I går den 7. maj afholdt Børnesagens Fællesråd sit årlige Fællesrådsmøde med vores medlemsorganisationer. En faglig indholdsrig dag med fokus på vores nye strategi og på styrkerne i at samarbejde på tværs af organisationer og aktører på børneområdet under vores paraply.
NY FORPERSON
På Fællesrådsmødet blev der både valgt og genvalgt gode folk til bestyrelsen, der nu består af:
Forperson Jenny Bøving Arendt
Valget skete efter indstilling fra et enigt rekrutteringsudvalg og bestyrelse, der har fulgt organisationens model for forpersonsrekruttering.
Bestyrelsen fremhæver Jenny Bøving Arendts stærke ledelseskompetencer og solide forankring i Børnesagens værdier som centrale grunde til valget.
Se pressemeddelelse her:
Medlemmerne har talt: Jenny Bøving Arendt er valgt som ny forperson for Børnesagens Fællesråds bestyrelse
ØVRIGE MEDLEMMER AF BESTYRELSEN ER:
Næstforperson – Poul Erik Clausen, Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Bestyrelsesmedlem – Sofie Hugo, Børnehjælpsdagen
Bestyrelsesmedlem – Vivi Nør Jacobsen, Julemærkefonden
Bestyrelsesmedlem – Ebbe Wendt Lorenzen, LIVSVÆRK
Bestyrelsesmedlem – Tore Kargo, FADD (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge)
Bestyrelsesmedlem – Puk Draiby, Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat
Suppleant – Anne-Camilla Nielskov, Fri af Misbrug Familierådgivning
.
Tak til alle, der var med til at gøre Fællesrådsmødet til en succes og som med deres vigtige rolle i dagens debatter og demokratiske processer gjorde dagen betydningsfuld og udstak en ramme for de næste 2 års arbejde for børn og unge i Danmark.
OM BØRNESAGENS FÆLLESRÅD
Hos Børnesagens Fællesråd kæmper vi for at forebygge, at børn og unge vokser op i udsathed.
Vi arbejder for at give dem trygge rammer, så de ikke overlades alene med ansvaret for at skabe en god barndom. Og vi arbejder for at forbedre hverdagen for de børn og unge, der allerede er i en sårbar og udsat position. Det kræver lige muligheder for uddannelse, fritidsaktiviteter, sundhed og en mulighed for at høre til i værdifulde fællesskaber. Og det kræver et stærkt professionelt samarbejde mellem alle aktører tæt på børnene og de unge.
Vigtigst af alt kræver det, at vi lytter til og inddrager børnenes erfaringer og tanker, så indsatser til – og politik om – deres liv reelt bliver til for dem.
