Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til ændring af lov om socialtilsyn.
Vi mener, at lovforslaget vil medføre en forringelse af kvaliteten i tilsyn på anbringelsesområdet og dermed retssikkerheden for anbragte børn og unge. Vi stiller os derfor uforstående over for forslaget.
Lovændringen er en besparelse, der udspringer af delaftalen om det specialiserede socialområde (kommuneaftalen). Det præsenteres som en ukompliceret afskaffelse af bureaukrati i form af en ”audit-funktion”, som beskrives som nærmest overflødig. Vi mener dog, at lovforslaget er meget mere end det: Det afskaffer muligheden for national støtte til og kvalitetsudvikling af de fem kommuners tilsynspraksis, der ikke er reguleret på anden måde – og som med forslaget ikke lægges op til en alternativ regulering af. I forlængelse af det lægges der i lovforslagets bemærkninger op til en ny praksis med ”mere risikobaseret” socialtilsyn. Det bekymrer os, da det er uklart, hvordan det skal forvaltes, og hvordan de anbragte børns retssikkerhed understøttes og styrkes med sådan en uklar ”gummi”-bestemmelse. Vi må derfor understrege, at ”risikobaseret tilsyn” er en helt forkert vej at gå.
Kommunernes overtagelse af tilsynet i 2014 skulle forbedre tilsynet. Desværre viste forskellene sig i praksis fortsat at være for store, hvorfor loven blev ændret på ny i 2021 for at sikre kvalitet og ensartethed i de fem tilsyn. Lovens § 24, stk. 6 sikrede en bemyndigelse til, at Socialstyrelsen kunne og kan fastsætte regler for socialtilsynets udførelse og dermed fastlægge fælles retningslinjer for de fem socialtilsyn, som styrelsen derefter kan følge op på. Samtidig blev der også udstukket stærkere fælles retningslinjer for det økonomiske tilsyn samt den overordnede ”Kvalitetsmodellen for socialtilsyn”, som har lagt en standard for de fem kommuners praksis.
Den ændring, der med lovforslaget lægges op til, er vidtgående, og minder om en tilbagerulning til den uens praksis, som lå til grund for lovændringerne i 2014 og senest i 2021. Det bør derfor være velbegrundet, hvis sådan en lovændring foretages, hvilket som minimum forudsætter en evaluering af den 10 år lange periode, den nuværende ordning har fungeret. Vi stiller os derfor yderst kritiske over, hvis lovforslaget vedtages på det nuværende uoplyste grundlag.
Når man anbringer børn og unge, så skal man passe ordentligt på dem. Det er et meget stort ansvar, og det forudsætter høje krav og understøttelse af tilsynene at sikre børnenes retssikkerhed og ordentlige vilkår. Al erfaring viser fra både en række ældre og nyere sager, at der kan ske alvorlige fejl eller i værste fald overgreb, hvis der ikke leves op til det ansvar. Vi må derfor ikke gå på kompromis med tilsynenes kvalitet, som lovforslaget lægger op til, da det vil øge risikoen for, at det ansvar reelt ikke kan løftes.
Kvalitet i tilsynssystemet koster. Det er uundgåeligt og nødvendigt – både for at sikre ensartethed og høj kvalitet og for at sikre løbende dataindsamling på tværs af landet, i form af den nuværende årlige statusrapport, så vi har mulighed for at undersøge udviklingstendenser. Dog er vi i Børnesagens Fællesråd helt enig i at minimere unødvendigt bureaukrati i relation til tilsynet. Det er på nuværende tidspunkt dog ikke muligt at identificere, hvilke processer og udgifter som på tværs af systemet kan anses for unødvendige og bureaukratiske, og det vil kræve en grundig evaluering at kunne påpege det.
Vi kan derfor kun anbefale, at lovforslaget trækkes tilbage, og at eventuelle ændringer først iværksættes efter en evaluering af det nuværende system og en oplyst og grundig vurdering af, hvor der vil kunne skabes forenklinger og besparelser på det samlede system, som ikke risikerer at kompromittere de anbragte børns retssikkerhed.
Med venlig hilsen
Pernille Gry Petersen
Generalsekretær
Skriv et svar