Der mangler viden om aktiviteter og tilbud i hverdags- og fritidslivet til børn og unge i udsatte positioner. Som faktaboksene på tværs af de seks principper indikerer, mangler vi forskning om, hvordan en række aktiviteter tilrettelægges, så børnene støttes bedst muligt og dermed opnår den størst mulige effekt af indsatserne.
Særligt gælder det, at samspillet mellem de professionelle civilsamfundsorganisationers tilbud, det offentliges samt andre velfærdsaktørers indsatser er dårligt belyst. Det udfordrer selvsagt muligheden for at tilrettelægge og få fuldt udbytte af indsatserne i det forebyggende arbejde.
Der eksisterer derfor et behov for en forskningsmæssig belysning af metoder og især af resultater af indsatserne på tværs af sektorerne.
Fagpersoner i det offentlige samt medarbejdere og frivillige i nogle civilsamfundsorganisationerne, særligt i foreningslivet, kan mangle viden om opsporing af børn og unge med særlige behov og om tilrettelægning af indsatser, der inkluderer flest mulige børn. Disse fag- og nøglepersoner kan også mangle viden om, hvordan de kan understøtte samarbejdet mellem det offentlige og organisationerne i civilsamfundet i hverdagen. Denne viden skal derfor integreres i relevante uddannelsesmæssige sammenhænge.
Anbefalinger
- Der skal skabes overblik over fritids- og klubtilbud til børn og unge i kommunerne. Det findes ikke i dag, og en kortlægning er nødvendig for at sikre, at dækningen med disse tilbud står mål med kommunernes lovgivningsmæssige forpligtelse om at sikre et tilstrækkeligt antal pladser.
- Der skal finansieres mere forskning om betydningen af, at børn og unge i udsatte positioner inddrages i værdifulde fællesskaber. Herunder langsigtet forskning, der kan vise, hvad det betyder på længere sigt for børnene og de unge mht. uddannelse, arbejde, netværk, familieliv, helbred mv. Der skal også forskes i, hvordan samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet kvalificerer mulighederne for disse børn og unge.
- Relevante fagprofessioner skal sikres bedre uddannelse i relation til børns hverdags- og fritidsliv, herunder specifik viden om fritidsområdet og sammenhæng i indsatser på tværs af det offentlige og civilsamfundet for at give børnene og de unge mulighed for at deltage i værdifulde fællesskaber. Det kan eksempelvis ske gennem målrettet specialisering på pædagoguddannelsen og en række andre professionsuddannelser og gennem målrettede efter-/videreuddannelsesforløb og løbende vidensunderstøttelse.
- Fagpersoner på tværs af sektorerne skal klædes bedre på til at opspore børn i målgruppen for disse indsatser. Trivselsmålinger mv. blandt børn skal målrettes og kvalificeres sådan, at flere børn i svær mistrivsel opspores gennem målingerne.
- Relevante ansatte og frivillige i civilsamfundet skal sikres bedre viden om indsatsmuligheder i det offentlige til børn i udsatte positioner, og hvordan de kan støtte børnene og forældrene i at opsøge støtten, herunder viden om underretninger for børn, de er bekymrede for.
Data – hvad ved vi?
- Ifølge VIVE’s rapport fra 2007 om udsatte børns fritidsliv mangler der kvalitativ forskning med fokus på netop dette.
- Frivilligrådet anbefalede i 2021 systematisk opsamling af viden om målgrupper, der er ramt af ensomhed, og om, hvordan der skal arbejdes med opsporing af dem. Det pointeres, at effektiv bekæmpelse af ensomhed kræver ressourcer til lokal støtte, kompetenceudvikling og samarbejde mellem offentlige og frivillige indsatser.
- I DEA’s referat af en rundbordssamtale med interessenter fra det fritids-. og ungdomspædagogiske område efterlyses viden, data og forskning på området.