Mange børn og unge i sårbare positioner står i dag uden værdifulde fællesskaber i deres hverdagsliv. De inkluderes ikke i klassiske fritidstilbud, og de ledes ikke i tilstrækkelig grad i retning af de mange indsatser, som civilsamfundets organisationer yder. Samtidig reduceres adgangen til støtte i daginstitutioner, skoler og fritids- og ungdomsklubberne, fordi de offentlige forvaltninger skal spare, så både faglige tilbud og for klubbernes vedkommende også åbningstider reduceres. Det sker trods en forpligtelse efter Dagtilbudsloven til at sikre klubpladser til kommunens børn og unge.
Børnene efterlades med dårlige forudsætninger for at opnå de værdifulde fællesskaber, som de er afhængige af for at trives og for at modvirke sværere problemer senere hen. Praksis skal derfor ændres, så vi i langt højere grad får støttet børnene og de unge ind i de fællesskaber.
De fællesskaber, som skabes i og på tværs af daginstitutioner, skoler, fritids- og ungdomsklubber, fritidstilbud og i de forskellige tilbud i civilsamfundet, er centrale særligt for børn i en sårbar position. Deltagelse i fritidsaktiviteter og i meningsfulde fællesskaber udgør en træningsbane for alle børn og unge i deres udvikling af sociale kompetencer. Det gælder i alt fra aktiviteter i civilsamfundsorganisationerne til deltagelse i sportsforeningerne og for de større børn og unge i ungdomsklubben. De får her mulighed for at lære og afprøve deres adfærd og roller i både børnelivet og frem mod overgangen til voksenlivet.
En afgørende forudsætning for det er tilstrækkelige ressourcer i daginstitutionerne, skolerne, fritids- og ungdomsklubberne, socialforvaltningens indsatser mv., så de kan udføre deres kerneopgaver. Men det forudsætter også et fagligt fokus på opgaven med at bygge bro mellem de offentlige tilbud og civilsamfundets brede vifte af indsatser, så der kan skabes en bedre sammenhæng i og fundament for at hjælpe børnenes og de unges liv.
Anbefalinger
- Det skal sikres, at kommunerne opfylder forpligtelsen om at levere SFO- og klubtilbud til alle børn og unge, der har behov for det, og at de har en økonomisk ramme, som sikrer kvalitet, og at de kan favne alle børn og unge.
- Børn og unge skal garanteres støtte til at deltage i fritidsaktiviteter – både til betaling af aktiviteten og nødvendigt udstyr og tilbud om en voksen, der kan støtte barnet i at møde op og være med, når forældrene ikke er i stand til det. Fx via en civilsamfundsorganisation. Støtten skal fortsætte, så længe forholdene i familien kræver det.
- Kommunerne skal kunne bevilge relevante indsatser fra civilsamfundets organisationer, som kan støtte børnene i at være med i fællesskaberne – alt fra støtte til forældrene til konkrete netværksaktiviteter.
- Der skal gives øremærket økonomisk støtte til børne- og ungehjemmene, så de i højere grad kan støtte og ledsage de anbragte børn i fritidslivet og fællesskaberne uden for anbringelsesstedet, så de opnår lige så sammenhængende børneliv som andre.
Data – hvad ved vi?
- En spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, fra 2023 viser, at 60 pct. af lederne på fritidshjem, SFO og klubber oplever, at der er børn og unge, der har stået uden for fællesskabet i deres fritidstilbud.
- En rapport fra 2019 af Aarhus Universitet, DPU, viser en social skævhed blandt børn og unge i familier, som lever i fattigdom, som hindrer deres deltagelse i fællesskaberne. 38 pct. af dem går hverken til sport, er tilknyttet en forening eller en klub.