Børnesagen er medunderskriver på Inklusionsalliancens debatindlæg i Skolemonitor om regeringens initiativ til at forbedring af kvaliteten i folkeskolen.
Hvor er det glædeligt og tiltrængt, at vi endelig retter et kvalitetsblik på folkeskolen. Derfor sender vi fra Inklusionsalliancen også en velment tak til regeringen for at sætte det på forhandlingsdagsordenen.
Samtidig føler vi et ansvar for at pege på, at udspillets manglende fokus på inklusion og børn og unge med særlige behov understreger behovet for en dybere dialog.
I Inklusionsalliancens optik, så handler inklusion præcis om kvalitet. Inklusion skal ikke behandles i særskilte kommissioner og forhandlingsforløb. Det skal være en central del af alle ønsker og ambitioner for folkeskolen. Inklusionsbegrebet er kommet til at beskrive en besparende omplaceringsøvelse de seneste årtier, men grundlæggende handler det om, at alle børn ønsker og har ret til at være en bidragende del af et meningsfuldt fællesskab i både det almene og på specialområdet.
Mod en mere inkluderende vision for folkeskolen
Regeringens udspil omhandler tilsyneladende udelukkende almenskolen – og dermed synes der altså ikke at være samme ambitioner om kvalitet for alle børnene i hele folkets skole. Vi er nødt til at minde om, at folkeskolen ikke er almenskolen. Den er også specialklasser og specialskoler. Det kan være en fejl, når denne begrebsforvirring har sneget sig ind i regeringsudspillet. Men vi kan frygte, at det er et udtryk for, at regeringen og de forhandlende partier ikke har de samme ambitioner om trivsel og læring for elever med særlige behov, som for alle andre elever.
Husk at sproget også skaber virkelighed
Det må ligeledes også være en fejl, at der i udspillet bliver brugt et forældet sprog om, at børn skal ”rummes”, og at lærerne skal blive bedre til at ”håndtere” børn med ADHD og autisme. Nogle vil måske mene, at det er en anakronistisk ubetydelighed. For mange af de børn, der er i mistrivsel – og deres forældre, opleves det ofte som en krænkende tingsliggørelse, forstærker den marginalisering, de næsten dagligt oplever. Ingen børn skal blot rummes og håndteres. Børnene og deres adfærd er ikke problemet. Adfærd, der stikker ud i skolen eller i hjemmet, er signaler om at barnet er i problemer, mistrivsel eller udsathed. Det er skolens og de voksnes ansvar at hjælpe med at løse de problemer. Så børnene kan trives og lære.
Dyrt at gøre det, der ikke virker
Det hedder sig, at det specialiserede undervisningsområde er dyrt, og at det dræner almenskolen for ressourcer. Vi anerkender, at der bruges flere og flere penge på området men den store udfordring er vel, at dette ikke hjælper de elever, der har behov. Flere og flere elever kommer i mistrivsel og må af nød vælge skolen fra. Der er ingen tvivl om, at ressourcer spiller en rolle, hvis kvaliteten skal højnes. Men det er ikke et en-til-en forhold. Der er mange dyre skoletilbud, som ikke har den fornødne kvalitet. Og omvendt er der gode og billige specialtilbud. Det, der er dyrt, er, at vi i dag mangler systematik og et fælles mindset og derfor kommer til at gøre ting, der ikke virker. Hvis den rette støtte gives fra første færd, så er meget sparet både menneskeligt og økonomisk.
Viden mangler, men viden findes
Mange forældre oplever, at der mangler viden blandt skolens professionelle i forhold til at skabe og understøtte inkluderende læringsfællesskaber. Det, tror vi, er rigtigt. Men det betyder ikke, at der ikke findes viden. Det er vores oplevelse, at der findes relevant og tilgængelig viden. Den bliver bare alt for
sjældent og alt for usystematisk bragt i anvendelse. Inklusion kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus, der altid er på børnenes side. Det er en ledelsesopgave at bremse sprog og adfærd på skolerne, der risikerer at ekskludere eleverne. Det er en væsentlig ledelsesopgave, at skolen ser og er der for de børn, som har størst udfordring med skolen. Det er en ledelsesmæssig opgave at udfordre strukturer, aftaler og pædagogisk praksis, så skolen kommer til at passe til børnene og ikke omvendt.
Vi ved, at den nødvendige viden findes. Det, der er brug for, er, at vi handler på den.
Vi er en del af løsningen!
Inklusionsalliancen er et netværk med en lang række ret forskellige organisationer. Sammen rummer vi stor viden om både skole og børn med særlige behov. Den fælles ambition for alliancen er at arbejde for bedre skoletrivsel for alle børn. Vores viden er bred, og vi vil gerne sætte den i spil. Vi tænker, at den er meget relevant ind i den dagsorden, som regeringsudspillet sætter. Vi lader os ikke slå ud af, at vi indtil videre ikke er blevet inddraget i kvalitetsarbejdet i folkeskolen. Vi står fortsat lige uden for døren. Vi vil gerne bruges!
Medunderskrivere:
Anni Sørensen, formand, LEV, Anne Kjeld Pedersen, formand, LEV Aarhus, Camilla Ganzhorn, direktør, ADHD foreningen, Karina Bundgaard, formand, Autismeforeningen, Dorthe Nørregaard, Videncenter for Handicap, Esben Kullberg, direktør, Ligeværd, Julie Kyndesgaard, For Lige Vilkår, Marie Stegger Sørensen, Center for ADHD, Niels Christian Barkholt, Social Talks, Pernille Gry Petersen, generalsekretær, Børnesagens Fællesråd, Marlene Qvist Simoni, BHOV Aalborg og Thomas Krog, Muskelsvindfonden
Se flere nyheder fra Børnesagens Fællesråd HER