Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til ændring af
ordensbekendtgørelsen med tilknyttet vejledning.
Overordnet mener Børnesagens Fællesråd, at ændringerne bygger på et børnesyn, som er utidigt
og uhensigtsmæssigt set i forhold til viden om børns adfærd. Der anlægges et skærpet perspektiv
på det enkelte barn som problemskaber og årsag til uroen, og løsningen bliver at tilpasse barnet
ved at få det til at ”rette ind”. Men ofte skal årsagen findes i rammevilkårene og dybereliggende
mistrivsel, og de foreslåede skærpede sanktionsmuligheder vil få det enkelte barn til at fremstå
forkert og opleve eksklusion og mindreværd. På længere sigt bliver det sværere for dem at få en
plads i fællesskabet, som de kan trives i og udvikle sig fra. Hvis lovændringerne vedtages, kan det
derfor i værste fald forårsage mere alvorlige konflikter og problemer.
Børnesagens Fællesråd hilser velkommen, at der rettes et fokus på hensynet til de børn, der rammes af uhensigtsmæssig adfærd i skolen. Det er godt, at dette fokus skrives frem i bekendtgørelsen, fordi det selvfølgelig altid bør være en prioriteret opgave, at alle børn får optimale vilkår for
god trivsel og læring i skolen. Dog medvirker ændringerne til at fjerne fokus fjernes fra de rammemæssige vilkår i folkeskolen, som i vid udstrækning forårsager udfordringerne, og hvorvidt der
kunne være andre pædagogiske og normeringsmæssige løsninger på dette. Vi mener derfor i stedet, fokus bør rettes mod en tidlig og systematisk forebyggelse – ikke på skærpede sanktioner, som
vil få udfordringerne til at vokse.
Konkrete bemærkninger
Genoprettende praksis
Vi ved fra erfaringer med metoden ”Genoprettende praksis”, at det kan være relevant og have
gavnlig effekt for et barn at medvirke til oprydning efter rod eller udbedring af skader efter hærværk. Men en klar forudsætning for at opnå den ønskede effekt er, at det sker i en god dialog med
barnet og forældrene og på en måde, og at det ikke sker på en måde, hvor barnet udstilles og
ydmyges. Det bør derfor tydeliggøres, på hvilken måde dette skal ske.
Handlingsplan mod mobning
Børnesagens Fællesråd hilser velkommen, at der er et krav om en handlingsplan mod mobning,
der skal lægges fast allerede ti arbejdsdage efter, at skolen har konstateret, at der er problemer
med mobning. Ydermere er der en god beskrivelse i vejledningen af, hvad en sådan plan kan indeholde. De oplistede 11 punkter fokuserer bl.a. på kontekst og på generelle forhold i klassen og
miljøet på skolen. Det er et konstruktivt og vidensbaseret fokus, som man med fordel kan læne sig
op ad i den øvrige revision af bekendtgørelsen.
Børns digitale liv
Vi kan også tilslutte os, at der kommer et skærpetfokus på børnenes liv på nettet. Det optager en
stor del af børnenes liv i dag, og det er derfor også et af de steder, hvor der kan skabes alvorlige
problemer for enkeltelever og for børnenes fællesskab. Det er derfor vigtigt, at det får plads i diskussionen om, hvordan man kan sikre en god skoledag for alle børn.
Forældresyn og -pålæg
Ændringerne i bekendtgørelsen rummer et uhensigtsmæssigtsyn på forældrene. Vi kan tilslutte os
ønsket og hensigten om bedre inddragelse af forældrene og samarbejde med dem. Det vil ofte
føre til lettere problemløsning, og det kan forebygge, at konflikterspidser til. Vi er derfor uforstående over, at bekendtgørelsen lægger op til, at det kan ske med forældrepålæg efter Barnets Lov.
Forældrepålæg er en konfliktoptrappende sanktion, som fra praksis har vist sig svær at anvende
hensigtsmæssigt, og som ofte ikke får den ønskede effekt. Det anvendes af samme årsag kun sjældent på det sociale område i dag.
Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at det som metode er brugbart at forsøge at disciplinere
forældretil at disciplinere sine børn – slet ikke forældre til børn med svære udfordringer. Det kan
derimod forårsage en distance og spænding mellem forældrene og skolen og forældrene og barnet, som kun får den negative udvikling til at tage til i styrke. Ydermere er instrumentet tungt og
bureaukratisk at arbejde med, idet skolen er afhængige af familieafdelingen for at få iværksat pålægget. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at forslaget om dette fjernes, og at vægten lægges på
forebyggende tiltag, at kulturen for fællesskaber i skolen styrkes og at forældre inddrages i et samspil med lærere og pædagogisk personale for at sikre, at alle voksne omkring barnet arbejder sammen om dets og fællesskabets trivsel.
SFO’ernes rolle
Flere steder i vejledningen peges der på SFO’en som et sted, et udelukket barn kan sendes hen i
kortere eller længere tid. Det kan bekymre os, da SFO’en i dag netop udgør et trygt og præstationsfrit sted for børnene, som ikke bør forbindes med straf og et sted, man som barn sendes hen
for opbevaring efter uhensigtsmæssig adfærd.
Specialpædagogisk dobbeltrolle
Den specialpædagogisk bistand ikke må blive opbevaring af elever, som man akut ønsker at få væk
fra klassen og fællesskabetfor at skabe ro. Tilsvarende som SFO’en må sådan en støtte ikke udvikle
sig til en sanktion til de elever, som er udfordret på forskellig vis. Desværre fremstår det sådan til
slut i vejledningen, selvom det nævnes, at øjeblikkelig specialpædagogisk bistand ikke må iværksættes som sanktion. Det er dermed vigtigt med en præcision af, på hvilken måde støtten bør
iværksættes.
Med venlig hilsen
Pernille Gry Petersen
Generalsekretær
Skriv et svar