Fritidsaktiviteter er afgørende åndehuller i hverdagen for børn i udsatte positioner.
Fritidsaktiviteter kan give børn i udsatte positioner en mulighed for at mødes på lige fod med andre og være aktive og glade uanset, hvad familiens økonomiske situation måtte være.
Fritidsaktiviteter kan også give adgang til at møde rollemodeller og få et netværk af voksne, som børnene kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få hjælp i hjemmet.
Siden 2009 har Børnesagens Fællesråd uddelt fritidsstipendier til børn af eneforsørgere.
Hvad består et fritidsstipendie af?
Et fritidsstipendie udgør et kontant beløb. Fritidsstipendiet udbetales af Børnesagens Fællesråd skattefrit.
Ansøgningskrav
I ansøgningen kan du søge til alle de af dine børn, som ønsker at gå til en fritidsaktivitet. Vores støtte går som udgangspunkt til fritidsaktiviteter i foreninger (f.eks. musik, fodbold, drama eller svømning).
For at komme i betragtning til et fritidsstipendie skal du være eneforsørger til et eller flere hjemmeboende børn under 18 år og have brug for økonomisk hjælp.
Vi støtter eneforsørgere med lav indkomst, som f.eks. kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension eller en lav lønindkomst.
Ansøgningsskema
Ansøgningsperioden for fritidsstipendier løber hvert år i perioden fra onsdag i uge 21 til og med onsdag i uge 25.
Har du allerede ansøgt, kan du altid logge ind på din profil og se dine ansøgninger her:
Følg med i kommende ansøgningsfrister på vores Facebook-side