Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.
Børnesagens Fællesråd anvender høringen over udkast til lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet mv. til at indgive en kommentar til de punkter, der vedrører børn og deres vilkår.
Kontanthjælpssystemet og niveauerne for overførselsindkomster har stor betydning for omfanget af børnefattigdom i Danmark, og en opvækst i fattigdom har alvorlige følger på både kort og lang sigt både menneskeligt og samfundsøkonomisk – selv ved fattigdom i relativt korte perioder af opvæksten. De negative konsekvenser er forskningsmæssigt veldokumenterede. Senest i ROCKWOOL Fondens undersøgelse fra maj 2024, der dokumenterer, at de lave ydelser til flygtningefamilier i starthjælpen fra 2002 har medført et stort samlet samfundsøkonomisk tab på lang sigt. Særligt fordi det førte til øget kriminalitet og forringede niveauer af uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for børnene i deres senere voksne liv1.
På den baggrund er det derfor bekymrende, at lovforslaget vurderer at føre til en fordobling af antallet af modtagere af de laveste ydelser, da det vil øge omfanget af fattigdom, hvilket står i modsætning til det umiddelbare mål med reformen. Tilsvarende bekymring gælder i forhold til det lave antal af børn, som lovforslaget forventes at løfte ud af fattigdom. Beregningerne peger på ned mod ca. 2.000 børn, hvilket samtidig først forventes at ske efter en længere årrække. Reformen forventes dermed at fastholde en
stor gruppe børn i fattigdom i en periode, som får svære konsekvenser for dem. Ifølge en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i november 2023 er omfanget 47.200 børn2.
Generelt set bekymrer lovforslaget os derfor i Børnesagens Fællesråd. Dog indeholder det også gode tiltag for børnene i form af medicintilskud og fritidstillæg øremærket børn af kontanthjælpsmodtagere, hvilke vi bakker op om. Vi forholder os dog uforstående over, at fritidstillægget ikke beregnes og tildeles ud fra et ligestillende princip, idet beløbet nedsættes betydeligt for børn af enlige forsørgere. I familier med begge forældre får man 450 kr. pr. barn pr. måned til de første tre børn (maksimalt 1.350 kr. pr. familie pr. måned), mens enlige forsørgere alene får et reduceret fritidstillæg på 112,50 kr. pr. barn pr. måned for de første tre børn (maksimalt 337,50 kr. pr. familie pr. måned). Begrundelsen er, at enlige forsørgere modtager et ekstra børnetilskud, som anses for at vil kunne anvendes til at dække den resterende udgift til barnets fritidsaktivitet. Den begrundelse finder vi dog ikke rimelig, da den alene har hold i teorien og ikke i praksis. Både vi og vores mange medlemsorganisationer ved fra vores kontakt med målgruppen, at eneforsørgerfamilier er afhængige af det ekstra børnetilskud for at få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk i forhold til betaling af husleje, fødevarer og andre afgørende udgifter. De har derfor ikke det økonomiske overskud, som antagelsen bygger på, til at kunne betale for fritidsaktiviteterne. En fastholdelse af den foreslåede beregning vil derfor medføre, at børn af eneforsørgere får ringere adgang til fritidsaktiviteter end børn af den øvrige målgruppe og forbliver i social udsathed. Fritidstillægget bør derfor beregnes ens for den samlede målgruppe.
Slutteligt vil vi bemærke, at kravet om dokumentation før udbetaling af fritidstillægget for mange forældre vil opleves umyndiggørende og ressourcekrævende. For en målgruppe, som i forvejen er udfordret af tilværelsens krav og oplevelsen af omverdenens syn på dem, vil det for mange føre til et fravalg og dermed forringede muligheder for børnenes adgang til fritidsaktiviteter. Vi opfordrer derfor til at fjerne dette krav.
Med venlig hilsen
Pernille Gry Petersen
Generalsekretær
Skriv et svar