
Sammen gør vi en forskel og inkluderer børn fra fattige familier i fællesskabet.
Konfirmation er ikke blot et folkekirkeligt ritual, også en mærkedag, der risikerer at ekskludere unge i udsatte positioner.
Kernen i social eksklusion er en ufrivillig ikke-deltagelse i fællesskabet på grund af årsager, der ligger uden for den enkelte unges kontrol.
Det gælder især for unge i familier med kun én forsørger, hvis forsørgelsesgrundlag er fx kontanthjælp. Deres ressourcer er så langt under gennemsnittet, at de udelukkes fra almindelige livsmønstre, vaner og aktiviteter og lider daglige afsavn. Budgettet er stramt, måned efter måned, år efter år – og det kan være en kamp at betale selv de mest basale fornødenheder som el, opvarmning af bolig, mad og medicin.
Det drejer sig ikke om familier, der fravælger limousinekørsel, designertøj eller årgangsvin. Det drejer sig om familier, der ikke har mulighed for samle den nærmeste familie til en beskeden konfirmationsfejring.
For at gøre konfirmationsdagen mindeværdig for selv de unge, der vokser op i de fattigste familier i Danmark, skabte Børnesagen i 2013 et konfirmationsstipendie
Stipendiet er en beskeden håndsrækning og kan virke som et lille beløb i sammenhængen, men for unge i udsatte positioner, udgør det forskellen på at blive fejret under beskedne vilkår – eller slet ikke at blive fejret.
Spred glæde ved at støtte Børnesagens konfirmationsstipendier:
MobilePay 599 808.
Bank: 5501 – 8420037873.


Ethvert beløb – lille som stort – udgør en kæmpe forskel.