Børn og unge i udsatte positioner lever ofte et opdelt liv med indsatser, som ikke bygger videre på hinanden, og hvor børnene ikke hjælpes til at navigere på tværs af tilbuddene. Det belaster børnene og de unge og øger deres sårbarhed. I dag er der stor variation i, hvor ofte og med hvilken kvalitet, børn og unge med særlige behov får den støtte, de er tildelt i dagtilbuddet og skolen, med over i en SFO eller et klubtilbud eller med videre i aktiviteterne i det øvrige hverdags- og fritidsliv. Som det er i dag, skal støtten i de enkelte aktiviteter bevilges særskilt fra den kommunale forvaltning. Det er bureaukratisk, tidskrævende og dyrt, og det gør tærsklerne til fællesskaberne endnu højere. I værste fald så høje eller svære at træde ind over, at børnene ender med at udeblive og i sidste ende isoleres og ekskluderes.
Det særlige støttebehov forsvinder ikke i det øjeblik, skoledagen eller dagen i dagtilbuddet ender. Børnene har brug for at få støtten med i aktiviteterne i det videre hverdags- og fritidsliv, da det ofte er en afgørende forudsætning for at blive en del af eksempelvis en ungdomsklub eller idrætsforening. Eller for at familierne kan opnå så meget overskud, at barnet trives tilstrækkelig hjemme eller får opbakning fra forældrene til at indgå i fællesskaberne. En forudsætning for at nå til en reel sammenhæng i børnenes hverdags- og fritidsliv er, at sektorerne får et gensidigt kendskab til hinanden og en bevidsthed om, at det er vigtigt at skabe sammenhæng, og at der skabes rammevilkår og faglige kulturer, som gør det nemt at videreføre konkret støtte på tværs af aktiviteterne.
Anbefalinger
- Kommunen skal understøttes i en faglig og kulturel udvikling, hvor de i højere grad fokuserer på og prioriterer samarbejde med organisationerne i civilsamfundet, der tilbyder kvalificerede indsatser til børn og unge i udsatte positioner. Og de skal sikres rammevilkår, som gør det muligt for dem at arbejde med brobygning mellem eksempelvis skolen og en indsats i civilsamfundet – også når barnet er bevilget særlig støtte.
- Folkeskoler samt fritids- og ungdomsklubber og dagtilbud er efter dagtilbudsloven forpligtet til at give børn og unge kendskab til aktivitets- og fritidstilbud, og de skal i nogle tilfælde samarbejde med idrætsforeninger om bevægelse og sundhed. Forpligtelsen gælder dog ikke klubber efter folkeoplysningsloven og ungdomsskoleloven. Den lovbestemte forpligtelse bør omfatte alle klubber.
- Fritids- og ungdomsklubbernes kontakt til børnene og forældrene er oftest konfliktfri, fordi det er et ”præstationsfrit” område modsat eksempelvis skolen, hvor barnet underlægges løbende evaluering. Medarbejdere kan derfor lettere snakke med børn og forældre, skabe forbindelsen, følge barnet mellem aktiviteter mv. Alle klubber bør sikres økonomiske rammevilkår, som gør det muligt at agere brobyggere og tovholdere.
- Civilsamfundets organisationer skal bidrage til brobygningen. De skal være opsøgende og række ud i det daglige samarbejde og være åbne for formaliserede aftaler og fælles udviklingsarbejde for at kvalificere tilbuddene.
- Støtte til børn og unge med særlige behov skal gælde på tværs af dagtilbud, skole og aktiviteterne i fritidslivet og ikke ophøre, når skoledagen eller dagen i daginstitution slutter.
Data – hvad ved vi?
- En spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, fra 2023 viser, at 43 pct. af lederne på fritidshjem, SFO og Klub oplever, at der i høj grad eller nogen grad er børn og unge, der bliver udmeldt af tilbuddene, selv om lederne vurderer, at de kunne have glæde af at gå der. Undersøgelsen viser også, at kun 2 pct. angiver, at målsætningen om, “at give børn/unge kendskab til lokale aktivitets-, kultur- og fritidstilbud” var blandt de tre vigtigste formål i deres pædagogiske arbejde i tilbuddet.
- Projektet ”Netværk der bærer” evalueret af Socialt Udviklingscenter SUS i 2024 præsenterer et eksempel på et børnesyn, som spænder bed for børns deltagelse i værdifulde fællesskaber: En medarbejder på et børnehjem var bekymret for en drengs deltagelse i fodbold, fordi han kunne risikere endnu et nederlag på grund af sine (manglende) sociale evner, og fordi hans adfærd kunne ødelægge det for en anden dreng på holdet. Bekymringen blev dog gjort til skamme. Drengen faldt godt til på fodboldhol- det og forbedrede endda relationen til den anden dreng.