Går I med overvejelser om at søge optagelse i Børnesagens Fællesråd?
Enhver landsdækkende eller landsdelsdækkende organisation der arbejder for truede og socialt dårligt stillede børn, unge og familiers vilkår kan søge optagelse som medlem af Børnesagens Fællesråd.
Som medlem af Børnesagens Fællesråd bliver I en del er et stærkt fagligt og børnepolitisk fællesskab bestående af 20 mindre og større lands- og landsdelsdækkende børneorganisationer, der hver dag arbejder for og med børn, unge og børnefamilier i udsatte positioner.
Alle medlemsorganisationer i Børnesagens Fællesråd er ligestillede uanset størrelse og økonomi. Nogle organisationer – som f.eks. LIVSVÆRK – har været med fra start, mens andre hurtigvoksende børneorganisationer – som Fri af Misbrug – netop er kommet til.
Som medlem af Børnesagens Fællesråd får I en plads i et fællesskab, der samlet arbejder for at forbedre vilkårene for børn og unge i udsatte positioner i Danmark.
Hver medlemsorganisation bidrager med indsigt, viden og erfaring i forhold til deres specifikke område og målgruppe, og det er netop medlemsorganisationernes bredde og specifikke faglighed, der er fundamentet for Børnesagens Fællesråds styrkeposition inden for det børnesociale arbejde i Danmark:
Vi samler de rette kræfter og er børnenes og de unges talerør.
Vi følger den daglige debat i medierne tæt, kommer med børnepolitiske indspark og er i tæt dialog med relevante myndigheder, ministerier, styrelser og andre civilsamfundsorganisationer.
Kontakt os, hvis I har lyst til at vide mere om optagelse i Børnesagens Fællesråd.