ikke fungerer. Derfor ville jeg stifte denne forening, men jeg havde ingen viden om, hvor jeg skulle gå hen for at finde ud af hvordan. Det kræver enormt meget at starte en forening, og her er CFSA go-to stedet. Der er en masse viden, og de tilbyder gratis rådgivning. Vi havde ikke været, hvor vi er i dag uden CFSA,” siger Anne-Camilla Nielskov.

Hos CFSA har Anne-Camilla Nielskov deltaget i talrige gratis kurser. Hun fik også bevilget et halvårligt navigatorforløb med en CFSA-konsulent stillet til rådighed for at udvikle foreningen.  

Hos CFSA har hun desuden lavet sparring med andre NGO’er, og hun har hørt relevante oplæg og skabt netværk og vidensdeling om alt fra personaleledelse til frivilligstrategier og fundraising.  

Nu ser det hele ud til at forsvinde.  

”CFSA har givet mig gratis kurser i at stifte bestyrelse og bestyrelsesarbejde, læse og lave et årsregnskab, lave strategier og fondraising. Alt den viden har jeg hentet der, for hvor skulle jeg ellers have fået det?” siger Anne-Camilla Nielskov.  

Man skal gøre, det man siger 

Også generalsekretær i Børnesagens Fællesråd, Pernille Gry Petersen, er kritisk overfor politikernes beslutning, fordi der ikke virker til at være hverken, en analyse eller model for, hvad der skal komme i stedet.  

”Man skal jo gøre, det man siger. Vil man have en ordentlig model for civilsamfundet, virker det ulogisk at starte med at skære benene væk under civilsamfundets grundstrukturer som det første, inden man ved, hvordan man vil forme den model, og hvad der eventuel skal sættes i stedet,” siger Pernille Gry Petersen.  

Vil man have en ordentlig model for civilsamfundet, virker det ulogisk at starte med at skære benene væk under civilsamfundets grundstrukturer som det førstePernille Gry Petersen, generalsekretær, Børnesagens Fællesråd

Hun påpeger, at en organisation som CFSA har samme funktion for civilsamfundet som fx embedsværket og KL har for den offentlige sektor.  

”CFSA leverer viden om ny lovgivning, rådgivning og kurser, og alt det, som vi og andre mindre og mellemstore foreninger ikke selv har adgang til, medmindre vi køber det dyrt hos en privat udbyder, hvilket vi som udgangspunkt ikke har økonomi til.”  

”Fondene finansierer vores indsatser, og pengene herfra skal gå direkte til den målgruppe, som vi har til formål at støtte. Så vi har ringere adgang til selv at købe de ydelser, som vi ofte har brug for at kunne drive vores foreninger professionelt,” siger Pernille Gry Petersen. 

Artiklen er bragt i Akademikerbladet d. 13. november 2023

Bragt i Information 4. oktober 2023

Kære Regering

For få måneder siden var situationen for børn i fattige familier i Danmark noget, der bekymrede mange inklusiv jer. I den omfattende inflationskrise, der toppede i oktober sidste år, og som trak lange spor ind i det nye år, så vi, hvordan de fattigste børnefamilier fik meget sværere ved at klare sig gennem vinteren.

Der blev sprunget måltider over, sund alsidig kost blev lagt på hylden, turen til apoteket efter medicin blev aflyst og vinterstøvler- og tøj blev ikke lagt i indkøbskurven. Det var hverdagen for alt for mange børnefamilier for få måneder siden, og det er det desværre stadig for rigtigt mange familier i Danmark, hvor mange stadig presses af høje priser.

Samtidig er erstatningen for det midlertidige børnetilskud – Inflationshjælpen – udløbet. Den sidste rate blev udbetalt her i august, og vi hører stadig om familier, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, som har svært ved at få råd til ordentlige måltider, betale regninger og som ikke har haft råd til at give børnene sommerferieoplevelser. Familier, der simpelthen har svært ved at kunne give børnene en tryg og god opvækst uden de afsavn og konsekvenser, som et liv i børnefattigdom fører med sig. F.eks. modtog Mødrehjælpen denne sommer rekordmange ansøgninger om feriehjælp, og man endte med at dele ud til tre gange så mange børn som året før, mens man hos Børnesagens Fællesråd oplevede en meget større efterspørgsel efter hjælp til fritidstilbud og uddannelse.

Det sker til trods for, at familierne tilbage i 2021 fik stillet i udsigt, at ”børnenes kontanthjælpsaftale” ville føre til bedre forhold for landets mest udsatte børn. Den nye aftale skulle bl.a. give tilskud til medicin, fritidsaktiviteter og børnetilskud til de allermest udsatte familier herhjemme. Aftalen blev dog aldrig stemt igennem, der kom et valg i vejen, og nu står mange af de fattigste børnefamilier endnu engang i en håbløs situation.

Derfor skriver vi nu til jer. I pressen har vi kunnet læse, at et udspil om en ny kontanthjælpsreform er lige på trapperne. Her er det fortsat helt afgørende, at der bliver skabt varige løsninger, som fører bedre vilkår for børnene i de fattigste familier herhjemme med sig. Børnene er stadigvæk fattige, og vores forhåbninger og krav har derfor ikke ændret sig:

• For det første skal alle børnefamilier i Danmark have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom, og det kræver, at familierne har et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Derudover skal medicin- og behandlingsudgifter dækkes, så sygdom eller behandling ikke medfører fattigdom.

• For det andet skal familierne kunne bo i almindelige lejeboliger. De må ikke presses ud af de store byer – så børnene bliver tvunget til at flytte væk fra venner og skolekammerater. Vi skal gøre det muligt for de fattigste børnefamilier også at kunne bo i de store byer.
  
  
• For det tredje skal alle børn kunne deltage i fritids- og kulturtilbud. Derfor skal børn have fritidspas, der kan give adgang til fritidstilbud og gode fællesskaber. Det skal være en ret på linje med friplads til dagtilbud. Og så skal børnene have adgang til fripladser i SFO, fritidshjem og klub, hvis der er brug for det.

• For det fjerde holder vi fast i, at I skal indføre en fattigdomsgrænse. Det er ikke blot en akademisk diskussion. En fattigdomsgrænse er et vigtigt redskab, så vi løbende kan måle på, hvordan fattigdommen i Danmark udvikler sig, og så vi på det grundlag kan bekæmpe børnefattigdom. Vi bliver nødt til at kende problemets reelle omfang for at handle.

Der er brug for at gøre meget mere for at bekæmpe børnefattigdom, og vi håber, at den nye kontanthjælpsaftale har et stærkt fokus på at løfte børn ud af fattigdom, og at I i kølvandet på den aftale, vil lægge en plan for, hvordan man bredt set kan lave tiltag, der bekæmper fremtidig børnefattigdom.

Med venlig hilsen

Anja C. Jensen, forbundsformand HK Danmark

Ann Urbrand, formand DUI- LEG og VIRKE

Ebbe Wendt Lorenzen, generalsekretær Landsforeningen LIVSVÆRK

Flora Ghosh, direktør Liva – Forening mod skadevirkninger af vold, prostitution og seksuelle overgreb

Gordon Ørskov Madsen, formand Danmarks Lærerforening

Grete Christensen, formand, Danske Sygeplejeråd

Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær

Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær Red Barnet

Kenneth Flex, direktør DRC Integration, Dansk Flygtningehjælp

Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget, BUPL

Lene Krabbe Dahl, Forbundssekretær 3F

Maria Blankensteiner, direktør Foreningen til Støtte for Mødre og Børn

Ninna Thomsen, direktør Mødrehjælpen

Søren T. Hansen og Hanne Aa. Risager, formand og næstforperson BROEN Danmark

Puk Draiby, generalsekretær Foreningen Grønlandske Børn

Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole

Signe Færch, forkvinde Dansk Socialrådgiverforening

Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation FOLA

Sisi Ploug Pedersen, generalsekretær HOME-START Familiekontakt

Bente Boserup, forperson Børnerådet

Susanne Dahl, Generalsekretær Unicef

Pernille Gry Petersen, generalsekretær i Børnesagens Fællesråd

Se mere i Information her

Generalsekretær Pernille Gry Petersens tale til LIVSVÆRKS 125 års jubilæum, der blev afholdt d. 7. september 2023.

 

Børnehjemmet kalder

For hvem der skal eller vil

Både mandskab og børn skal der til.

Nogen lukker af

Andre søger svar

For god eller dårlig, bliver aldrig som det var.

Nogen stanger

Andre går grassat

Nogen over stregen – og enkelte bliver privat.

Men i mine tanker

Er det der tæller mest

Voksne med omsorg – og de var flest.

————————————————————–

Tænker jo tit på dagen i går

Over sjælens flugt gennem trængsler og sår.

Bruger det også på dagen i dag

Mellem glæde og hygge i venners lag.

For en skadet sjæl har brug for et sted

Hvor de mange smerter kan læges i fred.

Har derfor skabt mig en dyb lille lomme

Hvor uro og frygt kan ligge og komme.

Til hægterne helt af sig selv.

Så livet bliver pragtfuldt – alligevel!

Kære LIVSVÆRK, kære alle

Ordene her er fra de to digte ”Børnehjemmet kalder” og ”En dyb lille lomme”, som er skrevet af Peer Balken, som voksede op, for nogle årtier siden, på 28 forskellige børnehjem og institutioner. Ordene handler om livet som anbragt og de følelser, som følger med som en livsledsagerske. Jeg var så privilegeret at møde Peer forleden, da jeg besøgte Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, hvor han sammen Line, som også er tidligere anbragt, viste mig rundt i deres nye og yderst rammende udstilling med netop titlen ”ANBRAGT”.

Vi talte om anbringelser gennem tiden, om tidligere tiders børnesyn, traditioner, kulturer – og om de nutidige. Vi talte om mødet mellem dedikerede fagpersoner og børn – om mødet mellem dem, som er der for at udføre et stykke arbejde, og dem, for hvem arbejdet udføres i og omkring deres hjem og hverdag. Dem som ÉR ”jobbet”. Vi talte om det svære i at forene de forskellige perspektiver og oplevelser – men også vigtigheden af det. Vi talte om de mange dygtige og dedikerede pædagoger, sagsbehandlere og lærere som hver dag knokler for at give børnene de bedst mulige tilværelser, og vi talte om, at de som tidligere anbragte husker dem, de dygtige, omsorgsfulde og nærværende fagpersoner, og er dem meget taknemmelige. Vi talte om de mange og svære balanceøvelser i arbejdet, som udfordrer til trods for de bedste intentioner, fordi to verdener skal mødes. Vi talte om, at det alt sammen er essensen, når vi taler om børns rettigheder. At rettigheden til at være centrum i eget liv, blive set og hørt, og retten til at udfolde sig på lige vilkår med andre børn er alt det, som favnes, udleves og udgør fundamentet for en anbringelse.

Samtalen faldt derfor også på blandt andet Peers erfaringer, som de to digte indrammer. Det var en anden tid, børnesynet var et andet, blikket for vigtigheden af sammenhæng i anbringelser og så få skift som muligt, var markant mindre end i dag… men ordene om det levede barneliv og oplevelsen af en opvækst meget anderledes end normen og gennemsnittet, og hvilket fundament det bygger for et videre godt liv, tænker jeg er tidsløs.

Jeg har derfor lånt Peers ord og taget dem med i dag, fordi de i min optik fint indrammer meget af det, vi i dag både ser tilbage på, fejrer i nutiden og ser frem imod: Arbejdet med – på tværs af tid –at sikre de bedst mulige rettigheder – og udlevelsen heraf – vilkår og rammer for en god opvækst for alle børn – i rammer vi som fagprofessionelle selv har valgt. I rammer børnene og de unge er blevet placeret i af nogen, som har truffet valgene på deres vegne. Det udfordrer, det stiller høje krav, og det forpligter. 

Den udfordring, de krav og de forpligtelser har I i LIVSVÆRK grebet og stået på mål for gennem 125 år. I har dedikeret jer til en svær og yderst vigtig samfundsopgave: At tage vare på nogens liv og arbejde for at sikre de bedst mulige vilkår både i nutiden og fremtiden. Det har I ud fra en ydmyg grunderkendelse af, at vi, og I, er fejlbarlige, og at vi altid kan blive bedre. Det er nok også grunden til, at vi i dag kan stå her og fejre jeres 125-års jubilæum. For uden dedikation og vedvarende vilje til at udvikle sig, når vi ikke langt.

I dag er en helt særlig dag. For det er ikke hver dag, en børneorganisation fylder 125 år. I bærer på vidnesbyrd på tværs af århundreder om et felt og utallige børneliv, som er tilstræbt at hjælpe til det bedre. Det havde ikke kunne lade sig gøre uden netop dedikation og faglig kvalitet. Det er derfor også med stor glæde, at jeg står her i dag som repræsentant for Børnesagens Fællesråd; Danmarks ældste børnerettighedsorganisation, som I i LIVSVÆRK var med til at grundlægge for 120 år siden. For dengang som nu havde og har I blikket fast rettet mod de sårbare børn og unges rettigheder, vilkår og muligheder. Tre dybt forbundne elementer.

Når jeg kigger ud over forsamlingen tvivler jeg på, at nogen af os har været med hele vejen gennem alle de 125 år. I så fald skjuler I aldringstegnene godt. Men selvom vi ikke har været direkte vidne gennem alle årene, så ved vi, at vi i dag kan se tilbage på 125 år, hvor børns muligheder og krav er blevet et stadigt mere centralt emne. Vi har set fremgang i forståelsen for, at børn har ret til at blive hørt, og at børn SKAL høres i egen sag. For det handler jo om deres liv, ikke vores. Vi har også set en markant fremgang i synet på børns ret til og adgang til uddannelse, sundhed og fri udfoldelse. Uanset om det sker i eget hjem eller som anbragt. I det hele taget har vi været vidne til en markant positiv udvikling i synet på, hvor vigtigt det er at sikre alle børn en tryg opvækst. Vi har set lovgivning blive til, store reformer på social- og børneområdet blive gennemført, love blive forbedret, og vi har været vidne til en voksende bevidsthed om at sætte børns behov i front.

Få år efter etableringen af LIVSVÆRK – og også Børnesagens Fællesråd – så den første børnelov dagens lys i 1905, og lagde de første grundsten til et nyt børnesyn. ”Lov om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge” lød den mundrette titel, som set med nutidens briller også understreger datidens anskuelse af børns udsathed. Siden kom flere love til, børneinstitutioner af forskellig karakter, nye former for tilsyn og økonomiske ordninger til støtte for børnene og deres familier. Der er siden sket meget, blandt de store nedslag er Servicelovens fødsel i 1998 og nu senest Barnets Lov. Fælles for dem alle har været intentionen om at hjælpe børn til bedre liv og at styrke børns rettigheder og involvering. Ja, i det hele taget at gøre arbejdet bedre i en samtidig optik.

Uden at tage munden for fuld tør jeg godt sige, at I, vi og mange andre i lokalet her har sat forskellige aftryk på den historie. For selvom der tilbage i 1898, og i en del årtier derefter, ikke fandtes lobbyister, så blev der søgt indflydelse, og den blev givet. Der blev lyttet til de faglige erfaringer, fordi det var og værdifuldt. Den lydhørhed er fortsat. For med en vilje til at tage ved lære og hele tiden bestræbe sig på at gøre arbejdet bedre i morgen end i dag – til gavn for børnene og de unge – så får man kun lyst til at lytte og inddrage.

I 1898 talte man ikke meget om børnene. Slet ikke dem som voksede op i udsathed. I dag er børns trivsel på alles læber. I dag taler vi vedvarende om de sårbare børns muligheder og ikke mindst vores forpligtelser til at arbejde for at sikre dem gode børneliv. Men betyder det så, at vi er i mål? Nej. For der er stadig arbejde at gøre og udfordringer at overvinde. For selvom vi i mere end 125 år har haft fokus rettet mod de gode børneliv og i stigende grad at se børn som individer i egen ret, er vi ikke i mål. For en ting er, at vi har fokus på børnene og taler om dem. Noget andet er, om vi husker at tale med dem?

Da rundturen på forsorgsmuseet forleden var ved at være ved vejs ende, fortalte jer Peer og Line om receptionen i dag, og at jeg skulle holde talen her, og jeg spurgte dem til, hvad de som tidligere anbragte – på tværs af generationer – mente, skulle være det eller de aller vigtigste budskaber? Til det fremhævede de næsten i kor, at jeg skulle understrege, hvor vigtigt det er at huske på, at alt det vi i vores fagverdener og daglige arbejde gør, handler om børnenes liv, om børnenes hjem og børnenes hverdag. På tværs af vagtplaner, treholdsskift, nye faglige metoder, nye screeningsværktøjer og masser af faglig dedikation og gejst, er det for dem deres opvækst og tilværelse. Vi skal vedvarende øve os i at se dem i øjnene, sætte os i deres sted og tale med og involvere dem på deres præmisser. Noget som vi tænker, vi gør, men som det ikke er sikkert, de oplever. Vi skal derfor fastholde en nysgerrighed og en interesse i at arbejde i børnehøjde.

Det var for dem vigtigt at understrege, at ordene ikke var ment som en kritik. Men mere en opmærksomhed på at holde fast i fokus og blive ved, selv når det som fagperson kan være svært og dilemmafyldt. Særligt når det er svært og dilemmafyldt. For det er netop der, vi kan gøre den forskel, mange af os har valgt faget og feltet for. Netop her kommer civilsamfundet og jeres arbejde i LIVSVÆRK til sin ret. For netop civilsamfundet kan her gøre en forskel, fordi vi kan tilbyde meget af alt det, en kommune af gode grunde ikke kan. Andre former for relationer, en anden nærhed, noget særligt og værdifuldt. Det skal vi holde et vedvarende fokus på – i dag, i morgen og langt ud i fremtiden.

Hvor leder det os hen – jer som organisation og os som civilsamfund? Jo, hvis vi skal forsøge at forsone den faglige alvor med den festlige fejrings lethed, så lad os for en kort stund lege, vi her, midt i salen, har en stor krystalkugle stående. Hvis vi først ryster den, og siden skærper blikket på den, tager den os med ud på en 125 års lang rejse. Frem til år 2.148, til LIVSVÆRKs 250-års jubilæum. Til den tid vil I og vi – med en forening af gode erfaringer, 125 års yderligere viden og investeringer i bagagen – kunne se tilbage på mange gode årtier, hvor I, vi og andre civilsamfundsorganisationer har fået en helt anden og meget mere markant rolle i dansk velfærd. Ud over at Børnekonventionen til den tid – jo selvfølgelig – for længst er blevet inkorporeret i dansk lov, er det offentlige og civilsamfundssektoren anerkendt som to dybt afhængige størrelser – og vi for længst er stoppet med at tale om manglende ressourcer til udsatte børn. Fordi vi for længst har indset, at det betaler sig at investere massivt i børns trivsel. Krystalkuglen viser os, at I i LIVSVÆRK og andre professionelle civilsamfundsorganisationer til den tid er absolut uomgængelige aktører, som går i front og viser vejen for god velfærd. På samme måde som nu, blot med den plads og ret arbejdet fortjener.

Om 125 år er børns rettigheder ikke længere noget, vi kæmper om og for, da det til den tid er den største naturlighed for al arbejde med og omkring børn. Og til den tid har vi, på tværs af det offentlige og civilsamfundsorganisationerne, fået en fast overbevisning om, at vi udfører det bedste stykke arbejde, hvis vi gør det i forening med hinanden. I år 2.148 sidder I, vi og mange af de andre organisationer repræsenteret her i lokalet sammen rundt om et bord – side om side med kommunerne og regionerne (eller hvad de nu hedder til den tid) og aftaler, hvordan vi løfter opgaverne i flok. Ingen barske forhandlinger om berettigelse og finanslovsreserver, ingen hårde kampe mellem offentlige og civilsamfundsdrevne institutioner. Fordi til den tid har vi på tværs af sektorer for alvor erkendt, at når vi bringer alle vores specialer og kompetencer med til bords, så løfter vi stærkest. Så hjælper vi børnene bedst. Så sikrer vi tilsammen børnenes rettigheder og muligheder.

Selvom jeg formentlig ikke lever til den tid vil jeg se frem til at følge udviklingen hen imod det. Det starter i dag med fejringen af jer, fejringen af det faglige engagement og fejringen af alle potentialerne og den videre dedikation for at sikre børnene bedre muligheder for at være i egen ret. Tag gerne 125 år mere. Så kan det kun ende godt.

Stort tillykke med jubilæet!

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte og sårbare børn? Og ser du dig selv med en faglig fremtid, hvor du arbejder med kombineret projektledelse, analyse og politisk interessevaretagelse? Så er du måske vores nye praktikant i Børnesagens Fællesråd.

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?

Som praktikant i Børnesagens Fællesråd kommer du til at arbejde tæt sammen med sekretariatets øvrige medarbejdere, som arbejder med alt fra fundraising og projektledelse af vores målgruppe- og medlemsrettede aktiviteter til politisk interessevaretagelse og kommunikation. Afhængig af din baggrund og faglige interesser kommer dine opgaver til at gå på tværs af de områder.

Vi tilbyder dig en udfordrende praktik med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Hos Børnesagens Fællesråd sætter vi praktikanters bidrag højt. Du vil derfor så vidt muligt blive inddraget i opgaver på lige vilkår med sekretariatets øvrige medarbejdere. Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø, hvor læring, humor og åbenhed vægtes højt, og du vil få en afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø.

HVAD KAN DU TILBYDE OS?

Vi forestiller os, at du læser på kandidatuddannelsen inden for socialt arbejde, statskundskab, sociologi, pædagogisk psykologi eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse.  

Derudover:

• Du har allerede din socialfaglige/sociologiske værktøjskasse godt fyldt op fra din bachelor og er nu i gang med din kandidat, hvor praktik kommer til at indgå som et led i din uddannelse.  
• Du har en bred viden om og interesse for det sociale område og faglig metodeudvikling inden for feltet af udsatte og sårbare børn og unge.
• Du har eventuelt erfaring fra praksis eller et studiejob relateret til vores målgruppe.
• Du kan uddrage og videreformidle analyseresultater, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med databehandling i eksempelvis Excel.
• Du kan arbejde selvstændigt, bidrager gerne med egne idéer til håndteringen af opgaver og beder om hjælp, hvis du har brug for det.
• Du er fleksibel, engageret og kan lide at blive fagligt udfordret.
• Du er organiseret og er god til at bevare overblikket i en bred portefølje af opgaver.

DINE OPGAVER BLIVER, AT:

Du kommer i praktikken til at få en bred berøringsflade både med hensyn til arbejdsopgaver og faglige emner, da vi er et mindre sekretariat med kontakt til en bred skare af medlemsorganisationer og målgrupper inden for feltet af udsatte og sårbare børn og deres familier.

Konkret kunne opgaverne består i at:

• deltage i dataindsamling, analyse og vidensproduktion relateret til Børnesagens Fællesråds målgruppe og medlemsorganisationers arbejde.
• udføre forskelligartede researchopgaver og videreformidle til resten af sekretariatet og eventuelt specifikke medlemsorganisationer.
• indgå i tilrettelægningen og afviklingen af faglige arrangementer målrettet vores medlemsorganisationer, herunder vores Politiske Forum og faglige netværk.
• bidrage til udarbejdelsen af politiske høringssvar og debatindlæg.
• løse ad hoc-opgaver, herunder praktiske opgaver, i forbindelse med afviklingen af forskellige aktiviteter.

VIL DU SØGE STILLINGEN?  

Praktikperioden begynder som udgangspunkt i starten af februar 2024 og afsluttes i udgangen af maj 2024, men vi er fleksible i forhold til uddannelsesinstitutionens krav. Der er tale om en fuldtidspraktik, som vi tilrettelægger ud fra hensyn til kravene fra din uddannelse og et eventuelt studiejob. Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 9-16 ca. Praktikken er ulønnet. 

Hvis du ligesom os brænder for at gøre en forskel for en sårbar målgruppe og ser vores organisation som et spændende sted at være i praktik, skal du sende os en ansøgning.

I din ansøgning må du gerne beskrive, hvordan:  

• dine studier og erfaringer fra eksempelvis jobs og frivilligt arbejde kan bidrage til vores arbejde i Børnesagens Fællesråd.  
• dine faglige kompetencer og interesser kan bringes i spil i en praktik hos os.
• praktikken passer ind på dit studie og i relation til dit eventuelle studiejob, herunder hvor langt du er på dit studie, hvordan du forestiller dig praktikken afviklet på en gennemsnitsuge med hensyn til ugedage og timetal sammenholdt med eventuelt studiejob mv.

Send din ansøgning og et CV til os senest d. 29. september 2023.

Skriv ”Praktikansøgning” i emnefeltet og send din ansøgning og CV til konsulent Molly la Cour på molly.la.cour@boernesagen.dk. Samtaler forventes afholdt senest i uge 41.

For yderligere information om praktikstillingen kan du kontakte generalsekretær Pernille Gry Petersen på telefon 24626242 eller mail pgp@boernesagen.dk.