Børn og unge i udsatte positioner er ofte italesat som børn med en adfærd, som tiltrækker megen opmærksomhed. Men deres udfordringer kan også vise sig i indadreagerende adfærd som stilhed og isolation, så børnene og de unge nærmest bliver usynlige. De risikerer dermed at ”gå under radaren”, selvom de har behov for støtte. De ønsker eller magter måske ikke umiddelbart at være med i fællesskaber, selvom de har stort behov for det. Grundet de manglende sammenhænge på tværs af sektorerne er det sværere at opspore disse børn og unge og at hjælpe dem godt på vej i de indsatser, de har svært ved at se sig selv som en del af, men som de ofte har et ekstra stort behov for.
Det er vigtigt at forældre og øvrige relevante familiemedlemmer til børn og unge i mistrivsel anerkendes som vigtige ressourcepersoner og samarbejdspartnere, der kan medvirke i opsporing af børn og unge i udsatte positioner og hjælpe dem ind i positive og meningsfulde fællesskaber. Ligeledes skal lærere, sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere mv. være med til at kunne identificere de børn og unge, som har behov for at deltage i fællesskaberne. Tilsvarende skal civilsamfundets organisationer bidrage til opsporingen på en måde, så de fastholder anerkendelsen som uafhængige af kommunerne. For alle børn skal tænkes med og opspores, så de sikres muligheden for at indgå i værdifulde fællesskaber.
Anbefalinger
- Fagpersonerne i de offentlige institutioner skal sikres kompetencer og tid til at prioritere opsporing af de børn, som har behov for at tage del i aktiviteter i civilsamfundet, og til at støtte børnene i at være med i dem.
- Sagsbehandlere, institutioner mv. skal sikres viden om, hvordan børn i udsatte positioner understøttes bedst muligt i at tage del i aktiviteterne. Deltagelsen skal altid bero på en konkret vurdering af det enkelte barns reelle muligheder og behov.
- Civilsamfundets organisationer skal medvirke til at opspore relevante børn og unge. Det skal ske på en måde, så familierne og børnene stadig oplever, at organisationerne er uafhængige af kommunerne.
- Der skal være særskilt fokus på børn og unge, som ikke udtrykker ønsker om at være med i fællesskaberne. Fx børn og unge, som på grund af omsorgssvigt, mobning mv. er så belastede, at de er nervøse for at tage del i aktiviteter med jævnaldrende. Det forudsætter vedholdende støtte at skabe den fornødne tryghed og selvtillid hos barnet.
Data – hvad ved vi?
- I et udspil om forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne fra 2024 anbefaler Kommunernes Landsforening, KL, at ”… kommunalbestyrelsen sikrer bedre 1) Inddragelse af sundhedspleje og tandpleje i samarbejdet på tværs af børneområdet, 2) Brug af specialiserede kompetencer (sundhedsplejen, psykologer, fysioterapeuter og socialpædagogiske kompetencer) direkte i praksis til at styrke trivsel og sundhed i dagtilbud og skole, og 3) Samarbejde med fritids- og foreningslivet for, at alle børn bliver en del af fællesskaberne”