• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer

Børnesagens Fællesråd

Børnesagens Fællesråds hjemmeside

  • Seneste nyt
  • Politik
    • Høringssvar
    • Anbefalinger
    • Folkemødet
      • Folkemøde 2023
      • Folkemøde 2024
  • Mærkesager & Samarbejder
    • Vores tre fokusområder
    • Vores mærkesager
    • FN’s Verdensmål
    • Nationalt samarbejde
    • Nordisk samarbejde
    • Internationalt samarbejde
  • Giv & Søg Støtte
    • Giv støtte
      • Giv et bidrag
      • Støt som kirke
      • Støt som fond
      • Arv & testamente
      • De støtter os
    • Søg støtte
      • Non- og konfirmation
      • Fritid
      • Uddannelse
      • Jul
      • Hjælp til din ansøgning
  • Om os
    • Bestyrelsen
    • Sekretariat
    • Medlemmer
    • Bliv medlem
    • Vedtægter og årsrapporter
    • Persondatapolitik
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Bliv medlem
    • Presse
    • Vores logoer

Uncategorized

Fællesrådsmøde: Ny bestyrelse og ny forperson i Børnesagens Fællesråd

I går den 7. maj afholdt Børnesagens Fællesråd sit årlige Fællesrådsmøde med vores medlemsorganisationer. En faglig indholdsrig dag med fokus på vores nye strategi og på styrkerne i at samarbejde på tværs af organisationer og aktører på børneområdet under vores paraply.

NY FORPERSON     

På Fællesrådsmødet blev der både valgt og genvalgt gode folk til bestyrelsen, der nu består af:

Forperson Jenny Bøving Arendt

Valget skete efter indstilling fra et enigt rekrutteringsudvalg og bestyrelse, der har fulgt organisationens model for forpersonsrekruttering.

Bestyrelsen fremhæver Jenny Bøving Arendts stærke ledelseskompetencer og solide forankring i Børnesagens værdier som centrale grunde til valget.

Se pressemeddelelse her:
Medlemmerne har talt: Jenny Bøving Arendt er valgt som ny forperson for Børnesagens Fællesråds bestyrelse

ØVRIGE MEDLEMMER AF BESTYRELSEN ER:   

Næstforperson – Poul Erik Clausen, Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Bestyrelsesmedlem – Sofie Hugo, Børnehjælpsdagen

Bestyrelsesmedlem – Vivi Nør Jacobsen, Julemærkefonden

Bestyrelsesmedlem – Ebbe Wendt Lorenzen, LIVSVÆRK

Bestyrelsesmedlem – Tore Kargo, FADD (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge)

Bestyrelsesmedlem – Puk Draiby, Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat

Suppleant – Anne-Camilla Nielskov, Fri af Misbrug Familierådgivning

            

.

Tak til alle, der var med til at gøre Fællesrådsmødet til en succes og som med deres vigtige rolle i dagens debatter og demokratiske processer gjorde dagen betydningsfuld og udstak en ramme for de næste 2 års arbejde for børn og unge i Danmark.

OM BØRNESAGENS FÆLLESRÅD

Hos Børnesagens Fællesråd kæmper vi for at forebygge, at børn og unge vokser op i udsathed.

Vi arbejder for at give dem trygge rammer, så de ikke overlades alene med ansvaret for at skabe en god barndom. Og vi arbejder for at forbedre hverdagen for de børn og unge, der allerede er i en sårbar og udsat position. Det kræver lige muligheder for uddannelse, fritidsaktiviteter, sundhed og en mulighed for at høre til i værdifulde fællesskaber. Og det kræver et stærkt professionelt samarbejde mellem alle aktører tæt på børnene og de unge.

Vigtigst af alt kræver det, at vi lytter til og inddrager børnenes erfaringer og tanker, så indsatser til – og politik om – deres liv reelt bliver til for dem.

Høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om VISO vedr. oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.

Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til ændringen af bekendtgørelsen om VISO vedr. oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske forhold, der skal anvendes i børnesager om børn og familier med grønlandsk baggrund.

8. april 2025

I vores høringssvar til lovforslaget om den nye enhed bakkede vi op om, at der gøres noget ift. de børnefamilier med grønlandsk baggrund, der oplever, at de udsættes for en urimelig behandling i en børnesag, hvor der har været brugt standardiserede psykologiske test og forældreevneundersøgelser. Vi støtter derfor, at disse sager skal forbi en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur. Vi støtter tilsvarende, at igangværende sager, hvor der er brugt standardiserede tests, gennemgås for at se, om det har ført til en misvisende vurdering.

Vi påpegede i høringssvaret, at lovforslaget efterlod en del uklarheder, som må forventes at blive et problem, når kommunerne skal omsætte den nye ordning i deres praktiske hverdag. Vi havde håbet, at disse uklarheder under behandlingen af lovforslaget eller i bekendtgørelsen var blevet afklaret. Det mener vi ikke er tilfældet.

Vi påpegede følgende:

  • Det er svært at forstå, at lovforslagets principper ikke også bruges til andre grupper med en særlig kulturel og sproglig baggrund. Især etniske minoriteter, der er i en situation, der ligner den, de grønlandske familier og børn er i. Vi påpegede, at man bør udvide ordningen til at omfatte alle grupper, hvor man kan frygte, at en særlig kulturel og sproglig baggrund giver misvisende resultater, når der anvendes standardiserede psykologiske tests og undersøgelser af forældreevne. Det er desværre ikke sket.
  • Vi mener, at afgrænsning af målgruppen er uklar. Hvornår har man ”en varig tilknytning til det grønlandske sprog, kultur og religion”, som det er formuleret i lovforslagets bemærkninger? Hvad betyder ’varig’? I § 171 b står der, at barnet eller forældrene skal være født eller opvokset i Grønland, men er en familie så omfattet, hvis den flytter til Danmark? Vi vurderer, at uklarheden om målgruppen kan medføre alvorlig usikkerhed hos de berørte familier og en forskellig tilgang i kommunernes praksis.
  • Det er også uklart, hvordan den særlige enhed konkret skal arbejde. Hvordan skal den foretage udredningen af sagerne? Skal den møde borgerne direkte? Skal den anvende en anden form for test, der modsvarer de standardiserede tests, som nu ikke skal bruges? Og hvordan ser en sådan test ud? Vi er bekymrede for, at den særlige enhed efter bekendtgørelsen kan nøjes med at læse sagsakter og vurdere sagerne på baggrund af det. Det kan være meget utilstrækkeligt, men vi kan kun læse bekendtgørelsen sådan, at det er muligt.
  • Vi er glade for, at bekendtgørelsen nævner, at der skal være ”personer med indgående viden om grønlandske sproglige og kulturelle forhold” i enheden. Og at der skal være ”personer, der har de nødvendige sprogkundskaber”. Men der fremgår intet om, at de pågældende specialister skal kunne tale og forstå grønlandsk og dermed være i stand til at kommunikere med familierne på en tilstrækkelig detaljeret måde. Tilsvarende fremgår der heller intet om, at kommunikationen med familierne skal varetages af specialister med de sproglige kompetencer. Det fremgår kun, at enheden ”i øvrigt skal bruge den nødvendige tolkebistand” – men hvad er ”nødvendig”? Vi anser det for ideelt, at familierne og børnene kan mødes af grønlandsktalende medarbejdere.
  • Når den særlige enhed har udredt en sag og besluttet, hvad dens konklusion er, er det uklart, hvilken rolle og vægt den skal have videre i sagen. Hvad vil det sige, at enhedens konklusion ”skal indgå i grundlaget for kommunens afgørelse i sagen”? Og tilsvarende; hvilken rolle spiller det, hvis enheden konkluderer, at der er grund til at tage en verserende sag op igen? Er der blot tale om vejledninger til kommunen, som den kan bruge eller lade være? Hvad sker der, hvis der er kommuner, der slet ikke følger enhedens konklusioner? Vi er bekymrede for, at uklarheden kan underminere selve ideen med lovændringen.
  • Generelt står der ikke noget om, hvornår borgerne kan klage. Kan de klage over en kommunes beslutning om, at familien eller børnene er omfattet af loven – eller ikke er det? Det er vigtigt at kunne klage, når man tager den uklare målgruppeafgrænsning i betragtning. Kan man klage over den særlige enheds konklusion? Og måske vigtigst: kan forældrene eller børnene klage over kommunens brug eller ikke-brug af enhedens konklusioner? Bekendtgørelsen efterlader således vigtige retssikkerhedsmæssige spørgsmål uafklaret.

Børnesagens Fællesråd vil endnu en gang opfordre til, at de nævnte uklarheder bliver afklaret og tydeliggjort, så der sikres grundlag for, at loven reelt kan opnå den ønskede effekt.

Med venlig hilsen

Pernille Gry Petersen

Generalsekretær

Samfundsvidenskabelig praktikant til Børnesagens Fællesråd – Efterår 2025

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte og sårbare børn? Og ser du dig selv indenfor en fremtid, hvor du arbejder med kombineret projektledelse, analyse og politisk interessevaretagelse? Så er du måske vores nye samfundsvidenskabelige praktikant i Børnesagens Fællesråd.

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?     

Som akademisk praktikant får du erfaring med at være i en organisation i rivende udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med sekretariatets øvrige medarbejdere, som arbejder med alt fra projekt- og forandringsledelse, fundraising og facilitering af vores målgruppe- og medlemsrettede aktiviteter til politisk interessevaretagelse og kommunikation. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af analysearbejde og afvikling af forskellige faglige medlemsrettede aktiviteter, men afhængig af din baggrund og dine interesser vil der også være mulighed for opgaver på tværs af sekretariatets arbejdsområder.

Vi tilbyder dig en lærerig praktik med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Hos os sætter vi praktikanters bidrag højt. Du vil derfor så vidt muligt blive inddraget i opgaver på lige vilkår med sekretariatets øvrige medarbejdere. Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø, hvor læring, humor og åbenhed vægtes højt, og du vil få en afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø. Derudover vil du få tildelt en intern vejleder, som støtter dig i at nå dine læringsmål på dit studie og sørger for, at du generelt set føler dig godt tilpas hos os.

DINE OPGAVER HOS OS     

Du kommer i praktikken til at få en bred berøringsflade , da vi er et mindre sekretariat med kontakt til en bred skare af medlemsorganisationer og målgrupper inden for vores felt. Konkret består opgaverne bl.a. i at:

  • udføre forskelligartede researchopgaver og videreformidle til resten af sekretariatet og eventuelt specifikke medlemsorganisationer.
  • deltage i dataindsamling, analyse og vidensproduktion relateret til Børnesagens Fællesråds målgruppe og medlemsorganisationers arbejde.
  • indgå i den fortsatte udvikling af Børnesagens Fællesråds politiske arbejde, herunder bidrage til udarbejdelsen af anbefalinger og høringssvar og debatindlæg.
  • indgå i tilrettelæggelse og afvikling af faglige arrangementer målrettet vores medlemsorganisationer, herunder afviklingen af  vores årskonference med uddeling af børnesagsprisen.
  • løse ad hoc-opgaver, herunder praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af ovenstående aktiviteter.

Ud over det får du mulighed for at deltage i en række konferencer og faglige oplæg, som styrker din faglige læring i praktikforløbet.

HVAD KAN DU TILBYDE OS?

Vi forestiller os, at du læser på en videregående uddannelse inden for sociologi, antropologi, socialt arbejde, statskundskab, den samfundsvidenskabelige jurauddannelse eller en anden lignende uddannelse.

Derudover er det en fordel hvis du kan nikke ja til følgende:

  • Du har allerede din socialfaglige/sociologiske værktøjskasse godt fyldt op og er nu i slutningen af din bachelor eller i gang med din kandidat, hvor praktik kommer til at indgå som et led i din uddannelse.
  • Du har en bred viden om og interesse for det socialpolitiske område og faglige indsatser til børn og unge i udsatte positioner.
  • Du har eventuelt erfaring fra praksis eller et studiejob relateret til vores målgruppe.
  • Du kan arbejde selvstændigt, bidrager gerne med egne idéer til håndteringen af opgaver og beder om hjælp, hvis du har brug for det.
  • Du kan uddrage og videreformidle analyseresultater, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med databehandling i eksempelvis Excel.
  • Du er fleksibel, engageret og kan lide at blive fagligt udfordret.
  • Du er organiseret og er god til at bevare overblikket i en bred portefølje af opgaver.

VIL DU SØGE STILLINGEN?

Praktikperioden begynder ved semesterstart i september 2025 og afsluttes i januar 2026 – dog er vi fleksible og tilrettelægger selvfølgelig ud fra hensyn til kravene fra din uddannelse og et eventuelt studiejob. Der er tale om en fuldtidspraktik og arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 9-16. Praktikken er ulønnet, dog med mulighed for en mindre økonomisk erkendtlighed for dit bidrag.

Hvis du ligesom os brænder for at gøre en forskel for en sårbar målgruppe og ser vores organisation som et spændende sted at være i praktik, så ring endelig og spørg for uddybning eller send os en ansøgning.

I din ansøgning må du gerne beskrive, hvordan

  • dine studier og erfaringer fra eksempelvis jobs og frivilligt arbejde spiller sammen med vores arbejde i Børnesagens Fællesråd?
  • dine faglige kompetencer og interesser kan bringes i spil i en praktik hos os?
  • praktikken passer ind på dit studie og i relation til dit eventuelle studiejob, herunder hvordan en gennemsnitlig praktikuge forventes at forløbe?

Send din ansøgning inkl. CV til os senest mandag den 21. april 2025.

Skriv ”Praktikansøgning” i emnefeltet og send din ansøgning, CV og indskrivelsesbekræftelse til konsulent Molly la Cour; mlc@boernesagen.dk på. Samtaler forventes afholdt torsdag den 24. april 2025.

For yderligere information om praktikstillingen kan du kontakte generalsekretær Pernille Gry Petersen på telefon 24626242 eller mail pgp@boernesagen.dk. 

OM BØRNESAGENS FÆLLESRÅD

Hos Børnesagens Fællesråd kæmper vi for at forebygge, at børn og unge vokser op i udsathed.

Vi arbejder for at give dem trygge rammer, så de ikke overlades alene med ansvaret for at skabe en god barndom. Og vi arbejder for at forbedre hverdagen for de børn og unge, der allerede er i en sårbar og udsat position. Det kræver lige muligheder for uddannelse, fritidsaktiviteter, sundhed og en mulighed for at høre til i værdifulde fællesskaber. Og det kræver et stærkt professionelt samarbejde mellem alle aktører tæt på børnene og de unge.

Vigtigst af alt kræver det, at vi lytter til og inddrager børnenes erfaringer og tanker, så indsatser til – og politik om – deres liv reelt bliver til for dem.

Kommunikationspraktikant til Børnesagens Fællesråd – Efterår 2025

Brænder du for at gøre en forskel for børn i udsathed? Og vil du gerne bruge og videreudvikle dine kommunikationsevner i Danmarks ældste børnerettighedsorganisation? Så er du måske vores nye praktikant i Børnesagens Fællesråd!

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?

Som akademisk praktikant får du erfaring med at være i en organisation i rivende udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med sekretariatets øvrige medarbejdere, som arbejder med alt fra projekt- og forandringsledelse, fundraising og facilitering af vores målgruppe- og medlemsrettede aktiviteter til politisk interessevaretagelse og kommunikation. Dine primære arbejdsopgaver vil fokusere på kommunikation, men afhængig af din baggrund og faglige interesser vil der også være mulighed for opgaver på tværs af sekretariatets arbejdsområder.

Vi tilbyder dig en lærerig praktik med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Hos os sætter vi praktikanters bidrag højt. Du vil derfor så vidt muligt blive inddraget i opgaver på lige vilkår med sekretariatets øvrige medarbejdere. Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø, hvor læring, humor og åbenhed vægtes højt, og du vil få en afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø. Derudover vil du få tildelt en intern vejleder, som støtter dig i at nå dine læringsmål på dit studie og sørger for, at du generelt set føler dig godt tilpas hos os.

DINE OPGAVER HOS OS

Du kommer i praktikken til at få en bred berøringsflade , da vi er et mindre sekretariat med kontakt til en bred skare af medlemsorganisationer og målgrupper inden for vores felt. Konkret består opgaverne bl.a. i at:

  • kommunikere på Børnesagens Fællesråds hjemmeside, SoMe-kanaler og i nyhedsbreve
  • bidrage til udformning af projekt- og fundraisingmateriale
  • udvikle Børnesagens Fællesråds kommunikationsstrategi
  • designe kommunikationsmaterialer til vores årskonference med uddeling af børnesagsprisen
  • bidrage til den løbende kontakt til medlemsorganisationer og presse
  • indgå i afviklingen af faglige arrangementer målrettet vores medlemsorganisationer
  • løse ad hoc-opgaver, herunder praktiske opgaver, i forbindelse med ovenstående aktiviteter.

Ud over det får du mulighed for at deltage i en række konferencer og faglige oplæg, som styrker din faglige læring i praktikforløbet.

HVAD KAN DU TILBYDE OS?

Vi forestiller os, at du læser en videregående uddannelse med kommunikation som omdrejningspunkt. Det kan eksempelvis være en uddannelse inden for retorik, kommunikation, journalistik, informationsvidenskab, medievidenskab, digital design eller lignende.

Derudover er det en fordel hvis du kan nikke ja til følgende: 

  • Du har allerede din metodiske værktøjskasse godt fyldt op og er nu i slutningen af din bachelor eller i gang med din kandidat, hvor praktik kommer til at indgå som et led i din uddannelse.
  • Du er skarp til skriftlig formidling og har erfaring med SoMe og kommunikation generelt.
  • Du har mod på/erfaring med hjemmesideredigering.
  • Du kan arbejde selvstændigt, bidrager gerne med egne idéer til håndteringen af opgaver og beder om hjælp, hvis du har brug for det.
  • Du er fleksibel, engageret og kan lide at blive fagligt udfordret.
  • Du er organiseret og er god til at bevare overblikket i en bred portefølje af opgaver.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med programmer som WordPress, Elementor og Canva.
  • Du har en interesse for det sociale område og indsatser inden for feltet af børn og unge i sårbare og udsatte positioner.

VIL DU SØGE STILLINGEN?

Praktikperioden begynder ved semesterstart i september 2025 og afsluttes i januar 2026 – dog er vi fleksible og tilrettelægger selvfølgelig ud fra hensyn til kravene fra din uddannelse og et eventuelt studiejob. Der er tale om en fuldtidspraktik og arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 9-16. Praktikken er ulønnet, dog med mulighed for en mindre økonomisk erkendtlighed for dit bidrag.

Hvis du ligesom os brænder for at gøre en forskel for en sårbar målgruppe og ser vores organisation som et spændende sted at være i praktik, så ring endelig og spørg for uddybning eller send os en ansøgning. 

I din ansøgning må du gerne beskrive, hvordan

  • dine studier og erfaringer fra eksempelvis jobs og frivilligt arbejde spiller sammen med vores arbejde i Børnesagens Fællesråd?
  • dine faglige kompetencer og interesser kan bringes i spil i en praktik hos os?
  • praktikken passer ind på dit studie og i relation til dit eventuelle studiejob, herunder hvordan en gennemsnitlig praktikuge forventes at forløbe?

Send din ansøgning inkl. CV til os senest mandag den 21. april 2025.

Skriv ”Praktikansøgning” i emnefeltet og send din ansøgning, CV og indskrivelsesbekræftelse til konsulent Molly la Cour; mlc@boernesagen.dk på. Samtaler forventes afholdt torsdag den 24. april 2025.

For yderligere information om praktikstillingen kan du kontakte generalsekretær Pernille Gry Petersen på telefon 24626242 eller mail pgp@boernesagen.dk.

OM BØRNESAGENS FÆLLESRÅD

Hos Børnesagens Fællesråd kæmper vi for at forebygge, at børn og unge vokser op i udsathed.

Vi arbejder for at give dem trygge rammer, så de ikke overlades alene med ansvaret for at skabe en god barndom. Og vi arbejder for at forbedre hverdagen for de børn og unge, der allerede er i en sårbar og udsat position. Det kræver lige muligheder for uddannelse, fritidsaktiviteter, sundhed og en mulighed for at høre til i værdifulde fællesskaber. Og det kræver et stærkt professionelt samarbejde mellem alle aktører tæt på børnene og de unge.

Vigtigst af alt kræver det, at vi lytter til og inddrager børnenes erfaringer og tanker, så indsatser til – og politik om – deres liv reelt bliver til for dem.

Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om socialtilsyn mv.

Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslag om ændring af lov om socialtilsyn mv. (om mere risikobaseret tilsyn, regelforenklinger mv.) Vi fokuserer i vores svar alene på tilbud, der er rettet mod børn og unge og indleder med generelle bemærkninger efterfulgt af konkrete bemærkninger.

20. februar 2025

Generelle bemærkninger

Vi vil indlede med at bemærke, at vi generelt set anser lovforslaget som en alvorlig forringelse af tilsynet med tilbud, der er rettet til børn og unge, som befinder sig i en særlig sårbar positioner. Det vil medføre dårligere kvalitet i børnenes anbringelser, dårligere trivsel blandt flere af børnene og i værste fald direkte svigt.

Forslaget gennemføres i en periode, hvor der er flere eksempler på, at vi har behov for et hyppigt og uvildigt tilsyn, fordi børn blandt andet er blevet anbragt i tilbud, der ikke er godkendt. At socialministeren i november så sig nødsaget til at indskærpe for landets kommuner, at sådan en praksis ikke er tilladt, vidner for os at se om vigtigheden af, at tilsynet ikke slækkes. Tværtimod.

Vi må derfor også desværre konstatere, at forringelsen af tilsynet alene gennemføres af økonomiske sparehensyn. Der er ingen faglige bevæggrunde, og ingen fagpersoner eller -organisationer støtter forslaget.

Vi har siden indførelsen af den eksisterende model for ti år siden og frem mod i dag fået udviklet et socialtilsyn, som grundlæggende set er velfungerende og understøtter en god dialog med anbringelsesstederne om udvikling og kvalitet i tilbuddene. Vi stiller os derfor både undrende og bekymrede over baggrunden for lovforslaget, og at der i udarbejdelsen ikke er inddraget bidrag fra praksisfeltet. En åben proces med repræsentanter for børnene, forældrene og de sociale tilbud selv kunne på et oplyst grundlag medvirke til at forbedre tilsynet og minimere unødvendig regulering. 

Ad 3.1 Et mere risikobaseret tilsyn

Vi kan konstatere, der med vedtagelse af lovændringerne bliver væsentligt færre tilsynsbesøg på de sociale tilbud. Fra et obligatorisk besøg hver år til et hvert andet år i plejefamilierne og hvert tredje år på børne- og ungehjemmene. Derudover vil antallet af ikke-obligatoriske besøg også blive reduceret. Det risikobaserede tilsyn, man sætter i stedet, er en dårlig erstatning. Det er ikke muligt at vurdere risiko fyldestgørende før besøg, så det vil være meget tvivlsomt, om man reelt opfanger alle de situationer, hvor der er behov for et tilsynsbesøg.

Det står i skærende kontrast, at det vurderes relevant at fastholde et årligt tilsyn med tilbuddenes økonomi men ikke tilsvarende med børnenes trivsel på stedet. Logikken bag denne disponering er svær at få øje på.

Ad 3.2 Styrkelse af whistleblowerordningen

Børnesagens Fællesråd støtter, at der skabes en eksplicit whistleblower-ordning. Det er en forbedring, der i nogle tilfælde vil gøre det lettere for både børn, unge og deres pårørende at gøre opmærksom på problemer. Denne styrkelse bør dog ikke stå i stedet for tilsynsbesøgene og ændringen i fokus for tilsynet men kun ske som en forbedring af den nuværende ordning (se kommentarer til afsnit 3.3). 

Det må aldrig blive børnene, de unges og deres pårørendes ansvar at identificere og handle i forhold til dårlige anbringelsesforhold, og en ordning som den bør derfor alene ses som et supplement til tilsynets ansvar. Dertil kommer, at der i relation til plejefamilier vil være langt mindre sandsynlighed for en reel effekt, da børnene i hverdagen har en mere begrænset kontaktflade til pårørende og andre fagpersoner, som kan opdage forholdene. Det understreger derfor blot, at netop plejefamilierne bør have et bedre tilsyn efter sammen kriterier som det nuværende.

Ad 3.3 Justering af krav til vurdering af tilbuddets kvalitet

Tilsynet vil med lovændringerne få et markant anderledes fremtidigt fokus, som vi vurderer, vil medføre markante forringelser for både børnenes trivsel og udvikling.

Fra udvikling til kontrol af minimum

Den vigtigste ændring i tilgangen er, at man går fra at prioritere dialog og udvikling i mødet med de sociale tilbud til at udføre en simpel kontrol af, om de enkelte tilbud fortsat kan godkendes eller ej. Det er en radikal ændring, som bekymrer os. Både for børne- og ungehjemmene og særligt for plejefamilierne, som i det daglige er meget alene om deres opgaver og har begrænset adgang til faglig sparring og udvikling.

Det ekspliciteres i bemærkningerne, at tilbuddene ikke er ”forpligtede til at udvikle kvaliteten i tilbuddet ud over, hvad der vil være nødvendigt for godkendelsen” (s. 29), og at de ”vil ikke have incitament til at hæve serviceniveauet og dermed deres udgifter ud over, hvad der er nødvendigt for at være godkendt” (s. 27). Det fremstår dermed tydeligt, at motivationen for lovforslaget er at sænke ambitionerne for udvikling af rammerne for gode anbringelser, som i dag sker ved anvendelsen af den graduerede og kvalitative vurdering med 5-trins skala, og fremadrettet alene sikre et minimum af indhold.

At der fremadrettet lægges op til en entydig prioritering af uanmeldte tilsyn frem for tilsyn med fokus på grundighed og dialog om kvalitetssikring vil desværre også blot understøtte en mere kontrolpræget praksis og påvirke relationen mellem tilbuddene og tilsynet negativt. For os at se fører det regnestykke ikke til bedre anbringelser. Tværtimod.

Fjernet fokus på det hele barn

Med lovændringerne lægges der op til, at børn anbragt uden for hjemmet sammenholdt med andre børn skal have mindre gode og sammenhængende børneliv. Det er uforståeligt.

Det sker ved, at antallet af kvalitetstemaer i tilsynet reduceres fra syv til fem, og at kravene om fokus på ”Uddannelse og beskæftigelse” og ”Selvstændighed og relationer” udgår. Vi ved fra adskillelige undersøgelser, at netop disse områder er særligt udfordrende for børn og unge i sårbare positioner og dermed ekstra vigtige fokusområder under en anbringelse. Igen kan vi derfor kun stille os uforstående over forslaget.

Med venlig hilsen

Pernille Gry Petersen

Generalsekretær

11 organisationer til regeringen: Træk lov forslaget om effektivisering af Socialtilsynene tilbage

Åbent brev til Socialminister Sophie Hæstorp Andersen, Finansminister Nicolai Wammen og Folketingets socialordførere.

Regeringen har netop sammen med en række forligspartier indgået en aftale om en såkaldt effektivisering af Socialtilsynene, der nu er sendt i høring. Vi er dybt bekymrede for den spareøvelse, det reelt er, og vi frygter, at forslaget, hvis det gennemføres, vil få alvorlige konsekvenser for de børn og unge, der bor i plejefamilier eller på børne- og ungehjem.

Vi har alle både hver for sig og samlet rejst vores bekymringer i den proces, der har været frem mod, at lovforslaget er sendt i høring, og vi ønsker igen sammen og åbent at rejse vores bekymringer for jer.

Vi er dybt bekymrede for, at man med lovforslaget vil:

  • Ændre tilsynet, så tilsynet fremadrettet alene skal sikre ”at tilbuddet har den nødvendige kvalitet”. Med dette forslag viser man tydeligt den lave ambition for kvaliteten på sociale tilbud.
  • At man fjerner kravet om årlige tilsyn, så plejefamilier fremover alene skal have tilsyn hvert andet år, og børne- og ungehjem alene hvert tredje år.
  • At man ændrer scoren i kvalitetsmodellen til en binær score, hvormed man ikke kan se
    kvalitetsforskelle på de forskellige tilbud.
  • At man fremover skal føre tilsyn på baggrund af en risikobaseret tilgang, vel at mærke baseret på en model, der ikke er udviklet og afprøvet.
  • At man fjerner temaerne ”Uddannelse og beskæftigelse” samt ”selvstændighed og relationer” fra kvalitetsmodellen, hvormed man igen viser de lave ambitioner på børnenes vegne.
  • At man gennem et fokus på whistleblows lægger ansvaret på børn, unge, pårørende og
    medarbejdere for at sige fra, hvis noget er galt.
  • At man tillægger det personrettede tilsyn afgørende vægt i en situation, hvor kommunerne allerede i dag har ressourcemæssige udfordringer i forhold til at leve op til kravene.

Vi mener, at ovenstående tiltag vil medføre forringelser i kvalitet og indsatser, ligesom det vil tage længere tid før, man opdager plejefamilier og børne- og ungehjem med dårlig kvalitet. Vi er dybt bekymrede over, at I tror, at denne tilgang vil sikre, at man kan fokusere på de såkaldt brodne kar.

Med forslaget tager I ansvar for, at fremtidens politikere om 30 år skal sige undskyld for, at I bevidst svækker det tilsyn, der skal sikre kvaliteten for de børn, unge og voksne, der bor på sociale tilbud.

Vi vil på baggrund af vores bekymringer appellere til, at I læser de høringssvar, I modtager, grundigt, og at I trækker forslaget tilbage. Vi vil også anbefale, at I nedsætter en arbejdsgruppe bestående af organisationer og Socialtilsyn, der skal give input til den risikomodel, der skal udvikles, samt til hvordan man fremadrettet sikrer et kvalificeret tilsyn, der også involverer et børneperspektiv.

Med venlig hilsen

Mads Roke Clausen, Direktør, LOS

Fransiska Mannerup, Forperson, De Anbragtes Vilkår

Peder Meisner, Generalsekretær, KFUM’s Sociale Arbejde

Rasmus Kjeldahl, Direktør, Børns Vilkår

Hanne Dalsgaard, Formand, FADD

Bente Boserup, Formand, Børnerådet

Poul Erik Clausen, Generalsekretær, Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær, Red Barnet

Ebbe Wendt Lorenzen, Generalsekretær, LIVSVÆRK

Sofie Hugo, Direktør, Børnehjælpsdagen

Pernille Gry Petersen, Generalsekretær, Børnesagens Fællesråd

Læs også indlægget i Socialmonitor her

  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Interim pages omitted …
  • Side 7
  • Go to Next Page »

Footer

  • Børnesagens Fællesråd
  • CVR 23190419
  • Bygmestervej 10, 3. sal
    2400 København NV
  • bf@boernesagen.dk
  • 24626229
  • www.børnesagen.dk

Børnesagens Fællesråd · Copyright© 2025

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
Hjemmesiden bruger cookies - indgiv dit samtykke ved at klikke 'Accepter'. Du kan ændre din præferencer ved at klikke på 'Indstillinger for cookies'.
Indstillinger for cookiesAccepter
Manage consent

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
CookieVarighedBeskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional11 monthsThe cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance11 monthsThis cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy11 monthsThe cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytics
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.
Others
Other uncategorized cookies are those that are being analyzed and have not been classified into a category as yet.
GEM & ACCEPTÈR