Brevkassen

Kære Jørgen

Håber inderligt du kan hjælpe med at sikre mine børns retssikkerhed i forbindelse med en familiesag på Kommunen. Jeg har fundet meget af sagsbehandlingen besynderlig med adskillige fejl.

Jeg spørger nu dig til råds.

Der er selvfølgelig en forhistorie, hvoraf det ene vedrører mit spiritusmisbrug, som nu er ophørt. Jeg modtager behandling samt kontrol og har nu aflagt rene prøver i et år. Jeg har tidligere for år tilbage haft kaotiske forhold, som har resulteret i nogle små domme for tyveri og hæleri.

Da Familie sektionen anmoder om registreringer på mit navn hos politiet, begynder jeg at blive betænkelig ved sagsbehandlingen. Her lidt yderligere forklaring.

Har kontaktet politiet og spurgt dem om situationen. De påpeger blot, at hvordan kommunen bruger oplysningerne har intet med politiet at gøre.

Politiet skriver tilbage, at der ikke er blevet givet det rigtige samtykke fra mig til de pågældende oplysninger. Jeg har efter anmodning fra kommunen givet samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a.

Politiet skriver ligeledes at de kun må behandle de oplysninger som de anser nødvendige for sagsbehandlingen.

Jeg oplever, at en lemfældig sagsbehandling har bidraget til at give et lemfældigt billede af mig som person og mor.

Efter min optik, skulle kommunen anmode om de sagsakter, som de vurderede var relevant for sagsbehandlingen i en familie sag, samt fået den fulde udgave af akterne.

Kan du hjælpe med at svare mig på, om det er blevet gjort korrekt eller om det er forkert fremgangsmåde af sagsbehandleren?

Synes ikke, det er i orden, at de vil fjerne mine børn på misvisende og ukorrekt sagsbehandlings gang.

Jeg kæmper for, at mine børn får den bedste mulige sagsbehandling og retssikkerhed. Og desuden kæmper jeg for at holde mig ude af misbrug.

Da børnene ikke er tvangsfjernet, modtager jeg ikke advokatbistand. Så forsøger på egen fri hånd at få juridisk hjælp.

Med kyshånd og store forhåbninger
Betina

Svar:

Kære Betina

Tak for din henvendelse. Jeg forstår godt, at du har brug for sparring fra én uden for kommunen i forhold til bl.a. spørgsmålet, om din og dine børns retssikkerhed er blevet tilgodeset.

Først vil jeg prøve at forholde mig til de strafferetlige aspekter, du oplyser om. Du skriver, at du har givet samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a til at kommunen kan indhente nødvendige oplysninger.

Strafferetlige oplysninger for alle borgere i Danmark fremgår af det såkaldte Kriminalregister, hvor alle strafferetlige forhold for den enkelte borger er registreret. Der er straffeforhold, der ikke oplyses om efter en vis periode. Det er helt afhængig af, hvad oplysningerne fra Kriminalregistret skal bruges til. F.eks. om det er i en privat eller i en offentlig sammenhæng.

I forhold til oplysning fra Kriminalregistret om forhold vedrørende forældre, over for hvis børn der påtænkes iværksat foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11 (altså bl.a. anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52 stk.3 nr. 7) kan fra Kriminalregistret efter anmodning fra kommunen oplyses om alle forhold med strafferetlig baggrund. Og oplysningerne kan gives til kommunen uden at der behøver at foreligge samtykke fra den forældremyndighedsindehaver, som oplysningerne vedrører. Ellers er hovedreglen, at der skal foreligge samtykke fra den pågældende forældremyndighedsindehaver, hvilket også fremgår af retssikkerhedslovens § 11 a.

Hjemlen til at få sådanne oplysninger fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014, § 22 stk. 1 nr. 3 sammenholdt med § 22 stk.5 i samme bekendtgørelse. – Denne bekendtgørelse og anden relevant lovgivning har jeg medtaget efter svaret her.

Men det er naturligvis alene de forhold, den enkelte er dømt for eller har fået bøde for, der skal oplyses om. Forhold, hvor en borger har været mistænkt, men hvor mistanken er opgivet og en anden er dømt, skal naturligvis ikke registreres i Kriminalregistret.  

Begrundelsen for, at en kommune kan få oplysninger fra Kriminalregistret uden at der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaver er, at spørgsmålet om samtykke ikke skal være afgørende for, om kommunen kan få oplysning om alle relevante forhold i forhold til forældrene til det barn, det drejer sig om. Kriminalitet kan bidrage til at belyse forhold omkring forældreressourcer.

Jeg forstår, at der er tale om en såkaldt frivillig anbringelse af dine børn, hvor du som forældremyndighedsindehaver har givet dit samtykke til anbringelsen. Hvorvidt der har været grundlag for en anbringelse uden samtykke (såkaldt tvangsanbringelse) kan jeg ikke vurdere ud fra det foreliggende. Men for mig signalerer dit samtykke en selverkendelse fra din side. Du erkender, at du har vanskeligheder, som aktuelt gør det svært/ umuligt for dig at udfylde hele forældrerollen. Denne erkendelse er i sig selv en god ressource hos dig.

På baggrund af dine oplysninger ser det for mig ud til, at du i det hele taget er nået et godt stykke i forhold til erkendelse af og bearbejdning af dine vanskeligheder. Du har været alkoholfri i et år, og er fortsat i gang med behandling med kontrol. Du fortæller, at du har haft et kaotisk liv i dine ungdomsår med nogle små domme for tyveri og hæleri. Som jeg ser det har du nu lagt afstand til dette liv. Og du er i gang med at træde nye stier, som giver dig en anden form for fodfæste end hidtil. Og det vil jeg gerne rose dig for som noget særdeles positivt.

Det fremgår af servicelovens § 50 stk.4, at kommunen i sin børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 (som SKAL foreligge som grundlag for enhver anbringelse) skal ”afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket”. Og en af dine gode ressourcer er, at du arbejder seriøst med dine problemer.

Ved enhver anbringelse (og i øvrigt også ved enhver anden foranstaltning efter servicelovens § 52) skal der foreligge en handleplan efter servicelovens § 140. Her skal der bl.a. tages stilling til og beskrives, hvad der er formålet med anbringelsen af dine børn, og det er dette formål, du har givet dit samtykke til. Og det skal beskrives, hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå dette formål. Også anbringelsens forventede varighed skal fremgå af handleplanen. Handleplanen skal genvurderes hver 6. måned, jfr. servicelovens § 70 stk.1.

Du har ved anbringelsen ret til en såkaldt støtteperson efter servicelovens § 54 stk.1. Denne person skal bl.a. hjælpe dig med at forholde sig til oplysninger m.v. fra kommunen.

Og du har ret til udarbejdelse af en forældrehandleplan efter servicelovens § 54 stk.2. Formålet med en sådan forældrehandleplan er at arbejde med udvikling af dine forældreressourcer, som på et tidspunkt eventuelt kan bane vejen for en hjemgivelse af dine børn. Det skal vurderes mindst hver 12. måned, om forældrehandleplanen skal revideres, jfr. servicelovens § 70 stk. 4.

Jeg er ud fra min faglige og menneskelige erfaring meget tilhænger af et begreb, som jeg kalder nuanceret forældreskab. – Det indebærer bl.a. i din nuværende situation, at du har til opgave som forælder at bevare og udvikle en god kontakt til dine børn under anbringelsen. Altså en kontakt med kvalitet, og ikke bare med fysisk tilstedeværelse. Det kan bl.a. indebære, at du ved besøg spørger ind til dine børns hverdag og oplevelser i skole, fritid m.v. Og aktivt lytter til, hvad de hver især fortæller. Det er guld værd, hvis dine børn kan mærke din positive interesse for deres dagligdag under anbringelsen.

Der kan langs ad vejen måske også blive tale om hjemmebesøg hos dig, evt. weekend-besøg med overnatning. Og på et tidspunkt måske også en ferieuge sammen. Alt sammen er det med til at opbygge og videreudvikle en kontakt, som kan bane vejen for det videre forløb. Og det er vigtigt, at du har et godt samarbejde med anbringelsesstedet – og at dine børn derigennem får lov til at være glade for at være det sted, hvor de aktuelt er. Og hvor de skal suge næring til sig, så de kan vokse – fysisk, psykisk, socialt, indlæringsmæssigt m.v.  Og på sigt måske komme til at bo hos dig igen.

Jeg vil meget ønske for dig og dine børn, at det videre forløb må blive positivt og konstruktivt.

Bedste hilsner fra

Jørgen

————————————————————————-

Uddrag af bekendtgørelsen:

GÆLDENDE

BEK nr 881 af 04/07/2014

Justitsministeriet

Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)

I medfør af § 32, stk. 5, og § 72 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger fastsættes:

§ 22. Rigspolitiet kan endvidere efter begæring udstede straffeattester til offentlig brug, som indeholder de i bilag 1 nævnte afgørelser, til:

1) offentlige myndigheder til brug ved afgørelse af, om en ansøger efter straffelovens § 78 eller anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til lov er udelukket fra at opnå en under vedkommende myndigheds forretningsområde særlig offentlig autorisation eller godkendelse,

2) Udenrigsministeriet til brug for sager om bistand til danske statsborgere, mod hvem der er indledt strafferetlig forfølgning i udlandet,

3) Ankestyrelsen og kommunerne for forældre til børn og unge, over for hvem der er spørgsmål om iværksættelse af særlig støtte efter lov om social service kapitel 11,

[….]

Stk. 5. Videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 1, 4-12 og 16-19, kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. § 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Bilag 1

Datatyper i afgørelsesdelen

1) Domme og bødevedtagelser, herunder vedtagne udenretlige bødeforelæg, som omfatter overtrædelser af straffeloven. Frifindende domme medtages kun, hvis frifindelsen er sket i medfør af straffelovens § 16.

2) Domme for overtrædelse af anden lovgivning, hvis der, betinget eller ubetinget, idømmes frihedsstraf, eller straffastsættelsen udsættes, eller hvis der frakendes eller udskydes rettigheder eller meddeles pålæg vedrørende den dømtes person eller fastsættes retsfølger i medfør af straffelovens §§ 68-70.

3) Afgørelser i militære straffesager, hvorved der uden dom pålægges frihedsstraf.

4) Tiltalefrafald, medmindre disse er meddelt uden vilkår.

5) Ankeafgørelser.

6) Løsladelse fra afsoning.

7) Benådning.

8) Afgørelser om genindsættelse af personer, der er prøveløsladt.

9) Afgørelser om fuldbyrdelse af frihedsstraf i andet europæisk land end domslandet.

10) Afgørelser om overførelse af tilsyn i henhold til betinget dom, prøveløsladelse eller benådning til andet nordisk land end det, hvor den pågældende er dømt, prøveløsladt eller benådet.

11) Afgørelser om ændring eller ophævelse af de i straffelovens §§ 68-70 nævnte retsfølger.

12) Ændringer i øvrigt eller ophævelse af de tilførte afgørelser.

13) Afgørelser om overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Såfremt en afgørelse, som er optaget i afgørelsesdelen, ved anke eller genoptagelse ændres, således at den endelige afgørelse ikke skal optages i denne, slettes hele tilførslen.

[….]

Retssikkerhedsloven:

§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

[….]

Serviceloven:

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.

[….]

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, §  68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

[….]

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

[….]

§ 53. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 2, 1. pkt.

§ 54. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter §  52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet om den særskilte plan for støtten til forældrene, jf. stk. 2, kan fraviges, og at forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en eller begge forældre, når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en helhedsorienteret plan.

§ 70. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Beslutning om revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

[….]

Stk. 4. Er der udarbejdet en plan for støtten til forældrene efter § 54, stk. 2 eller 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal, senest 3 måneder efter at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en helhedsorienteret plan.

Handleplaner

§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.

Stk. 2. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Stk. 3. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

[….]

Hej

Jeg har en ven med tre børn på 3, 8 og 10. Han er skilt fra deres mor og hun har bopælsretten. De har lige været igennem en retssag hvor hun desværre bibeholdte denne ret. Problemet er, at hun psykisk mishandler børnene. De må ikke lege med andre, de kommer ikke udenfor, de har ikke ordentlige sko eller varme jakker, de bliver råbt af, både af hende og hendes mand. Hun tager hårdt fat i dem, og fortæller dem alle mulige grimme historier om deres far og siger at han prøver at fjerne dem og at han lyver for dem om alle mulige mærkelige ting. 

Alle børnene har lavt selvværd, og især den ældste mistrives i skolen, men de bliver ikke tilbudt den nødvendige hjælp af skolen eller kommunen, og moren interesserer sig ikke for det. 

Desuden er min ven i gang med uddannelse, så har derfor ikke råd til at betale hele børnebidraget, og akkumulerer en større og større offentlig gæld.  

Er der noget som helst han kan gøre for at forbedre børnenes situation? Er der en organisation eller noget der kan hjælpe ham? Han får ingen hjælp fra kommunen, hvor hans socialrådgiver ikke har kan se problemet i, at moderen har slået både ham og børnene, og at drengene gerne vil bo med deres far.

Er der noget han kan gøre for at forbedre sin økonomiske situation?

Hilsen den meget bekymrede  

Svar:

Kære bekymrede.

Tak for din henvendelse. Her mine tanker i tilknytning til den. Den lovgivning, jeg henviser til, samt anden relevant lovgivning har jeg medtaget efter svaret. 

Du skriver, at din ven er skilt fra moderen til hans 3 børn på 3, 8 og 10 år, og at moderen har bopælsretten. Og at hun i en retssag har bibeholdt denne ret. – Jeg går ud fra, at din ven har fælles forældremyndighed i forhold til sine 3 børn. Og at han har samværsret. Samværsretten kan jo variere meget, lige fra en 7-7-ordning til en 2-12 ordning, eller mindre. Jeg går ud fra, at din ven ønsker at få så meget samvær som muligt med sine 3 børn. Og kan han ikke aftale det i mindelighed med børnenes mor, så bør han rette henvendelse til Familieretshuset med henblik på konfliktmægling og rådgivning via Familieretshusets Børn og unge-enhed. Og med henblik på at få Familieretshuset til – om nødvendig – at træffe en afgørelse om samværsretten. Går denne afgørelse din ven imod, kan han forlange den forelagt for Familieretten, som herefter træffer en juridisk bindende afgørelse (som det er sket med bopælsretten). 

Den måde, hans 3 børn bliver behandlet på af deres mor og stedfar, lyder ikke godt. Børn, der ikke bliver lyttet til, men udelukkende råbt af, tager skade af det på længere sigt. Det er udtryk for manglende forældrekompetence. Selvfølgelig kan forældre råbe ad deres børn en gang imellem. Ingen er fuldkomne, og alle kan blive trætte – og derved i afmagt komme til at handle uhensigtsmæssigt. Men hvis det er et fast mønster, er det galt og vil komme til at præge børnene i forhold til deres psykiske trivsel. 

Du skriver, at alle 3 børn har lavt selvværd, og at specielt den ældste mistrives i skolen. Og at skolen ikke vil gøre det nødvendige. Jeg tænker, at børnene kan have behov for at få kontakt til en psykolog ved kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). PPR er indrettet lidt forskelligt i alle landets kommuner, og har forskellige tilbud. De har dog alle det til fælles, at forældrene er velkomne til at kontakte PPR, hvis et barn mistrives. 

Der kan være behov for en særlig pædagogisk tilgang til børnene, så deres selvværd forøges. Deres problemer bliver selvfølgelig forøget, hvis de også derhjemme præges af præstationsangst og af mors og stedfars negative tilgang til dem. 

Det er bopælsforælderen, der bestemmer, om barnet skal til skolepsykolog. Det fremgår af Social-og indenrigsministeriets forældreansvarsvejledning, som jeg har medtaget et kort uddrag af efter svaret. Det vil være oplagt, at din ven som samværsforælder kontakter børnenes mor med henblik på afklaring af hendes holdning til hjælp fra PPR. Han kan også tale med skolen, hvad de tænker om hjælp fra PPR. 

En anden mulighed kan være at underrette kommunen med hjemmel i servicelovens § 154. Kommunen er forpligtet til inden for 6 dage at give en tilbagemelding til underretter om, at kommunen har modtaget underretningen. Det er så op til kommunen at vurdere, om der skal gøres noget. – Bl.a. vil det kunne komme på tale at lave en såkaldt § 50-undersøgelse med hjemmel i servicelovens § 50. 

Din ven er – ved fælles forældremyndighed – part i sagen i forhold til forvaltningsloven. Det betyder, at han som udgangspunkt også har ret til at se sagens akter ved kommunen, dog ikke de akter, der måtte vedrøre børnenes mors helt private forhold. 

Hvis kommunen ikke foretager sig noget, og børnene fortsat er i åbenlys mistrivsel, så kan du eller børnenes far som en mulighed rette henvendelse til Ankestyrelsen med hjemmel i servicelovens § 65 stk.5. Herefter er Ankestyrelsen forpligtet at undersøge sagen nærmere m.h.p. afklaring af, om der er behov for støtte og i givet fald hvilken. Og Ankestyrelsen kan som en mulighed træffe beslutning om hjælp på kommunens vegne. 

Angående din samlevers pressede økonomi, så vil en mulighed være at tage kontakt til en gældsrådgivning. KFUMs Sociale Arbejde har frivillige gældsrådgivninger en række for skellige steder i landet, som gratis giver råd og vejledning. Jeg har medtaget et link til denne mulighed efter svaret. – Det centrale er at få udarbejdet et budget. Det er klart, at din ven kan være i en økonomisk situation, hvor han reelt ikke p.t. har mulighed for løbende at betale det fulde børnebidrag. Og så må der træffes de nødvendige aftaler med Udbetaling Danmark, Gældsstyrelsen m.v. Der må ro omkring økonomien, så den ikke stresser og frustrerer. 

Jeg ønsker og håber det bedste for din ven og dig videre frem. Giver mit svar her anledning til nye spørgsmål nu eller senere, så og du velkommen til at skrive igen. 

Bedste hilsner fra

Jørgen 

———————————————————–

Forældreansvarsloven:

Samvær med forældre

§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.

Stk. 4. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær, kan den forælder, som barnet har bopæl hos, anmode Familieretshuset om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet.

Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling

§ 32. Familieretshuset skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

Stk. 2. Familieretshuset kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er et særligt behov herfor.

Stk. 3. Familieretshuset kan undlade at tilbyde rådgivning eller konfliktmægling efter stk. 1, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.

VEJ nr 10064 af 20/12/2020

Social- og Indenrigsministeriet

Forældreansvarsvejledningen

Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær

Serviceloven:

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.

[….]

Ankestyrelsens beføjelser uden klage

§ 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, jf. dog stk. 6. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger. [….]

Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63, 68 a og 71.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1.

[….]

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter §§ 152-154 bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.

[….]

Gældsrådgivning: 

https://www.kfumsoc.dk/projekter/gratis-gaeldsraadgivning

Hej Børnesagens socialrådgiver

Mit konkrete spørgsmål er: Når en kommune modtager en underretning vedrørende et barn (12 år), er det så korrekt at sagen registreres på barnets CPR-nummer og ikke forældrenes?

Og hvis det er korrekt, at sagen registreres på barnets CPR-nummer, kan vi som forældre kræve, at vores skriftlige kommentarer arkiveres sammen med sagen?

Baggrunden for, og tankerne omkring, spørgsmålet er: Underretningen er vurderet hørende til kategorien falsk/chikane og indeholder fem tætskrevne sider med holdninger til forældrene – skrevet af en person som ikke har set hverken forældre eller barn i 8 år. Hvis sagen registreres på barnets CPR nummer, vil barnet jo muligvis se underretningen – f.eks. efter vi er døde – og det kan i værste fald efterlade barnet med en række spørgsmål, der ikke kan fås svar på.

På forhånd tak

Charlotte

Svar:

Hej Charlotte.

Hvordan kommunen skal registrere en underretning på dit barn på 12 år – altså i hvis cpr.nummer – er der mig bekendt ikke præcist fastsatte retningslinjer om for hele landet.

Men uanset hvordan underretningen registreres i kommunen, så har du selvfølgelig som forældremyndighedsindehaver nogle rettigheder. 

Som forældremyndighedsindehaver er du i sådan en sag part i sagen i forhold til forvaltningsloven. Det betyder, at du har partstatus, jfr. forvaltningslovens § 9. Derfor har du som udgangspunkt ret til at se sagens akter, og altså også den foreliggende underretning. Du kan ikke forlange, at der skal ændres noget i en underretning eller i kommunens journal. Men du har ret til at fremkomme med dine kommentarer til underretning og journal, og du kan forlange, at dine kommentarer lægges som et dokument i sagen. Og jeg tænker, at du kan gøre krav på, at de skriftlige kommentarer, du har til underretningen, lægges i samme sag som underretningen, uanset om den af kommunen er journaliseret i barnets eller i dit cpr.nr.

I en sag, hvor kommunen er på vej til at træffe en afgørelse har du krav på, at der skal foretages partshøring, jfr. forvaltningslovens § 19. Og altså således at dine kommentarer medinddrages i kommunens endelige afgørelse. Og kommunens afgørelse kan jo f.eks. gå ud på, at de på baggrund af undersøgelse af sagen vurderer, at der ikke er grundlag for at foretage sig yderligere.

I forhold til barnets partstatus og deraf følgende ret til aktindsigt er problemstillingen lidt mere kompleks. Et barn helt ned til 12 år kan i visse tilfælde have partstatus. Det fremgår af servicelovens § 167 iflg. hvilken paragraf et 12-årigt barn har selvstændig klageret til Ankestyrelsen.

Praksis på området i forhold til partstatus ser ud til at være sådan, at der skal særdeles meget til for at en 15-17 årig ikke kan have partstatus i givne situationer, og dermed have ret til at se sagens akter. Men bortset fra særlige regler i f.eks. servicelovens § 167 med partstatus som 12-årig, så vil partstatus generelt for mindreårige under 18 år bero på en konkret vurdering.

Når en ung er 18 år og derover har han/ hun generelt partstatus i egen sag, men det skal selvfølgelig altid vurderes, hvor grænsen går i forhold til at se sagsakterne, og hvad pgld. overhovedet er part i. Og en ung – både under og over 18 år – har ikke uden videre ret til at se forældres sagsakter, som de jo ikke som udgangspunkt er part i.

Jeg forstår din henvendelse således, at det er afklaret – vel også fra kommunens side – at underretningen er udtryk for ren chikane fra underretters side. – – Og din usikkerhed går på, at dit 12-årige barn som voksen kan komme til at se denne underretning. Jeg tænker, at du som mor – på et passende tidspunkt, hvor du har god kontakt til din søn/datter – måske kunne fortælle om underretningen. Så den afdramatiseres og får den plads i hukommelsen, som den skal have. Og altså kan ses som chikane, også af din søn/ datter, og ikke som udtryk for nogen form for objektiv sandhed. 

”Livet leves forlæns, og forstås baglæns”, sagde Søren Kierkegaard. Og der vil selvfølgelig altid være en vis gambling i at fortælle din søn/ datter om en sådan underretning. Men samtidig tænker jeg: ”Når du har prøvet alt, så sig sandheden” som en meget erfaren socialrådgiver en gang sagde til mig for mange år siden. Og den sætning har jeg selv haft stor glæde af. 

Jeg håber, du får landet problemet på en god måde.

Nedenfor har jeg medtaget den vigtigste lovgivning på området, samt et notat fra Ankestyrelsens hjemmeside om aktindsigt i journaler om mindreårige.

Bedste hilsner fra

Jørgen

————————————–

Serviceloven:

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

§ 155. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

§ 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter §§ 152-154, jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse.

Stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.

§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter §§ 152-154 bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.

§ 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3.

2) Ungepålæg efter § 57 b.

3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.

4) Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1.

5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1.

6) Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.

Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Afgørelser om efterværn efter § 76 eller opretholdt anbringelse efter § 76 a, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år, kan af den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forvaltningsloven:

Partens aktindsigt

Retten til aktindsigt

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Stk. 2. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 3. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold.

Stk. 4. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v. til andre end den part, der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.

Stk. 5. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel, jf. dog § 15 a, stk. 1.

Undtagelse af oplysninger

[….]

§ 15 b. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til

1) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,

4) forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller

5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Partshøring

§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.

Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse.

Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.

Fra Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk

https://ast.dk/naevn/psykolognaevnet/tilsyn-1/psykolognaevnets-vejledende-retningslinjer-for-autoriserede-psykologer/journalforing-og-opbevaring/saerligt-om-aktindsigt-i-journal-om-mindrearige

Særligt om aktindsigt i journaler om mindreårige

I forhold til autoriserede psykologers arbejde med undersøgelse, rådgivning og behandling af mindreårige skal psykologen være opmærksom på, at både den mindreårige og forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt har ret til aktindsigt i psykologens journal.

Mindreåriges ret til aktindsigt

Om en mindreårig skal have adgang til at få aktindsigt i egen journal vil afhænge af, om barnet har den fornødne modenhed til at forstå, hvad aktindsigt i de pågældende dokumenter indebærer. 

I langt de fleste tilfælde kan der gives aktindsigt til mindreårige, der er mellem 12 og 15 år, da de i almindelighed må antages at kunne forstå, hvad aktindsigten indebærer.

Kun i helt særlige tilfælde bør unge mellem 15 og 18 år nægtes adgang til at få aktindsigt med henvisning til vedkommendes alder.

Børn og unge, der er fyldt 12 år, har selvstændig klageadgang efter servicelovens bestemmelser. For at kunne udnytte klageadgangen må barnet eller den unge derfor som udgangspunkt kunne få aktindsigt i sin egen sag.

Den selvstændige klageadgang findes i servicelovens § 167. 

Forældremyndighedsindehavernes ret til aktindsigt

Retten til aktindsigt i journaler om mindreårige omfatter også forældremyndighedsindehaverne.

For information om aktindsigt i psykologers journaler i sager om særlig støtte til børn og unge efter serviceloven henvises til Socialministeriets skrivelse nr. 207 af 28. november 1994 om orientering om psykologerklæringer i børnesager m.v.

Begrænsninger i forældremyndighedsindehavernes ret til aktindsigt

Det kan være, at der i den mindreåriges journal er registreret fortrolige oplysninger (personfølsomme), som barnet har givet den autoriserede psykolog, om både barnets egne forhold, familiære forhold eller forhold til andre personer – oplysninger som er en nødvendig del af et beslutningsgrundlag for at kunne iværksætte de rigtige foranstaltninger.

Efter reglerne om aktindsigt vil forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt også have ret til aktindsigt i sådanne oplysninger, men den autoriserede psykolog skal i hvert konkret tilfælde overveje, om der er afgørende hensyn til barnets eller andres interesser, der taler imod, at forældremyndighedsindehaverne skal have aktindsigt i journalen eller i dele af journalen.

Efter en konkret vurdering vil det være muligt at undlade at udlevere visse akter eller oplysninger, hvis aktindsigt heri vil kunne skade forholdet mellem barnet og forældremyndighedsindehaverne.

Hvis barnet modsætter sig aktindsigt, skal psykologen tage stilling til, om forældremyndighedsindehavernes aktindsigt kan begrænses.

Kære Jørgen

Jeg er enlig mor til en dreng og en pige (en teen + en 12-årig) og har været på ressourceforløbsydelse siden 2015.

Min datter på 12 år skal med skolen på lejrskole til Bornholm i juni i 5 dage. Det koster “kun” 400 kr. til kost + 300 kr. i lommepenge.

Men det er mange penge i mit stramme budget. Og det er blevet beskåret, bl.a. har jeg måttet skille mig af med min lille gamle bil og har skåret, hvor det kunne lade sig gøre.

Kostpengene er fastlagt i folkeskoleloven, nemlig at forældrene kan opkræves et beløb til kost, der modsvarer et anslået sparet hjemmeforbrug, hvilket er fastsat til 80 kr. x 5 dage = 400 kr.

Pga. min økonomiske situation har vi desværre kun 3000 kr. til kost og diverse (husholdnings-, rengørings- og hygiejneartikler) og i de ‘dumme’ måneder ikke engang det til tre personer. Kan jeg argumentere for (evt. ved at fremlægge budget), at mit anslåede sparede hjemmeforbrug = 35 kr. pr. dag og jeg derfor kun vil / kan betale 175 kr. i kostpenge til lejrskolen ?

Mvh. Pia

Svar:

Kære Pia.

Den problemstilling, du gør opmærksom på, har været en lidt ”varm kartoffel” gennem flere år. Det har således været diskuteret gennem længere tid, om der kan opkræves brugerbetaling hos forældre i forbindelse med forskellige arrangementer i folkeskolen, bl.a. lejrskoler, som deres børn som en del af undervisningen deltager i.

Lovgivningen på området (som jeg har medtaget under svaret her) er nu blevet sådan, at det i et begrænset omfang er muligt, bl.a. i forbindelse med lejrskoleophold. Det fremgår af folkeskolelovens § 50 stk.7 og stk.9:

§ 50 stk.7:

”………Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug……”

Og i § 50 stk.9 står der:

”Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16 c (altså bl.a. lejrskoler, min tilføjelse), kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse.”

Da du forståeligt nok har en meget anstrengt økonomi, fordi du nu gennem 5 år har modtaget ressourceforløbsydelse, så finder jeg, at det er helt regulært, at du ærligt og redeligt gør opmærksom på, hvad din faktisk sparede kostudgift udgør.

Jeg har ikke kunnet finde, hvorfra skolen har fastsat den sparede kost-udgift til 80 kr. om dagen. Men beløbet er formentlig fastsat ud fra Forbrugerstyrelsens oplysninger.

Jeg vil foreslå, at du til din datters klasselærer (eller den person, der er ansvarlig for lejrskolen) – i fortrolighed – fortæller om din økonomiske situation, og gør opmærksom på, at du ikke er i stand til at betale de 400 kr. i kostpenge, men ”kun” 175 kr.

Det, der er fastsat i folkeskolelovens § 50 stk.9 er, at din datter fortsat har ret til at deltage i lejrskolen, uagtet at du ikke er i stand til at udrede det kostbeløb, som skolen har fastsat. – Og kommunen vil næppe forsøge at gøre krav gældende over for dig på almindelig incasso-manér.

Umiddelbart synes jeg ikke, du skal involvere din datter i ovennævnte overvejelser. Det kunne måske påføre hende en skyldfølelse i forhold til at deltage i lejrskolen på et andet grundlag end de øvrige elever. Og det synes jeg på ingen måde, hun skal belastes af.

Hvis du får problemer i forhold til mit forslag, er du velkommen til at skrive til mig igen.

Jeg håber, at din datter får et rigtig godt og udbytterigt lejrskole-ophold.

Bedste hilsner fra

Jørgen

—————————————————-

Folkeskoleloven:

§ 50. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:

1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6.

2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 8.

3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 9.

[….]

Stk. 5. Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler efter § 16 c, stk. 1, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16 c, stk. 2.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.

Stk. 8. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 5-7. Kommunen kan dække øvrige udgifter.

Stk. 9. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16 c, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse.

§ 16 c. Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning.

Stk. 2. Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.

Kære Jørgen

Jeg er kommet i en vanskelig situation på sygedagpenge, efter et års krise, fordi min aflastningsfamilie sagde op uden varsel for 1½ år siden, samtidig med at jeg ENDELIG som akademiker havde fået en fuldtids projektstilling.

Jeg er enke siden 2010, har 2 piger på nu 10 og 12 år og har siden dengang støt og roligt kæmpet mig gennem egen sygdom (stressudløst neurologisk lidelse med svimmelhed og hovedpine), og igennem til dagpengesystemet ved at skrive speciale og knokle som en gal i 2 års dagengeperiode for at komme igennem til arbejdsmarkedet. Jeg brugte al opsparing på at sende børnene i friskole (min ældste har haft det rigtig svært og ligger på grænsen til ocd). Fra 6-10 år var den ældste på grænsen til det psykotiske og var til 3 måneders dagsobservation i børnepsykiatrien, men fik ikke en diagnose og jeg har derfor været henvist til familiehuset, men ingen kompensation af nogen art. Og også den yngste har ret betydelige sensitive vanskeligheder, som jeg har talt med min læge om, og hvor der nu er lavet henvisning til børnepsykiatrien med henblik på udredning.
Jeg har hele tiden tænkt, at det skulle jeg nok klare og komme igennem til arbejdsmarkedet.

Men jeg blev mere og mere alvorligt stresset gennem hele 2018 pga. aflastningens pludselige stop, som jeg ikke havde nået at advare min yngste om. Det medførte en alvorlig krise, hvor hun fik angst reaktioner igennem lang tid. Hun forstod pludselig alt med sin fars død osv og forstod ikke at hun ikke længere skulle ud til den familie hvor hun har kommet siden hun var 1 år.

Jeg har forsøgt at hænge på og presset Børn- og Unge for at hjælpe mig lidt, enten økonomisk til noget pasning eller ved ledsagelse til fritid, andre aflastningsmuligheder osv. Men kommunen har været meget modvillig, fordi jeg er så velfungerende og også hele tiden har sørget for at børnene er det. Jeg gennemførte projekt-stillingen og prøvede at få det til at blive til mere, men med børn i krise og en lang sommerferie hvor jeg arbejdede og sendte dem på forskellige lejre og (selvbetalt) opstart på ergoterapeutuddannelsen (som efteruddannelse) siden august, blev jeg så stresset og børnene var så mærkede, at jeg måtte stoppe op.

Jeg har tigget kommunen om hjælp hele året, men først i nov 18 (8 måneder efter det var bevilget) opstartede et “praktisk pædagogisk forløb”, som var hvad de ville tilbyde mig. Jeg indkaldte “forebyggelsen” i kommunen til samtale med jobcenter for at blive fritaget for fuldtidsjobsøgning, men har bare fået nej hele vejen rundt og blev tvunget til at sygemelde mig helt, selvom jeg forsøgte at fastholde nogle løntimer jeg stadig havde.

Nu er jeg så sygemeldt med belastningsreaktion, min økonomi er i ruiner og de familiebehandlere, der endelig er sat på sagen, vil ikke hjælpe i hjemmet, fordi vi er så velfungerende, men giver bare mig psykologisk og pædagogisk støtte i familiehuset en gang om ugen. Men det er jo ikke det, jeg har brug for. Jeg har brug for at man ser helhedsorienteret på mig og pigerne og fx lader mig læse i fred og ro til en uddannelse, hvor der er arbejde at få. Jeg har tvunget en revalideringsansøgning igennem (søgte allerede skriftligt i august for at undgå sygemelding), men de har på forhånd screenet mig til ikke at være målgruppen, så ansøgningen kører kun, fordi jeg bad om en skriftlig begrundelse jeg kunne anke.

Kan det være rigtig at jeg INGEN tilskud kan søge? Hverken “særlig støtte”, tabt arbejdsfortjeneste, skolebetaling, fritid eller en voksenparagraf pga mine egne funktionsnedsættelser (som kun er et problem ved seriøs overbelastning)?
Det hele er bare vokset mig fuldstændig over hovedet, og hvis jeg havde penge, ville jeg ansætte en privat juridisk sagsbehandler. Egentlig er jeg omfattet af “sammenhængende borgerforløb”, men ingen kan finde mit samtykke eller bruge det til noget i systemet og jeg er ved at kløjs fuldstændig i kommunikation med B&U, sygedagpengekontor, revalideringsafsnit, lægeerklæringer, hjælpemiddel-ansøgninger osv osv.

Hvad gør jeg? Skal jeg bare opgive og følge systemets gang ned af den sociale rangstige, opsige friskole og fritidsaktiviteter, opgive ferie mv, eller findes der nogen der kan overskue min samlede sag og hjælpe?
Undskyld lang rodet mail, men jeg er så træt og stresset, at jeg ikke lige kan gøre det bedre…

Venligt
Enlig mor præget af afmagt

Svar:

Kære enlige mor.

Puha, det er en tung omgang, du har været igennem. Din beskrivelse af din situation og din historie er på mange måder en god beskrivelse af den kompleksitet, som jo ofte præger en tilværelse, hvor det gennem længere tid er gået ned ad bakke på grund af forskellige sammenfaldende omstændigheder.

Jeg vil i det følgende prøve at pejle mig ind på din situation, og komme med et bud på, hvad der kan og bør gøres. – Jeg medtager efter svaret det væsentligste af den lovgivning, som jeg henviser til.

Du starter med at skrive, at din aflastningsfamilie sagde pludselig op i dec. 2017, og at det betød en meget negativ udvikling for dig og dine børn. Jeg kan ikke se, hvordan aflønning af din aflastningsfamilie fandt sted. Ej heller, hvad baggrunden for aflastningsfamilien har været. Måske relaterede det til servicelovens (SEL) § 41 omkring merudgifter ved et barns forsørgelse som følge af barnets nedsatte funktionsevne. – Eller måske var beslutning om aflastningsfamilie truffet med hjemmel i SEL § 52 stk.3 nr. 5 som hjælpeforanstaltning. – I så fald vil der ligge en såkaldt § 50-undersøgelse (SEL § 50) til grund for beslutningen om aflastningsfamilie.

Hvorom alting er, så er det klart, at din samlede situation skal håndteres efter reglerne om et sammenhængende borgerforløb, altså hvor de enkelte handleplaner i forhold til støtte til dig/ familiedelen/pigerne, og i forhold til støtte til genoprettelse af din relation til arbejdsmarkedet koordineres, så den ene plan ikke modarbejder den anden. – Disse regler om en sammenhængende handlingsplan trådte i kraft den 01.07.18 (jeg har medtaget lovgivningen efter svaret her).

Hvis der ikke allerede er lavet en § 50-undersøgelse, synes jeg, det kan være relevant at få den lavet. Eller måske få den ajourført, hvis den er lavet for længere tid siden. Jeg forstår på din henvendelse, at begge dine piger har vanskeligheder, som kræver særlig opmærksomhed og støtte. – Men kommunen har åbenbart den opfattelse, at du er velfungerende ”og klarer det hele”. Og det gør måske, at de er tilbageholdende med at ville støtte dig. – På mig virker det som om, du er slidt og ”har stået på tæer i alt for lang tid”. Men med den rette støtte tænker jeg, at du har så mange ressourcer, at du har helt realistiske muligheder for at komme tilbage på sporet. Og få et godt liv, både familiemæssigt og arbejdsmæssigt. Men det kræver helhedstænkning og helhedsplanlægning.

Skal jeg komme med et bud på, hvad du har behov for, så er det følgende:

1. Støtte til, at dine to piger får den nødvendige hjælp, og med baggrund i en realistisk erkendelse af pigernes særlige behov, sammenholdt med, hvad du magter. En støttefamilie/ aflastningsfamilie eller en kontaktperson efter SEL § 52 ville være et umiddelbart godt bud.

• Støtte til dig til på ny at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Her må der tages udgangspunkt i de diagnoser, du har: Stressudløst neurologisk lidelse med tendens til svimmelhed og hovedpine. Og aktuelt derudover med belastningsreaktion. – På trods af en lang akademisk uddannelse har du endnu ikke på grund af dine forskellige belastninger fået fodfæste på arbejdsmarkedet. – Du har så forsøgt dig med en ergoterapeutuddannelse. Jeg ved ikke, om det er realistisk i forhold til at kunne forebygge stress. Men uddannelsen giver indtil videre rimelige beskæftigelsesmuligheder.

Jeg tænker umiddelbart, at revalidering, evt. til ergoterapeut, kunne være en mulighed. Jeg fornemmer, at du godt kan styre og gennemføre en uddannelse, hvis du har ordentlige betingelser for at gøre det. – Mit indtryk er imidlertid, at kommunerne har en ret restriktiv kurs i forhold til revalidering, specielt hvis ansøger har en uddannelse i forvejen. – Men dine helbredsmæssige vanskeligheder kan måske indikere, at du har behov for at sadle om for at komme ind på arbejdsmarkedet. – – Vil kommunen ikke være med til revalidering, så må de på anden måde hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet via praktikker etc.

Hvis du oplever, at ”kommunen slet ikke vil høre på dig”, og du synes, du er ved at køre i sænk, så kan en mulighed være at kontakte Ankestyrelsen efter en regel i SEL § 65. Efter denne bestemmelse kan Ankestyrelsen selv agere i en sag, hvor børn/ en familie er i vanskeligheder, og hvor kommunen ikke foretager sig det fornødne. 

Jeg håber, at ovennævnte overvejelser kan bidrage til, at du kommer videre i dit liv. Jeg tror, du har mange ressourcer, hvis du får de rette betingelser for at udløse dem.

NB: Jeg går ud fra, at du som enlig forsørger og enke modtager både ordinært og ekstra børnetilskud og det særlige børnetilskud som enke. – Er du i tvivl, så kontakt din kommune eller Udbetaling Danmark.

Bedste hilsner fra

Jørgen 

———————————————————-Man er naturligvis altid meget velkommen til selv at henvende sig til mig på kontakt@majthorsen.dk eller på 40282246

Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer)

Bl.a.

• LAB-lovens § 30 b (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

»§ 30 b. For personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.

Stk. 2. Den helhedsorienterede plan indeholder personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.

Stk. 3. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.«

• Aktivlovens § 50 vedr. ”min plan”
• Servicelovens § 54 stk.3 og §70 stk.4

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l232/20171_l232_som_vedtaget.htm

Loven blev vedtaget i Folketinget den 04.06.2018 til ikrafttræden den 01.07.2018.

Aftaletekst af 11.12.2018 om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer:

https://www.regeringen.dk/media/6039/aftale-om-rammerne-for-en-helhedsorienteret-indsats-for-borgere-med-komplekse-problemer.pdf

Aktivloven:

Kapitel 6

Revalidering

§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan«, jf. § 50, så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Sygebehandling m.v.

§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Serviceloven:

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

[….]

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, §  68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. §  107.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

[…..]

Ankestyrelsens beføjelser uden klage

§ 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63 og 68 a.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1.

Hej Børnesagens Fællesråds socialrådgiver

Jeg skriver ind til dig, fordi jeg har en masse spørgsmål, der går mig meget på, og ønsker at kunne få dem besvaret fra mere professionelle. 

Jeg bor med min plejemor og hendes kæreste som har været sammen i 4 år. Jeg har boet hos min plejefamilie siden jeg var 7 og jeg er nu 18. 

I starten af deres forhold, havde jeg det rigtig godt med hendes kæreste. Vi oplevede, at vi var sammen som familie, gik ture, snakkede sammen, hyggede og det virkede som om, at også min plejemors kæreste  åbnede armene for mig. Han vidste, at min barndom har været lidt træls, og det ville han selvfølgelig lytte på. 

Som årene er gået begyndte jeg at føle, at han ikke rigtig forstod mig eller syntes om mig. Dette startede efter afsluttet efterskoleophold i 2018. Da jeg kom hjem igen følte jeg, at han skulle kontrollere mig, og sige alle ting, jeg skulle gøre for at gøre ham tilfreds. 

Disse små ting kunne være alt fra: Hvordan min frisure skulle være. Ikke ligge neglelak på indenfor fordi det lugter, det skal jeg sidde og gøre udenfor. Jeg skal spise hjemme alle ugens dage. Han siger nu, at jeg skal blive liggende i sengen indtil et bestemt tispunkt om morgenen inden jeg skal ned og gøre mig klar på badeværelset. Han siger jeg skal cykle på et bestemt tidspunkt. (Han ved, jeg ikke er vild med at komme for sent, så jeg cykler altid i god tid, hvor jeg ved at jeg kan nå det). Jeg skal smøre min madpakke på et bestemt tidspunk inden kl. 20.00 om aftenen. Jeg må ikke hjælpe til med noget praktisk og bliver frataget at vaske tøj. Han siger, at det har jeg ikke forstand på. Jeg må ikke tage deodorant på om morgenen nede på badeværelset, fordi han får kvalme og siger, det lugter. Får at vide, at min dør skal være lukket til mit værelse, ellers vil den give sig. Jeg skal blive liggende til kl. 10.00 i weekenden, da jeg ikke skal larme og rumstere. (Har en bog, hvori jeg har skrevet alle de ting han siger, jeg skal huske). Der er over 25 regler. 

Han arbejdede selv i den kommune som arbejder med min sag. Han er nu flyttet til en anden kommune. Han har fortalt mig, at han kender alt til min sag og har læst min aktindsigt sammen med mig. Han ved, hvor jeg er svagest og hvilke tidspunkter jeg vil give op på. 

Han siger alt dette, fordi han siger, at det er deres opgave at hjælpe mig godt afsted. Jeg føler på ingen måde, at de hjælper mig. Jeg går hele tiden med tanken om, at jeg er bange for at gøre eller sige noget forkert, fordi så går det ikke efter hans behov eller hoved. Jeg føler ikke, at han er en person jeg føler mig tryg ved, men mere at han manipulerer min plejemor og mig. Han har skubbet det meste af min aflastningsfamilie væk og min plejemors bror, som han er røget uklar med. Men jeg nægter at stoppe den kontakt til flere mennesker, som har været der siden jeg kom i plejefamilie fordi, han tror han kan skubbe dem væk. Tror bare ikke min plejemor kan se det. Hvis de skal besøge nogen, er det altid fra hans side af og hans familie. 

Jeg har døjet lidt med at spise i en periode, så jeg gemte alt min mad i en pose, men dette opdagede de.
De blev enige om, at jeg hver dag efter skole (2.g) skulle komme hjem og få frokost som de ville smøre. Med tiden er jeg blevet meget træt af det, fordi det tager min fritid og ift. at ses med mine veninder. Nu har vi aftalt, at jeg selv smører min frokost, men så er de der til at kigge på. Jeg er dog kommet dertil, at jeg er ude af spiseproblemerne. Men jeg har snakket med dem om, at jeg selv kan tage mad, når jeg kommer hjem, men det får jeg ikke lov til, og de har ikke tillid til mig. 

Jeg kan fornemme og mærke, at han bestemt ikke bryder sig om mig, selvom han udtrykker det ‘få gange’. Jeg har aldrig lyst til at dele noget med dem, eller fortælle hvordan jeg har det, for jeg føler mig ikke tryg i hans nærvær. Han tager ofte styringen frem for min plejemor, som ellers nogle gange kommer med små kommentarer, men det er ikke nok. Min plejemor står ikke fast på noget i forhold til mig. Jeg tror, hun er bange for at sige sin mening af frygt for, at han så måske vil gå fra hende, hvilket jeg ikke tror. Tror det handler om, at han ved, at min plejemor måske ikke er så stærk og siger “jaja” til alt han nærmest siger eller gør. Hun er lidt ligesom mig, siger ikke sin mening. Dette udnytter han til sin fordel. 

Jeg er kommet i kontakt med min gamle (rigtige) plejefar og til den aflastningsfamilie, som min plejemors kæreste sørgede for ikke var en del af mig mere. Jeg har snakket med dem frem og tilbage og kan selv nikke genkendende til ting, de har oplevet, hvilket har gjort, at de har trukket sig fra ham. 

Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil have opklaret, om der er nogle træk ved ham, som kan kategoriseres i noget specielt.  Med årene, er hans opførsel over for mig bare blevet mere underlig, og jeg er slet ikke tryg ved ham. 

Dog, når min plejemors datter kommer på besøg, så er han så venlig, omsorgsfuld og kærlig fordi han ved, at det er hans kærestes datter, og at det nok ikke går, at hun også skal smides væk. Det er bare en helt anden person jeg ser, og det gør mig ked af det. Fordi, der er noget jeg ikke bryder mig om ved ham. 

Håber, du kan hjælpe med at besvare mit spørgsmål, og om jeg er helt ved siden af.

Mvh Anonym plejebarn, pige 18 år

Svar:

Kære ”Anonym plejebarn, pige 18 år”.

Tak for din henvendelse, som indeholder en meget udførlig og levende beskrivelse af den virkelighed, du befinder dig i. Og jeg bliver bekymret for din situation, når jeg læser din beskrivelse. Du slutter din henvendelse med følgende afsnit angående din plejemors kæreste:

”Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil have opklaret om der er nogle træk ved ham som kan kategoriseres i noget specielt.  Med årene, er hans opførsel over for mig bare blevet mere underlig, og jeg er slet ikke tryg ved ham. ”

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke er hverken psykiater eller psykolog. Min faglige baggrund er socialrådgiver. Men jeg har i mine 40 år som socialrådgiver arbejdet meget sammen med både psykiatere og psykologer. Men jeg kan ikke stille diagnoser.

Men når jeg læser din beskrivelse af din plejemors kæreste, så får jeg helt klart tanker i retning af karakterafviger. – Det er en betegnelse, som i diagnosesproget også hedder dyssocial personlighedsstruktur, som tidligere blev betegnet psykopati. Jeg hæfter mig specielt ved – på baggrund af din beskrivelse – at din plejemors kæreste i udpræget grad er manipulerende, uden empati/ indfølingsevne, er præget af grov ligegyldighed over for andres/ dine følelser, uden dybere indsigt i eget handlemønster og konsekvenserne heraf, uden evne og vilje til at lytte til andre og lade sig overbevise af andres argumenter – og af den årsag ude af stand til at samtale på et dybere plan (hvor man både taler og aktivt lytter).

De krav, han stiller til dig, f.eks. i forhold til, at du først må stå op kl. 10 i weekender, er jo helt uacceptable. Ligesom det er helt uacceptabelt, at du f.eks. ikke selv må klare vask af dit tøj. Han siger på den ene side, at det er hans opgave at hjælpe med at gøre dig klar til at flytte hjemmefra, men på den anden side forhindrer han dig i at opøve de færdigheder, som er nødvendige for at du kan bo i egen bolig.

Jeg synes, din henvendelse er fyldt med beskrivelser af den art.

Ud fra din beskrivelse forestiller jeg mig, at dine plejeforældre er blevet skilt, og at du er forblevet boende hos din plejemor, som har fået en kæreste. Jeg tænker også, at der vel er tale om såkaldt efterværn efter servicelovens § 76. Altså hvor den unge kan forblive boende i en plejefamilie frem til og med det 22. år (hvis kommunen vil godkende det indtil da).

Du spørger ikke om, hvad du skal gøre. Men jeg kan ikke lade være med at give dig et par råd med på vejen. Jeg går ud fra, at det er din plejemor, der er den ansvarlige i plejeforholdet. En mulighed kan være, at du får en fortrolig samtale med hende, men det forudsætter, at hun ikke bare går videre til sin kæreste med dine oplevelser og overvejelser. Det kommer der næppe noget godt ud af i første omgang.

Så jeg finder, at du bør bede om en samtale med din sagsbehandler, som jo i øvrigt også har til opgave at følge op på, hvordan du har det i dit plejeforhold. Og over for din sagsbehandler må du så lægge kortene på bordet og fortælle alt det – og måske endnu mere – som du har skrevet i henvendelsen til mig. Jeg finder, at din plejemors kærestes adfærd over for dig er så problematisk, at det ikke er holdbart, at du forbliver boende ”under hans vinger”. Så enten må din plejemor skille sig af med sin kæreste, eller også må du flytte til en anden. Det kunne måske være til din tidligere oprindelige plejefar (afhængig af, hvordan hans aktuelle forhold er), eller til din tidligere aflastningsfamilie.

På mig virker det til, at du har mange ressourcer, som du har brug for kærlig hjælp til at få op til overfladen, så du på sigt bliver klar til at flytte i egen bolig. Det vil din plejemors kæreste aldrig formå at hjælpe dig med. Dertil er han alt, alt for manipulerende og beregnende til egen fordel.

Din plejemor skal selvfølgelig på et passende tidspunkt inddrages i dine overvejelser, men jeg tænker, at det må ske i et samspil og en fortrolig samtale mellem dig, hende og din sagsbehandler. Så du ikke står alene med det svære, der kan følge efter.

Du kan jo som 18-årig selv beslutte, at du ikke længere vil bo i plejefamilie og være under efterværn. Men jeg fornemmer, at du endnu ikke er helt klar til at bo selv. Så jeg tror, det er væsentligt, at du får endnu et år eller to med støtte, så du føler, at du har god grund under fødderne til at bo selv. Så vil du også på det tidspunkt være færdig med din studentereksamen.

Du må gerne medbringe det, jeg har skrevet her, til en person, du har tillid til. Det kan være en lærer i gymnasiet eller din sagsbehandler eller en anden voksen, som du har tillid til. Dette med henblik på, at du kan få voksenstøtte til måske at ”fordøje” det, jeg har skrevet.

Jeg ønsker dig alt godt videre frem i din ungdom.

Jeg har nedenfor medtaget det lovgrundlag i serviceloven, som jeg har henvist til.

Bedste hilsner fra

Jørgen

——————————–

Serviceloven:

Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år.

Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om,

1) at døgnophold, jf. § 55, på et anbringelsessted, jf. § 66, opretholdes,

2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,

3) at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted og

4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis

1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede,

2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller

3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. § 58, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7. Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller § 76 a, stk. 2.