Børnesagens Fællesråd beskriver her seks principper, som er centrale i en tidlig forebyggelse af udsathed i børn og unges hverdagsliv. Hvert princip uddybes nederst på siden med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan omsætte principperne til sammenhængende indsatser på tværs af børns og unges hverdags- og fritidsliv.
Når vi taler om forebyggelse af udsathed blandt børn og unge, retter vi oftest blikket mod situationer, hvor problemerne allerede er markante; når børnene reagerer uhensigtsmæssigt i daginstitutionen, i skolen, i hjemmet eller i deres sociale relationer. Vi har langt mindre fokus på, hvordan vi tidligt forebygger, at børnene mistrives og bliver udsatte.
I Danmark mistrives mange børn, og mange børn og unge har et hverdagsliv uden værdifulde fællesskaber og meningsfulde aktiviteter. Det kan efterlade dem med en oplevelse af ikke at høre til og ikke at blive støttet i at opnå de sociale kompetencer, som er afgørende for at få en god opvækst og kunne klare sig i det videre voksenliv. Mange børn har ikke tilstrækkelig voksenkontakt eller hjælpes godt nok ind i børnefællesskaber, og oplever sig derfor ensomme. Mange deltager ikke i klub- eller andre fritidsaktiviteter, og mange mistrives i sådan en grad, at de får behov for særlig støtte fra kommunens socialforvaltning. Det vidner om, at vi fejler med de eksisterende strukturer og traditionelle måder at anskue børnenes, de unges og deres familiers behov. Særligt når det kommer til børn og unge, som i forvejen er sårbare og har behov for en ekstra hånd. Vi vil derfor anskue og håndtere udfordringerne på nye måder: Med nye kulturer, nye samarbejdsformer, nye måder at tale om udfordringerne og nye måder at støtte børnene, de unge og deres familier.
Adgang til værdifulde fællesskaber i hverdagen er helt centralt. Det gælder i alle de sammenhænge, børnene og de unge indgår i – eller burde indgå i – i alt fra daginstitutionen, skolen, fritidshjemmet/SFO’en, klubben, i hjemmet, i netværks- og behandlingstilbud, og det gælder fællesskaberne i de aktiviteter, vi traditionelt set betegner som fritidsaktiviteter i foreningslivet.
Vi fokuserer på at skabe sammenhæng i børnenes hverdags- og fritidsliv på tværs af disse mange vigtige aktiviteter. Der skal skabes stærkere sammenhænge og støtte på tværs af de mange tilbud og aktiviteter i det offentlige og i civilsamfundets organisationer. De skal tilsammen sikre meningsfuldhed i børnenes hverdagsliv og give dem mulighed for at indgå i værdifulde fællesskaber og ”høre til”.
Den måde, vi organiserer indsatser til børn og unge i sårbare positioner, sikrer ikke, at de får tilstrækkelig adgang til disse tilbud. Og den sikrer slet ikke helhed og sammenhæng. Vi efterlader dermed børn ”tilbage på perronen”. Vi får ikke skabt relevant støtte og adgange til aktiviteterne, der er relevante for både små og større børn og forældrene, og vi er ikke gode nok til at inkludere dem i fællesskaberne. Resultatet kan blive, at børnene isoleres og føler sig overladt til sig selv. Vi er nødt til at rette blikket langt mere mod at sikre adgang til aktiviteterne og sammenhænge mellem dem; eksempelvis mellem daginstitutionen/skolen og fritidsklubben, mellem fritidsklubben og det netværkstilbud, barnet indgår i i en civilsamfundsorganisation, mellem hjemmet og fodboldklubben osv.
I dag indtænker og inddrager de offentlige institutioner ikke altid de muligheder, civilsamfundet tilbyder. Tilsvarende kan civilsamfundets organisationer og aktører også være udfordret i at række ud og ændre deres arbejdsgange og tilgange, så de lettere knytter an til aktiviteterne i daginstitutioner, skoler, fritids- og ungdomsklubber mv.
I daginstitutionerne har man ikke tilstrækkelige ressourcer til at støtte børn i sårbare positioner. I skolen er fokus som udgangspunkt ikke på barnets behov for et sammenhængende hverdagsliv. Den særlige støtte, et barn er tildelt i skolen, følger ikke med over i klubben, og udfordrer dermed barnets mulighed for deltagelse – både fordi fritidsklubben ikke har de nødvendige ressourcer til at bygge broen for børnene fra skolen og ind i klubbens aktiviteter, men også fra klubben og i den videre deltagelse i sportsforeningen mv. Det resulterer for mange børn i usammenhængende hverdagsliv, og at de i sidste ende står uden værdifulde fællesskaber.
På baggrund af erfaringerne fra vores medlemsorganisationer i Børnesagens Fællesråd, kombineret med forskningsmæssig viden, præsenterer vi seks afgørende principper for, hvad god og tidlig forebyggelse i børns og unges hverdagsliv forudsætter. Det følger vi op med konkrete anbefalinger til, hvordan vi gennem et fokus på indsatsernes værdi, styrkede sammenhænge og overgange når dertil. Principperne og anbefalingerne er målrettet beslutningstagere nationalt og kommunalt på tværs af det offentlige og civilsamfundets organisationer. Og de er målrettet ledere og fagpersoner, som i det daglige står for indsatserne til børnene, de unge og deres familier.
Principperne