Brænder du for at gøre en forskel for udsatte og sårbare børn? Og ser du dig selv med en faglig fremtid, hvor du arbejder med kombineret projektledelse, analyse og politisk interessevaretagelse? Så er du måske vores nye praktikant i Børnesagens Fællesråd.
HVAD KAN VI TILBYDE DIG?
Som praktikant i Børnesagens Fællesråd kommer du til at arbejde tæt sammen med sekretariatets øvrige medarbejdere, som arbejder med alt fra fundraising og projektledelse af vores målgruppe- og medlemsrettede aktiviteter til politisk interessevaretagelse og kommunikation. Afhængig af din baggrund og faglige interesser kommer dine opgaver til at gå på tværs af de områder.
Vi tilbyder dig en udfordrende praktik med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling. Hos Børnesagens Fællesråd sætter vi praktikanters bidrag højt. Du vil derfor så vidt muligt blive inddraget i opgaver på lige vilkår med sekretariatets øvrige medarbejdere. Du kommer til at indgå i et arbejdsmiljø, hvor læring, humor og åbenhed vægtes højt, og du vil få en afvekslende hverdag i et tværfagligt miljø.
HVAD KAN DU TILBYDE OS?
Vi forestiller os, at du læser på kandidatuddannelsen inden for socialt arbejde, statskundskab, sociologi, pædagogisk psykologi eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse.
Derudover:
- Du har allerede din socialfaglige/sociologiske værktøjskasse godt fyldt op fra din bachelor og er nu i gang med din kandidat, hvor praktik kommer til at indgå som et led i din uddannelse.
- Du har en bred viden om og interesse for det sociale område og faglig metodeudvikling inden for feltet af udsatte og sårbare børn og unge.
- Du har eventuelt erfaring fra praksis eller et studiejob relateret til vores målgruppe.
- Du kan uddrage og videreformidle analyseresultater, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med databehandling i eksempelvis Excel.
- Du kan arbejde selvstændigt, bidrager gerne med egne idéer til håndteringen af opgaver og beder om hjælp, hvis du har brug for det.
- Du er fleksibel, engageret og kan lide at blive fagligt udfordret.
- Du er organiseret og er god til at bevare overblikket i en bred portefølje af opgaver.
DINE OPGAVER BLIVER, AT:
Du kommer i praktikken til at få en bred berøringsflade både med hensyn til arbejdsopgaver og faglige emner, da vi er et mindre sekretariat med kontakt til en bred skare af medlemsorganisationer og målgrupper inden for feltet af udsatte og sårbare børn og deres familier.
Konkret kunne opgaverne består i at:
- deltage i dataindsamling, analyse og vidensproduktion relateret til Børnesagens Fællesråds målgruppe og medlemsorganisationers arbejde.
- udføre forskelligartede researchopgaver og videreformidle til resten af sekretariatet og eventuelt specifikke medlemsorganisationer.
- indgå i tilrettelægningen og afviklingen af faglige arrangementer målrettet vores medlemsorganisationer, herunder vores Politiske Forum og faglige netværk.
- bidrage til udarbejdelsen af politiske høringssvar og debatindlæg.
- løse ad hoc-opgaver, herunder praktiske opgaver, i forbindelse med afviklingen af forskellige aktiviteter.
VIL DU SØGE STILLINGEN?
Praktikperioden begynder som udgangspunkt i starten af februar 2024 og afsluttes i udgangen af maj 2024, men vi er fleksible i forhold til uddannelsesinstitutionens krav. Der er tale om en fuldtidspraktik, som vi tilrettelægger ud fra hensyn til kravene fra din uddannelse og et eventuelt studiejob. Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet fra kl. 9-16 ca. Praktikken er ulønnet.
Hvis du ligesom os brænder for at gøre en forskel for en sårbar målgruppe og ser vores organisation som et spændende sted at være i praktik, skal du sende os en ansøgning.
I din ansøgning må du gerne beskrive, hvordan:
- dine studier og erfaringer fra eksempelvis jobs og frivilligt arbejde kan bidrage til vores arbejde i Børnesagens Fællesråd.
- dine faglige kompetencer og interesser kan bringes i spil i en praktik hos os.
- praktikken passer ind på dit studie og i relation til dit eventuelle studiejob, herunder hvor langt du er på dit studie, hvordan du forestiller dig praktikken afviklet på en gennemsnitsuge med hensyn til ugedage og timetal sammenholdt med eventuelt studiejob mv.
Send din ansøgning og et CV til os senest d. 29. september 2023.
Skriv ”Praktikansøgning” i emnefeltet og send din ansøgning og CV til konsulent Molly la Cour på molly.la.cour@boernesagen.dk. Samtaler forventes afholdt senest i uge 41.
For yderligere information om praktikstillingen kan du kontakte generalsekretær Pernille Gry Petersen på telefon 24626242 eller mail pgp@boernesagen.dk.