Debatindlæg: Det er på tide, at vi spørger os selv, hvor den tidlige forebyggelse blev af

Tidlig forebyggelse og samarbejde på tværs af organisationer er vigtigt for, at alle børn og unge får en hverdag med sammenhæng og værdifulde fællesskaber, skriver Pernille Gry Petersen, generalsekretær i Børnesagens Fællesråd i et debatindlæg i Socialmonitor.

I Danmark står mange børn og unge uden for værdifulde fællesskaber og meningsfulde aktiviteter.

Det efterlader dem med en følelse af isolation og manglende støtte, og i sidste ende fører det til øget sårbarhed og udsathed.

Det er et samfundsproblem, som kræver en helt ny tilgang til forebyggelse:

Vi skal sætte ind langt tidligere, og vi skal på tværs af organisationer samarbejde langt bedre, så vi i fællesskab sikrer, at alle børn og unge får mulighed for en hverdag med sammenhæng og værdifulde fællesskaber.

Styrk den helt tidlige indsats

I Børnesagens Fællesråd har vi som ambition at samle organisationer på tværs af velfærdsområdet med børnenes stemmer og i fællesskab styrke den tidlige forebyggelse af udsathed.

Vi er derfor bekymrede over, hvor lidt tidlig forebyggelse fylder på den politiske dagsorden.

Reformen ’Børnene Først’ havde som en ambition ikke kun at styrke forholdene for de børn, som allerede lever i svær udsathed, men også at styrke den tidlige forebyggelse. En prisværdig og yderst relevant ambition.

Desværre har vi endnu til gode at se, hvordan det skal ske i praksis. For med Barnets Lov er blikket fastholdt på forebyggelse som noget, der starter ved socialforvaltningens dør.

Det gør den også, og kommunerne iværksætter hver dag helt afgørende indsatser for børn og unge, som har det rigtig svært.

Men vi mangler et fokus på de langt tidligere indsatser – dem, som har til formål at sikre, at børnene og de unge aldrig når til den dør.

Seks afgørende principper for tidlig forebyggelse

Vi har samlet en række aktører fra børneområdet, som på tværs af forskellige indsatser har berøring med børn i sårbare og udsatte positioner. Vi kommer med vores bud på, hvad det kræver at nå i mål.

1. Mulighed for værdifulde fællesskaber: Alle børn og unge skal have adgang til fællesskaber, der fremmer trivsel og udvikling af sociale kompetencer.
2. Sammenhængende hverdags- og fritidsliv: Der skal skabes stærkere sammenhænge mellem daginstitutioner, skoler, fritidsklubber og civilsamfundets organisationer.
3. Inklusion af alle børn: Alle børn, også dem med indadreagerende adfærd, skal tænkes med og støttes i at deltage i fællesskaber.
4. Forældreinvolvering: Forældre skal inddrages bedre og støttes i at deltage aktivt i deres børns liv.
5. Civilsamfundets rolle: Civilsamfundets organisationer er ofte stærke brobyggere mellem børnene, deres familier og de offentlige tilbud. Vi skal skabe vilkårene for, de reelt kan lykkedes med den opgave.
6. Faglig viden: Der er behov for mere forskning og vidensdeling på tværs af feltet om, hvordan vi bedst støtter børn og unge i udsatte positioner.

Vejen dertil

For at sikre at alle børn og unge får mulighed for at indgå i de værdifulde fællesskaber og får en oplevelse af at høre til, foreslår vi en række konkrete tiltag.

Først og fremmest skal vi etablere langt stærkere samarbejder mellem offentlige institutioner og civilsamfundets organisationer, så børnene i højere grad oplever en rød tråd i deres hverdags- og fritidsliv og får den nødvendige støtte til at deltage i relevante aktiviteter.

For at nå dertil skal kommunerne i højere grad forpligtes til at sikre, at alle børn og unge har adgang til SFO- og klubtilbud af høj kvalitet. Det indebærer ikke kun øget politisk opmærksomhed, men også økonomiske ressourcer, så tilbuddene reelt kan favne alle børn og unge.

Samtidig kræver det også et økonomisk fokus at give alle børn en reel adgang til aktiviteter i fritiden – til alt fra betaling af kontingenter og udstyr til en støttende voksen, der hjælper barnet på vej, når forældrene ikke kan.

Forældre spiller central rolle

Forældrene er i Barnets Lov kørt lidt ud på et sidespor. Det mener vi som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt, da vi ved fra både mange børn og fra forskningen, at de spiller en central rolle i børnenes trivsel.

Vi skal derfor også rette fokus mod at støtte dem, så de reelt – både socialt og økonomisk – får overskud til at involvere sig i børnenes liv. Vi skal samtidig sikre en kultur, hvor vi møder dem fordomsfrit.

Endelig er det afgørende, at fagpersoner og frivillige på tværs af området sikres relevant og bedre uddannelse og vidensdeling om, hvordan de bedst støtter børn og unge i udsatte positioner – blandt alt fra fodboldtræneren til pædagogen i daginstitutionen.

Det er på tide, at vi spørger os selv: Hvor blev forebyggelsen af?

Og hvordan kan vi sikre, at den bliver en integreret del af vores fokus og indsats for børn og unge i Danmark, så vi får vist dem vejen ind i de fællesskaber, de fortjener?

Læs debatindlægget i Socialmonitor her